Ærlig snak Gode råd Life of a mom

Et lille spar-penge tip til forældrene (læs: flere penge til rødvin)!

20170604_203929

Kummefryseren og Mandlen er i besiddelse af et sind (læs: krudt i røven) der ikke lægger op til, at være inden døre en hel dag. De er ligeledes i besiddelse af en mor, der ikke ejer fantasi og aldrig i sit liv har lavet et kastanjedyr – ej heller samlet muslingeskaller langs stranden. Og i øvrigt heller ikke har i sinde at gøre det! I know! Jeg indrømmer det blankt! Kreativitet er ikke én af mine bedste egenskaber (læs: ikke eksisterende).

Således er vi nødt til at tage andre våben i brug, når vi står over for weekender, helligdage samt ferie. Jeg har til gengæld altid været glad for, at tage på ture med Kummefryseren og Mandlen. I mange år har jeg derfor troligt indbetalt 275kr årligt, således at jeg kunne tage Kummefryseren med i ZOO, lige når det passede os. Mandlen hev jeg jo blot med under armen, idet det har været gratis for ham so far.

MEN – så blev jeg gjort opmærksom på, at det jo faktisk er penge lige ud af vinduet, at betale 275kr til ZOO, når jeg bare kan købe et PandaClub kort. Og hey, lad mig lige understrege, at det her altså ikke er noget jeg får penge for at sige 😉 Jeg vil bare gerne kaste et godt råd videre!

Et PandaClub kort fungerer på samme måde, som et ZOO årskort. Det er bare billigere 🙂 For 250kr får man til sine poder (op til 16 år!) et årskort, der giver FRI ADGANG til Den Blå Planet, alle danske zoologiske haver, Knuthenborg Safaripark, Tycho Brahe, Randers Regnskov og flere andre steder (se hvilke steder HER). Altså fri adgang til ALLE seværdighederne. Normalt koster et årskort til ZOO samt Den Blå Planet 275kr. Så der er selvsagt penge at spare, hvis man bare smækker et engangs beløb afsted til Pandaclubben. De penge er ligeledes hurtigt sparet ind, hvis man bare plejer at betale entré. Og hey, penge sparet på forlystelsesparker, er penge tjent til mere rødvin…ik’?

Så det var bare lige et råd her fra! Vi bestilte vores to kort og fik det få dage efter! Vi skal i øvrigt KLART i Knuthenborg Safaripark igen til sommer, det var den fedeste attraktion – det kan jeg virkelig anbefale! Nu bruger vi blot vores PandaClub kort 😉 Køb det HER.

Sommer klask her fra!

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply
    Johanne
    6. juni 2017 at 16:48

    Tak for tippet! Det ser rigtig godt ud 🙂 Også det med de fem gratis events i løbet af året, hvor man må tage tre familiemedlemmer gratis med!

    • Reply
      Lillemor
      7. juni 2017 at 21:02

      Ja, det synes jeg også er rigtig smart! Jeg har endnu ikke været til nogle af de events, men det er sådan nogle specielle events, som jeg tænker også er en oplevelse i sig selv 🙂

  • Reply
    Forglemmigej
    6. juni 2017 at 19:30

    Det er så fedt! Det har vi også lige opdaget! Og med en bonusfar der er flexjobber og mor på sygedagpenge så er sparede penge mere end velkomne👏

    • Reply
      Lillemor
      7. juni 2017 at 21:01

      Ja, det er da smart! Det er rart at føle at man har råd til det hele og at man kan give sine børn (og sig selv!) de oplevelser. For sparede penge 🙂

  • Reply
    Lotte
    6. juni 2017 at 21:56

    Det er da bare nærmest for godt til at være sandt, når det nu koster 275 kr for et årskort til zoo! Tak for tippet!!! 😀 Kan man besøge alle parkerne så mange gange, man vil?

    • Reply
      Lillemor
      7. juni 2017 at 21:00

      JA!! Det er rigtig fedt at man kan slå det hele sammen. Skide smart faktisk. Ja, man besøge alle parkerne lige så tosset man vil. Det giver fri adgang hele året!

  • Reply
    Tina M
    7. juni 2017 at 12:17

    Du er da den sejeste! Tak for tippet!! 🙂

    • Reply
      Lillemor
      7. juni 2017 at 20:59

      Nåhr jahr, det ved jeg nu ikke. Eller…jo lad os bare sige det! 🙂

  • Reply
    Christine
    8. juni 2017 at 7:24

    Ja smart, men husk lige at nævne at det jo er barnet der kommer ‘gratis’ ind, mor eller/og far skal betale indgang hver gang. Så hvor meget billigere det er ved jeg ikke ved siden af årskort til forældre og barn.

    • Reply
      Cathrine
      18. juli 2017 at 11:16

      Zoo kører med adskilte årskort – så allerede kun ved brug af zoo er der sparet penge. Hvordan de andre steder tager entré ved jeg ikke…

Skriv et svar til Johanne Anuller svar