Ærlig snak

Om (måske?) at give de dårlige vaner videre til sine børn…

20180413_201012

Jeg har en ret stor last. En last der gennem årene har vokset sig større og større og som jeg virkelig har svært ved at slippe. Ene og alene af den grund, at jeg jo er overbevist om, at det er mig der har fat i den lange ende. At det er andre mennesker der er tossede – ikke mig. Men dog erfarer jeg også hver dag, at det i det store hele nok er noget jeg bilder mig ind. Altså det faktum, at det er de andre den er gal med – ikke mig. For der er virkelig mange der spørger ind til min lidt tossede besættelse.

Jeg er nemlig voldsomt bakterieforskrækket. Altså som i VIRKELIG bakterieforskrækket. Jeg husker at jeg helt tilbage i min barndom, kunne være frygtelig i tvivl om, hvordan fanden jeg kom ud fra et offentligt toilet – for jeg skulle under ingen omstændigheder tage fat i dørhåndtaget, for at komme UD fra toilettet. Tænk på hvor mange bakterier der sad på det håndtag? Bvadr! Jeg ventede gerne flere minutter på, at en anden skulle åbne døren til toilettet, så jeg kunne slippe ud.

Det resulterede også i en sygelig rengøring af hænder, der den dag i dag har efterladt mine hænder let rynkede og tørre – mere end de bør være i en alder af 33år tænker jeg.

Det er jo egentlig underligt at jeg har valgt det arbejde jeg har. Altså jeg er jordemoder for christ sake! Jeg har jo stiftet bekendtskab med ALLE former for flydende væsker fra et andet menneske! Jeg har også arbejdet på plejehjem, i vuggestue, i børnehave og med handicappede. Og det er egentlig “okay” at få bakterier på mig. Men jeg kan love jer for, at de også kommer af igen i en hulens fart.

I mine “festival-år” var det også en stående joke, at veninderne forventede at blive “desinficerede” i løbet af dagen. De stillede sig nogle gange op i “sprællemands-stilling” på række og jokede med, at jeg om lidt ville desinficere dem fra top til tå. Og uanset hvor fuld jeg var, så var det sikkert som amen i kirken, at jeg byggede en toiletpapirs-rede på toiletbrættet, inden jeg satte mig. Sandsynligheden for at jeg placerer rumpetten på et offentligt toiletbræt er ikke eksisterende. Og jeg har også altid en hånd-sprit i min taske – og jeg bruger den hyppigt! Jeg vil faktisk vove at påstå, at jeg altid har rene hænder.

Det er jo for så vidt fint nok – at jeg har den last. Jeg kan bare godt lide at være ren! Men gennem årene er det gået op for mig, at det jo nok ikke er helt normalt. Der er virkelig mange der kommenterer på det efterhånden. “Hvorfor stikker du en gaffel i den rå kylling når du skærer den i små stykker?” (fordi jeg under ingen omstændigheder skal røre ved råt kød, hvis jeg kan undgå det! Altså, jeg kan da godt smække en frikadelle sammen, men hvis ikke det er nødvendigt at jeg skal røre ved kødet, så gør jeg det bestemt ikke). “Hvorfor åbner du døren til toilettet med din trøje?” (For ellers render jeg rundt og tænker på, at jeg potentielt har andres tis-bakterier på mig! Så er det lettere at forholde sig til, at der er lidt bakterier på min trøje, som jeg har tænkt mig at vaske senere alligevel). “Sikke toget bimler, skal du ikke holde fast i noget?” Satme nej. Der er jo sådan ca. trilliarder af bakterier i et tog! Og jeg bliver ikke hende der får dem klæbet på mig.

Men problemet er nok nu, at mine børn har opdaget min last…og nogle gange kopierer den. Altså Kummefryseren kom helt seriøst for nyligt og sagde: “Mor, jeg lagde toiletpapir på brættet, inden jeg tissede på toilettet i skolen! Er jeg ikke god?”. Og Mandlen har vist engang sagt: “Mor er det ikke også rigtigt at der er rigtig mange bakterier på et gelænder?” Der gik det bl.a. op for mig, at min last (for det er det jo!) i høj grad influerer negativt på mine børn. Og det er jeg ærlig talt en smule flov over.

Jeg må jo godt lære dem at være rene. At man skal vaske fingre inden man laver mad og at man skal vaske fingre efter man har tisset osv. Men jeg tager mig selv i at have lyst til at sige til dem, at de ikke skal holde fast i gelænderet på tog stationen. Eller at det er bedst at åbne døren ud fra det offentlige toilet, med lidt papir. Men jeg PRØVER virkelig at lade være. Fuck altså… Det lyder måske tosset i jeres ører. Men det fylder virkelig for mig.

Som jeg så ofte gør, så jeg med på Fyrstenogfruens instagram-story for nyligt. Hun stod på toilettet og filmede og jeg så det der lignede et tæppe på hendes toilet bag ved hende. Som I kan se svarede hun, at det var hendes cardigan. Og jeg kan love jer for, at jeg hellere ville skydes i knæet, end tage noget tøj på, der havde været i kontakt med toilettet. Forleden var Fyrstenogfruen og jeg i skoven med vores børn. Hun ville samle fjer til en drømmefanger – og jeg gloede mærkeligt på hende og informerede hende om, hvor mange bakterier der var på sådan nogle fjer. Hun grinte (selvfølgelig!) bare kærligt af mig. Men fuck altså. Jeg har jo nærmest febrilsk råbt til mine børn, at de skulle smide en fjer, hvis de i galskab har kunnet finde på, at samle en sådan op fra skovbunden.

Jeg gør virkelig mit bedste for at holde mine dårlige egenskaber for mig selv og ikke pålægge mine børn negative vaner. Men det er jo enormt svært, når man (jeg!) i realiteten anser det for værende rigtigt!

Jeg prøver at rose mine børn for at holde godt fast i gelænderet, når de går op på perronen… Og roligt informere dem om, at man ikke skal slikke på indkøbsvognen. Så forhåbentlig arver de ikke min last i så voldsom grad.

Måske

You Might Also Like

30 Kommentarer

  • Reply
    Rutsje
    14. april 2018 at 7:46

    Jeg har det lidt som dig, men ikke i samme grad. Jeg læste for ikke så længe siden, at det ikke hjalp med toiletpapir på brættet, fordi der er ligeså mange bakterier på det – så nu dropper jeg bare offentlige toiletter helt, tror jeg 😀 Haha.. Egentligt også skørt at du kan ha’ en hund – pyh der er mange bakterier 🙂

  • Reply
    Therese Kofoed Jensen
    14. april 2018 at 8:43

    Hørt! Det værste er offentlige toilletter, hvor døren åbner indad eller med sådan et rundt håndtag… de almindelige håndtag kan man klare med albuen, men ikke dem dér…

  • Reply
    Camilla
    14. april 2018 at 9:02

    Jeg havde altid irriteret mig lidt over, at min mand brugte så lang tid på toilettet, når vi var ude at spise.. nu har jeg så fundet ud af, at han også står og venter på, at andre skal åbne døren!

  • Reply
    Mia
    14. april 2018 at 9:23

    Jeg har det på PRÆCIS samme måde. Er mega lettet over at høre der er nogen der også har set lyset. Rører aldrig ved håndtag eller lignende og sætter mig aldrig ned og tisser på et offentligt toilet. Så hellere tissei bukserne. Vi bruger oceaner af håndsprit herhjemme og har altid en stående i bilen så alle sprittes af efter skolen. Jep det er måske ikke helt normalt men jeg er betydeligt sjældnere syg end andre og jeg har det så godt med at føle mig ren. Ps. Bruger altid handsker når jeg laver kylling og hælder kogende vand i køkkenvasken bagefter. 😱😱😆😆⭐️

    • Reply
      Gitte
      14. april 2018 at 10:18

      Her koger jeg også ALT der har været i forbindelse med kylling under madlavningen, jeg kan slet ikke klare tanken om de bakterier der kan sidde på spækbræt osv😱😱

  • Reply
    Gitte
    14. april 2018 at 10:09

    Åh, endelig en der forstår mig😘
    Kunne aldrig drømme om at røre ved råt kød, og slet ikke kylling😱😱
    Trøje på toiletbrættet – den var blevet kogt her😂😂
    Men ja, det er en kæmpe udfordring ikke at give det videre til sine børn😊
    Jeg har måtte løsne lidt på min fobi, da mellemstebarnet slægter mig på mht bakterier , og det i en periode blev virkelig slemt og han ikke engang ville røre v stolene her i huset.
    Så jeg øver mig virkelig i ikke at sige det højt, og tage det mere afslappet, men det er svært🙈
    Har også altid arbejder indenfor sundhedsvæsnet , så måske noget af det stammer derfra😊

  • Reply
    Dorte
    14. april 2018 at 11:47

    Lillemor se at få anmeldt den arbejdsskade 😜 Jeg har selv været i sundhedsvæsenet de seneste år – og ikke engang i klinik – alligevel skal jeg da love for der er enormt bakterieforskrækkelse. Og i begyndelsen rystede jeg lidt på hovedet af de andre, men lige så stille har det sneget sig ind på livet af mig. Men sammenlignet med flere af mine medsøstre på skrivebordsarealet af sundhedsvæsnet lider også af samme forskrækkelse. Hospitalsspritten er flittigt brugt på tastaturer mm 🙈🙈 Vi har alle over renlige vaner på hjemmefronten – og mine børn bliver sat til at vaske hænder, hvor andre bare 🙄🙄🙄 crazy woman… Men vi har en kollega, hvor det er kogt over med tvangshandlinger, så er det ikke godt for noget. Så det er en påmindelse om at jeg nok ikke dør i morgen, selvom jeg spiser en frugt der ikke er nyvasket. (Og selvom det er træls, så dør jeg nok heller ikke hvis jeg får bræksyge af noget fra selvsamme frugt)

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 13:05

      Du har ret! Det er om at acceptere at man på nogle områder er lidt små skør når det kommer til bakterier, mens man på andre områder ikke er det. Jeg ville også godt kunne spise et æble, der bare lige er “tørt af i mine bukser”. Jeg har også hund! Og der er bestemt ikke altid klinisk rent hjemme hos os. Men mine hænder!! De skal saftsuseme være rene!!

  • Reply
    Eva
    14. april 2018 at 11:49

    Undersøgelser har vist at der ofte er flere bakterier på vores mobiltelefoner end på toiletsædet… Så husk lige at desinficere mobilen indimellem… Hilsen en bakterie forskrækket mor

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 13:03

      jeg decinficerer den jævnligt 🙂

  • Reply
    Trine
    14. april 2018 at 12:12

    Som at læse om mig selv! Bruger toiletpapir som en barriere for mine hænder ude på et offentligt toilet. Og så squatter jeg hen over toilettet, hvis ikke jeg har tid til at spritte sædet af

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 13:03

      AMEN!!

  • Reply
    Camilla
    14. april 2018 at 12:42

    😁😁 tror de fleste kan genkende bare lidt – men det du klart beskriver her er min mand!! Hvilket gør et job som håndværker ret så kompliceret på pladser, hvor vand og sæbe ikke findes 😱 han kører de vildeste mængder håndsprit igennem og madpakken er pakket, så alt kan indtages uden at man rører det med fingrene. Ellers spiser han ikke 🙈
    Jeg forsøger at moderere ungerne til et lidt mere naturligt forhold til skidt og bakterier, men er der noget, der kan freake mig og få mig til at finde hospitalsspritten frem, så er det en børnefødselsdag i vores hus 😵😵😵

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 13:03

      Ha ha ha! Jeg er virkelig også obs på når andre børn husere mit hjem!! For nyligt var der en veninde hjemme og besøge Kummefryseren. Veninden vaskede ikke fingre (fair nok, hun er 6! – det er der jo mange børn der ikke gør). Men jeg ved med sikkerhed at mine børn gør, netop fordi jeg er så striks omkring det. Da jeg mindede pigen om det, kunne jeg høre min datter sige: “Det er fordi min mor er bange for bakterier!”

  • Reply
    Annemette
    14. april 2018 at 13:30

    Åh, hvor er det godt at høre at jeg ikke er alene.. 🙏🏼 Jeg er hysterisk (siger folk

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 13:01

      Du kan tro at det også er rart for mig at vide, at jeg heller ikke er alene!

  • Reply
    Louise R
    14. april 2018 at 16:01

    Tror måske det følger med at arbejde på et hospital

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 13:00

      Det tror jeg faktisk ikke. Jeg tror at mange af dem der har det, slet ikke ville kunne arbejde på et hospital. Der er jo virkelig mange bakterier! Og jeg havde det i meget voldsom grad, da jeg var yngre (sen teenager). Det er heldigvis blevet bedre for mig, som årene er gået!

  • Reply
    Dorthe
    14. april 2018 at 21:40

    Uha bliver både glad og trist over at se alle de kommentarer her om bakterier. Min søn er hårdt ramt af OCD, og er meget bakterie angst. Kunne aldrig drømme om at gå på offentlig toilet, og bruger ærmerne til alle dørhåndtag, også hjemme. Han går faktisk i behandling for det, da det har kammet helt over. Så jer der snakker om det med at passe på ikke at præge jeres børn ang bakterier. Tænk rigtig meget over det!! Det skal lige nævnes, at jeg ikke har haft problemer med bakterier.

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 13:00

      Det er egentlig interessant hvor det kommer fra. Jeg ANER ikke hvor min skræk kommer fra. Men jeg er bevidst om den og udfordrer den hver dag. Jeg prøver i hvert fald at sørge for at det ikke udvikler sig. Er ked af at høre det med din søn. Dog tror jeg virkelig godt på, at det kan behandles, hvis det er i så markant en form, som det lader til det er for din søn. Alt held og lykke til jer!

  • Reply
    Sissel
    15. april 2018 at 13:41

    Eeeeej, jeg har det på helt samme måde! Er så fanatisk med nogle ting, kan blive helt angst nogle gange! Håber ikke min søn bliver lige sådan, så får han sgu’ et hårdt liv. haha

    / sisselsolsort.dk

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 12:58

      Det er dejligt at vide at jeg ikke er alene 🙂

  • Reply
    Lise
    15. april 2018 at 15:37

    Jeg forstår det slet ikke.. selvfølgelig skal man vaske hænder når man kommer hjem og børnene i skole og børnehave, så der ikke spredes sygdomsbakterier, men selvom jeg har samlet fuglefjer op og sågar levende kyllinger, er jeg sjældent syg.. har endda jord under neglene lige nu efter jeg har været i haven…

    • Reply
      Lillemor
      16. april 2018 at 12:57

      Det du nævner med at man selvfølgelig bør vaske hænder nå man kommer hjem, er faktisk ikke altid hvad der anbefales! Jeg var til et foredrag omkring bakterier 😉 Og der opfordrede de os til at lade være med at vaske fingre på vores børn, som en standard ting nå de kom hjem, fordi de havde godt af at få de bakterier på sig. Men for mange mennesker (inklusiv dig tilsyneladende!) er det en fuldstændig naturlig ting. Lige som de ter en fuldstændig naturlig ting for mig, ikke at røre ved fjer og have jord under neglene, uden at vaske hænder 🙂

  • Reply
    Anette fra min-servicehund
    22. april 2018 at 0:58

    Det lyder ikke rart at have det sådan… det sagt jeg kan heler ikke lide dørhåndtag på offentlige toiletter (det afhænger dog meget af den generelle stand) tilgengæld leger jeg gerne med en fjer sammen med Zorro…

  • Reply
    Christina Leisner
    28. april 2018 at 16:40

    Jeg griner højt samtidig med jeg bliver lidt flov – for jeg kan virkelig genkende mig selv.
    Mine 2 piger 4 og 7 år bruger også altid papir på håndtaget på offentlige toiletter og de ved også de skal holde fast i mine ben når de sidder på toilettet, istedet for at røre sædet med deres hænder 😬 og da jeg var ung og stadig den dag i dag, så var jeg også altid typen som lod mine veninder benytte toilettet først, når vi var ude, for så bilder jeg mig ind, at de lige tager de værste bakterier før mig 😂
    Og så vil jeg også lige sige, at den med lige at “gribe” døren med foden, når andre kommer ind på det offentlige toilet, så kan man lige smutte ud uden at røre ved noget 👍🏼

    • Reply
      Lillemor
      1. maj 2018 at 16:07

      Ha ha ha!! Elsker den med veninderne!! Det kunne jeg også sagtens have gjort!! 🙂 Det er rart at vide at man ikke er alene 🙂

  • Reply
    Tina
    3. juni 2018 at 20:15

    Puha, jeg har det virkelig stramt med bakterier og særligt andres kropsvæsker. Jeg arbejder på plejehjem🙄 🙈 selv beboerne har efterhånden vænnet sig til min håndhævelse af de hygiejniske principper. Når vi har omgangssyge kan jeg nærmest ikke være i min egen krop

  • Reply
    Ditte
    18. marts 2019 at 20:16

    Dejligt der er andre der er ligesom en selv🙈 Jeg var egentlig ganske normal – indtil jeg uddannede mig til sygeplejerske og undervejs udviklede mig til et bakterieforskrækket væsen. Hvilket virkelig bliver udfordret når man har et børnehavebarn. Forleden sad hun i vores sofa i underbukser. Kunne ikke abstrahere fra de små bare lånebasser der havde siddet på det ultimativt klammeste toilet – børnehavens. Heldigvis var hun så optaget af tv’et at hun ikke stillede spørgsmål ved at jeg pludselig vaskede hendes lår med håndsprit 🙈

    • Reply
      Lillemor
      20. marts 2019 at 13:09

      Ha ha ha!! Jeg elsker det! Det er sådan noget jeg også selv kunne finde på at gøre. Jeg har mere end én gang sprittet mine børns hænder, mens de lå og sov. Jesus!

Svar