Ærlig snak Gode råd Life of a mom Luk røven Skrupskøre børn

Alle dem der er trætte af børn der ikke vil sove, rækker hånden op!

2016-01-26 15.00.41

Hver eeeevig eeeeneste aften sidder skiftevis jeg og Lillefar troligt ved siden af sønnike (på snart 2 år)’s seng, alt imens han mumler “vand”, “kram”, “mig op”, “MIIG OOOP!!”, “kys”, “hej mor, hej far”, “Børge” (JA, vores hund hedder Børge!) og udfører i øvrigt samtlige yoga-poseringer i sin lille tremmeseng alt imens jeg mærker, at mine hængepatter bliver længere og længere, mine grå hår titter mere og mere frem og mærker, hvordan mine poser under øjnene stille og roligt rammer gulvet.

Vi er vist mange der kan blive enige om, at dét der VIRKELIG kan drive én (forælder) ud over grænsen, er børn der ikke kan (/vil!) sove. Jeg tænker lidt at man i en sådan putte seance, pludselig befinder sig i tre forskellige forælder-roller (sådan er det i hvert fald oftest hjemme hos os!):

1. Den første halve- (putte) time, er man den overskudsagtige, forstående og smilende forælder “Ja, du skal sove nu lille skat. Sikke en dejlig dag vi har haft, men nu skal vi puttesove. Ja, her er lidt vand. Kom så lægger vi os ned.” Man synger adskillige godnatsange og taler dagen igennem. Kysser, krammer og nusser. Hva’ pokker klokken er også kun 19.00. Der er længe til klokken 20, hvor yndlings serien kommer i tossekassen. Men når de første 30 minutter er gået og barnet (mod planen!) fortsat er i hopla og tilsyneladende ikke er med på projekt-putning, “tjekker forælder 1 ud og går hjem for i dag”.

New_Doc_83_1

2. Og det er så her “forælder 2 møder ind” og overtager putte-tjansen. Den knap-så-smilende-forælder der forsøger at være en anelse mere kortfattet og bestemt: “Så…tys tys, nu er det altså godnat. Ja, vand – HER og så er det altså godnat. Kom, læg dig ned. Schhyy…”. Ikke flere godnatsange eller en sludder for en sladder. Primary objective er kort og godt, at få rovdyret til at lukke øjnene, så man kan komme ind og smække stængerne op og være sig selv. Ikke mor, ikke kollega, ikke dyrepasser, ikke husholderske. Bare sig selv! Men efter endnu en halv time, hvor barnet fortsat nyder den her sjove leg, er det nu tid for “forælder 2 at tjekke ud”.

New_Doc_83_2

3. Ind kommer den nu-er-det-kræftpetervæltemig-mere-synd-for-mig-end-for-dig-forælder og overtager putte-tjansen. Og omend man nok siger de samme ting som under punkt 2., så bliver man frustreret. Og lettere irriteret. For HVORFOOOOR VIL DEN IKKE SOOOOVEEE?? Hvorfor er barnet så glad? Så sov dog! Men okay, lad mig lige for en god ordens skyld pointere: Nuvel – det gør barnet vel også! – Altså bliver frustreret! Det må da være møghamrende irriterende for barnet, ikke at kunne give sig hen til søvnen. MEN nu er det altså lige forældrene der er i fokus her 🙂 – vi må lige have hinandens ryg, ikke sandt?

New_Doc_83_3

Lad mig nævne at hans storesøster på 4½ i en meget tidlig alder (sådan ca. 7 måneder gammel) lærte at falde i søvn alene. Det kom sig af at hun fik en “godnat-flaske” efter amning om aftenen, for at hun kunne være mæt i lidt længere tid og dermed ikke berigede os med sin tilstedeværelse hver 2-3 time natten igennem (med stor succes i øvrigt!). Når jeg skulle putte hende, sad jeg derfor ved siden af hendes seng og holdte flasken for hende og blev til hun faldt i søvn. Men når Lillefar skulle putte hende, kom han ud efter fem minutter.

Lillemor: “Sig mig…hvad laver du?”

Lillefar: “Jeg drikker tydeligvis et glas rødvin, med benene oppe.”

Lillemor: “Ja men…hvad med babyen?”

Lillefar: “Hvad med hende?”

Lillemor: “…skulle du ikke putte hende?”

Lillefar: “Hun er blevet puttet…hun ligger og hygger sig derinde alene med en flaske!”

Og ganske rigtigt…efter et smugkig ind på hendes værelse, lå hun og hyggede sig med sin flaske. Da hun var færdig med den, lå hun og pludrede og hyggede sig og faldt så i søvn. Af-sig-fucking-selv. Det var ALDRIG et problem. Og i laaange tider blev det rutine, at putte hende på den måde. Faktisk forstod jeg slet ikke når andre fortalte, at de havde svært ved at putte deres børn. Vi lagde hende jo bare ind med en flaske. Og senere blev flasken erstattet med en bog og vi kunne blot synge en sang eller to, og efterlade hende i hendes eget hyggelige selskab. Det var aldrig et problem. (Altså lige indtil hun blev så stor, at hun begyndte at tro at bamser og LEGO klodser var levende. Men det fik vi så styr på efter noget tid).

Min søn bliver 2 år til marts. Og vi har – hold nu fast – ALTID siddet ved hans side, til han faldt i søvn. Altså SAMTLIGE dage. Der er ingen større religion der har påbudt os dette. Det har simpelthen været fordi, at hverken Lillefar eller jeg gad at “tage kampen op”. De gange vi har forsøgt at liste ud, er han stukket i et fuldstændigt vanvittigt og desperat skrig! Og det er jeg nok bare ikke den store fan af. – Om end jeg gerne vil lære ham, at det kan være trygt og godt at falde i søvn alene. Og måske også fordi jeg fornemmer, at vores blotte tilstedeværelse er med til, at fastholde ham i dagen. Holder VI ham egentlig vågen?

Mit spørgsmål til jer er nu: Hvordan lærte I jeres menneskeunger at falde i søvn alene? De fleste siger bare: “Det kommer helt af sig selv!”. Meeeen det tror jeg ikke helt på 🙂 Man træner vel på en eller anden facon. Der er mange der er imod “Godnat og sov godt”. Vi er ikke decideret imod den metode, men har bare fravalgt den da vi ikke duer til, at have børn der skriger efter os. For MIG virker det unaturligt. Men jeg er sikker på, at de der benytter sig af den, gør det med gode hensigter. Jeg tror ikke nødvendigvis på, at børnene bliver hverken seriemordere, sengevæddere eller pyromaner af at bruge den metode. Mange undersøgelser viser dog at det er skidt, men der er bestemt også argumenter for det modsatte – altså at det er en dårlig idé at holde i hånd til de sover (læs mere om det i indlægget HER).

Jeg vil meget gerne høre hvordan I har gjort der hjemme? Jeg hører gerne al jeres erfaring, uanset hvilken metode I har brugt. Jeg håber også at I der har praktiseret at “Holde i hånd til de sover!” vil komme med indspark! For på et eller andet tidspunkt skal (?) de vel lære at hengive sig til søvnen alene? Og gerne inden de bliver 18 tak. Men hvordan gør man dét (uden gråd)? Er der en alder der er mere passende end andre?

Og fortæl mig så lige…hvad er du? Forælder 1, 2 eller 3? 😉

Har du lyst kan du også læse:

2015-03-18_16.58.08

Børns dødbringende våben!!

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin

 

You Might Also Like

36 Kommentarer

  • Reply
    Sofie
    26. januar 2016 at 16:21

    Vi har altid været ved vores søn indtil han sov. Det tog tidligere op mod to(!) timer, så alle tre forældretyper har været på banen… For ca. et år siden besluttede jeg at NU skulle han lære at falde i søvn selv, så i stedet for at ligge ved siden af ham og holde i hånd, satte jeg mig på gulvet og sagde shh 1000 gange. Da han efter et par mdr. accepterede dette, satte jeg mig hen til døråbningen og sagde shh 10000 gange. Efter yderligere et par mdr. rykkede jeg så ud af værelset og efter 11 måneder kan vi nu sige godnat og gå fra værelset uden problemer. Han bliver 6 i år, har ASF og massiv søvnforstyrrelse, så det er vores største sejr i forældreskabet 😉

    • Reply
      Mette
      26. januar 2016 at 16:48

      SEJT! arbejder med børn med ASF og ved hvor søvn forstyrret de kan være, virkelig godt gået

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 21:23

      Wow, sejt gået Sofie!! Det lyder også som om, at I har lidt at se til men at I har tacklet det lige som man skal!! Jeg tror måske godt at det kunne være en metode vi kunne prøve af. Tak for indspark 🙂

  • Reply
    Inni
    26. januar 2016 at 16:32

    ‘Min’ var heldigvis ‘puttetrænet’, da jeg fik ham. Han får en godnathistorie og bliver hældt i seng. Slut. Og efter ca fem minutter kan vi høre ham trække vejret tungt. Han er 5 og på alle områder verdens nemmeste barn. Så jeg forstår overhovedet ikke, at du ikke bare tager slagsmålet i et par uger og til gengæld får fred resten af aftenen fremover. Men vi kan jo tales ved, når jeg har fået min egen, som jeg selv skal puttetræne.

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 21:21

      Arhmen jet dur virkelig ikke til at se mine børn så ulykkelige! Én ting er den store, for hun forstår jo godt at vi er lige rundt om hjørnet. Men jeg er i tvivl om hvor meget den lille forstår!? Hvis han decideret føler det som et svigt at vi smutter, og ikke ved om/og hvornår vi kommer tilbage, så er det sgu lidt hardcore. Men jeg er helt med på, at man kan lære dem nogle ting når de bliver ældre! Jeg er bare selv i tvivl om, hvornår den alder er!

  • Reply
    Elisabeth
    26. januar 2016 at 16:33

    Det er fuldstændig samme scenarie, der udspiller sig herhjemme. Dog slutter det som regel ved forælder 2. Til gengæld vågner hun så gerne en to-tre gange indtil vi går i seng. Så jeg følger spændt med i kommentarfeltet, og håber at nogen kan trylle!!!

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 21:18

      Vågner hun stadig så meget?? Oh Lord! Måske du, fyrsten, Lillefar og jeg skulle lave en ordning, hvor vi skiftedes til at være tyve minutter ved hvert barn?? Og så bare gå på omgang?? Det kan kun være fair…

  • Reply
    Mette
    26. januar 2016 at 16:54

    Vi gav barnet en seng det selv kan komme ud af da hun var ca 1,5. De første aftner var hun oppe 1000 gange, der efter er det faldet stødt og vi kan nu de fleste aftner putte hende, så kommer hun måske ind 1 – 2 gange, hvor vi lægger hende ind igen og siger god nat og falder i søvn af sig selv. Selvfølgelig går det ikke lige glat altid, men før kunne Det snildt tage 2-3 timer…. Så virkelig rart der er kommet lidt ro på.

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 21:11

      Lyder lækkert!!! Jeg tror faktisk også bare, at vi stille og roligt skal forsøge at bevæge os længere hen mod døren og så komme tilbage i ny og næ. Se om han køber den 🙂 Og måske vi skulle vende sengen om, så han selv kan stige ud af den, lige som I gør? Hmm…tænke tænke 🙂 Tak for indspark!!

  • Reply
    Dorthe
    26. januar 2016 at 17:08

    Rækker hånden højt op. Genkender alle 3 forældreroller man får fornøjelse af under sådan en seance. Nr 1 fik vi også lært at sove selv. Anden runde med nr 1 kom efter børnehavestart. Der fik vi forhandlet (Ja, det virker som en forhandling) at vi kunne forlade rummet først 30 sek, sidenhen 1 min osv.(altså vi var kun Iige på den anden side af dørkarmen. I dag er hun 5 år, og vi må gerne gå. Men, men, men…Til gengæld har vi fuldstændig samme ballade med nr 2. Vi har toppet udfordringen med at have dem i samme rum til søvn. Hvis andre kan, så kan vi vel også!?!! De gearer hinanden op hvis vi går ELLER nr 2 hyler og skriger med decibel som enhver alarm måtte misunde. De gode råd vi modtager er at splitte dem ad. Så tror jeg nr 1 begynder at se flere spøgelser og monstre, og nr 2 kan stadig råbe hele huset op, så vi ser ikke gevinsten.
    Jeg vil spændt følge med her, og se om nogen kan foreslå noget som vi må prøve 🙂

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 21:16

      Ha ha, håber du finder et råd du kan bruge 🙂 Det lyder dog som om, at I har ret godt styr på det. Jeg synes det lyder fint at have dem sammen. Det vil nok gavne dem i mange år tænker jeg! Tryghed tryghed tryghed…Og gu’fa’en forhandler man med sine børn!! 🙂 Ha ha, desværre!

  • Reply
    Mette
    26. januar 2016 at 17:12

    Med den store ligger vi i vores seng og bærer ham over. Det fungerer for os og tager som regel ca 5 min.
    Men så fik vi den lille. Og nu sover far og storebror i stuen på uge 3. Fordi han skriger som en vanvittig. Vi er ved og lærer ham at falde i søvn i sin egen seng. Føj det er hårdt.

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 20:22

      Puha, ja det er møg hårdt! Det er altid super svært når man egentlig har en velfungerende rutine og så der pludselig kommer en lille ny og vender op og ned på det hele. Heldigvis er det “blot en periode”. Håber at den lille snart vender sig til den nye rutine! Held og lykke!

  • Reply
    Heidi
    26. januar 2016 at 17:19

    Herhjemme er jeg lige startet nyt putte ritual det gamle funkede ikke og hun blev så hysterisk ked af det trods jeg lå derinde.. nu starter putte ritualet ca en time før ønsket Godnat med bad, Godnat læse bøger så Godnat hvor jeg ligger vil hende indtil hun sover efter en time.. ikke så meget gråd og mere rolig bare langsom til indsovning.. satser på som Sofie og stille og roligt trappe mig ud af soveværelset som et bulder mørkt fra jeg siger Godnat

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 20:20

      Nogle gange tror jeg også, at noget så simpelt som at skifte rutine, virkelig kan hjælpe. Vi må lægge hovederne i blød og finde en god rutine! Håber også det virker hos jer 🙂

  • Reply
    jo
    26. januar 2016 at 17:51

    Gad vide om det er upassende at grine virkelig højt på et specialekontor, hvor der sidder 7 andre, som også skal aflevere om 6 dage?? Hold k.., hvor er det en rammende tegne af mor 3! (mig)

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 20:17

      OVERHOVEDET IKKE UPASSENDE!! 🙂 Det er jo blot sandhed! Og elsker at du sidder og læser blogs, mens du burde skrive speciale 🙂

  • Reply
    Lene Terp
    26. januar 2016 at 19:46

    Vil gerne bidrage med indspark. Vi har puttetid i stuen, enten med en bog, sang eller (mest) med Ramasjang. Når puttetiden er slut er det sengetid. Ungerne (5 og 2,5 år) bliver lagt under dynen, får en slurk vand og godnat. Så falder de selv i søvn. Naturligvis ser ikke alle aftener ikke sådan ud med den yngste. Men for det meste. Vi lader dem aldrig falde i søvn i vores seng, vi går altid kort ind og siger godnat sov godt. Det har virket at forklare hvad der nu skal ske og hvad man skal deroppe i sengen

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 20:16

      Hej Lene! Lyder meget som vores putte seance…altså lige indtil dét der med at sige godnat 🙂 Så er der nogle der ikke er helt enige i projektet længere. Jeg kan fornemme på den yngste, at han så småt er ved at forstå de ting vi siger. De siger jo også, at det er nu her der dannes nervebane mellem lillehjernen og storhjernen (HALLELUJAH!!) så jeg tænker at vi snart kan begynde at forsøge at forklare ham, at vi kommer ind til ham lige om lidt. Tak for indspark 🙂

      • Reply
        Lene Terp
        26. januar 2016 at 22:39

        Pøj pøj. Om et par måneder har i glemt hvordan det var (krydser vi fingre for). I aftes blev jeg kaldt ind til den mindste (2,5) han ville bare fortælle, at han gerne vil købe kager hos bageren for 2 kr

        • Reply
          Lillemor
          2. februar 2016 at 13:06

          Det vil jeg altså også gerne!! Hvis han ved hvor den bager ligger, så bed ham lige kaste mig en adresse ik 🙂

  • Reply
    Jannie
    26. januar 2016 at 19:47

    Hahaha spot on – er også igennem alle tre typer stort set hver aften!! Hvorfor forstår de ikke at søvn er AWESOME?!? Har desværre ikke nogle gode råd.. Nu er vores 2 år og 7 måneder og vi har ikke knækket koden endnu… Nu håber jeg bare lillebror på 7 måneder ikke arver storebrors ubegribelige afsky for søvn!!

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 20:13

      Hold da op, I har da virkelig også munden fuld der hjemme så med to så små børn!! HOOOLD UUUD 🙂 Men tak for kommentaren, trods alt dejligt at vide at man ikke er den eneste der er på skideren 🙂 Og ja, søvn er da det fedeste! Husker selv tydeligt dengang i start 00’erne hvor jeg praktiserede den slags. Kh Lillemor

  • Reply
    Christina /karmamilli
    26. januar 2016 at 20:08

    AHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA Jeg ruller rundt på gulvet af grin. Faktisk tror jeg os jeg tissede lidt i bukserne undervejs.Er det upassende? At grine altså? Det med tis, kan jeg ikke gøre for. Jeg har født. Period! Jeg brugte 20 min. på at læse dit indlæg. Ikke fordi jeg er langsom læser, men fordi jeg er løbet som et pendul imellem dit indlæg og putning af baby. #SPOTON! Kan overhovedet ikke hjælpe. Men kan fanme give dig en highfive for underholdningsværdien. TAK FOR DEN!

    • Reply
      Lillemor
      26. januar 2016 at 21:09

      Der er vidst en, der skal lave sine knibe øvelser lidt tiere!!!! 🙂 Og nej sgu, man må gerne grine!! Og glæder mig til at highfive på lørdag 🙂

  • Reply
    Maiken
    26. januar 2016 at 21:18

    Åh hvor jeg kender det!!
    Min søn på 14 måneder falder ikke i søvn selv. Han skal holdes, stramt. Ellers laver han netop et større yoga show og holder sig selv kørende. For tiden kan det fint tage 1,5 time at putte ham. Og det gør jeg jo så 2-3 gange i løbet af en dag

  • Reply
    Louise
    26. januar 2016 at 21:25

    Hos os har rutinerne været meget skiftende, og der har aldrig været noget, der har fungeret i længere tid. Nu er vores pige 4, og vi læser den der kaninbog hver aften, og hun falder i søvn hver aften, inden vi er nået til side 5. Men det er selvfølgelig ikke at lære at sove selv, men vi når altid yndlingsserien klokken 20

    • Reply
      Lillemor
      2. februar 2016 at 13:05

      Jeg vil også hellere gå efter en “god putning” end en “lær-at-sove-selv” putning. Det er mere fordi at det simpelthen lader til, at det er en dårlig rutine vi har gang i. Han hyler ofte og virker frustreret. Hvis vi bare kunne holde hans hånd i en lille halv time, med et roigt og glad barn, ville det passe mig fint at holde i hånd til han blev 18 🙂 Og den kanin bog har jeg godt hørt en del om!!

  • Reply
    Anne
    26. januar 2016 at 21:52

    Kære Lillemor…
    Ja ja det er mig! Hende der indtil for nylig ALDRIG havde læst din blog. Nu nyder jeg at læse den når poden min (på snart 6 år) sover! Altså hvis jeg ikke selv falder i søvn, før ham vel at mærke

    • Reply
      Lillemor
      2. februar 2016 at 13:06

      Anne Anne Anne…dejligt du læser med, men tror også at hende din veninde ville kaste dig en fyre-seddel i hovedet, hvis ikke du gjorde det 🙂 Men dejligt vi fik dig fanget!!

  • Reply
    Sonja
    26. januar 2016 at 22:56

    Jeg har tre børn – og de to første lærte hurtigt med en fast rutine – ikke på fast tidspunkt men vi gjorde stort det samme hver gang. Ikke noget med, at bad var en del af rutine. De skulle kunne puttes alle steder. Så det var noget med nattøj og den samme bog og sang. Så kom nr. 3 – det stædig æsel…. Hun skulle nok selv bestemme hvornår hun skulle sove. Jeg frygtede putning hver dag og min mand og jeg skiftes om det hver dag. Husker at jeg aflyste middagaftaler for så det endte det jo med at en af os aldrig var til stede efter kl. 20, og den som puttede blev pisse sur over, at den anden sad i stuen og hyggede sig med vin og venner. Så besluttede os for, at nu gad vi ikke mere. Vi lavede en fast rutine med hende med bog og sang. Ligeså snart der blev sagt godnat, begyndte showet. Hun græd, skreg stod på hovedet. Den ene af os sad så på gulvet på værelset. Uden at sige et ord og ignorerede alt hvad hun sagde. Hun græd ikke sålænge, at vi på værelset. Vi rykkede længere og længere væk fra hende. Så for hver dag startede vi længere væk fra sengen, og efter knap to uger var det slut. Hun faldt selv i søvn uden problemer! Jeg vil nok rykke puttetidpunktet til 19.30. Good luck

    • Reply
      Lillemor
      2. februar 2016 at 13:08

      Kære Sonja! Det lyder faktisk også som et rigtig godt kompromis!! Stadig at være nærværende, men også kunne “slå lidt i bordet” og ikke lade ynglet jonglere rundt med en. Tænker helt sikkert, at det er den taktik vi også vil bruge (når vi lige har taget os sammen til at sige: Nu gør vi det!). Flere andre har også nævnt den metode. Tænker det er vejen frem!! Tak for feed back 🙂

  • Reply
    Dia // Det usmukke liv
    28. januar 2016 at 15:09

    Det er PRÆCIS sådan det foregår hjemme hos os, omend forældre 3 oftest indtager scenen en del tidligere i forløbet end hos jer. Der er fest i sengen. Som man siger. Nå ja, og det gælder p.t. BÅDE den 1-årige OG den 3,5 årige (som p.t. foretrækker en madras på gulvet i forældresoveværelset). SÅ, ingen gode råd her. Vi prøvede lidt af hvert med ældstebarnet, men det virkede egentlig først for alvor, da han kvittede middagsluren, da han blev 3. ALT for mange aftentimer er blevet brugt på det børneværelse.Vi har åbenbart bare lavet B-menneskebørn. Pris jer lykkelige for, at det kun er det ene af dem, I har haft problemer med.

    Jeg er i øvrigt også overfølsom overfor børnebrok/gråd/skrigeri, så de metoder, der involverer den slags, er vi hurtigt gået væk fra.

    I aften skal jeg for første gang i et par måneder prøve kræfter med aleneputningens kunst. To B-menneskebørn, som holder fest med hinanden, skal puttes af en forælder. Det bliver en ulige kamp, jeg ved det…

    • Reply
      Lillemor
      2. februar 2016 at 13:09

      Oh Lord ,to børn der opfører sig sådan, er da til at få lange babser af. Jeg synes der er kommet mange gode råd i denne tråd. Måske du også kan bruge nogle af dem? Kh Lillemor

  • Reply
    Miatilda Andersen
    21. december 2016 at 9:03

    Åhr.. Du er sjov!! Tak for dagens grin.
    Min dreng er næsten 15 og han falder selv i søvn. Altså bare hvis du havde brug for en tidshorisont.

  • Reply
    Gry
    8. januar 2017 at 9:58

    Tak for den gode griner. 😀 Jeg har 2 drenge på 6 og 4 år. Vores dreng på 6 stoppede med at sove lur da han var 2. Vi orkede ikk den time lange kamp. Så vi bukkede under. Idag kan han heller ikk falde i søvn alene. Og laver gymnastik og bliver rasende til tider hvis han ikke lige får den opmærksomhed han mener han skal ha. Men vi starter ud med lidt historie, wc og en tår vand. Derefter ligger vi hos ham i 30 min og hvis han snakker eller andet svare vi ham ikk men tisser bare og nusser lidt på armen. Sover han ikk går vi ud. For det meste falder han i søvn før. Vores dreng på 4 derimod går frivilligt i seng og ber selv om at blive puttet.

Svar