Man skulle lidt tro, at dét der med at sige ting som “Du må ikke komme med til min fødselsdag”. Eller: “Så må du bare ikke komme hjem og lege hos mig” og lignende, var forbeholdt småbørn ik’? Det er desværre ikke tilfældet…
Min søde lille niece på 6 år, startede i folkeskole i sensommeren. Det må i grunden være ret hårdt, at blive taget ud af børnehavens trygge rammer og derefter blive kastet ud i en hel ny verden med nye ansigter, nye krav og en hel anden dagsorden, end den man er vant til. For når man er 6 år, så VED man jo i grunden ikke, hvad der venter én. Man syntes vel bare, at det er lidt sejt at have en skoletaske og et penalhus. Men ud over de almene fag er det også en alder, hvor man skal lære at socialisere og endvidere respektere og acceptere de forskelligheder, der er blandt os alle i nutidens Danmark. – troede jeg.
For pludselig er der en situation i niecens klasse, hvor et pigebarn har fødselsdag og forældrene kun inviterer 95% af klassens piger. Undskyld mig…men hvad FANDEN er nu dét for noget? Ved et forældremøde blev emnet taget op og lærerne opfordrede (naturligvis!) forældrene til, at invitere enten alle pigerne, alle drengene, eller HELE klassen. Så ingen følte sig uden for. Meeen det var bare ikke lige alle forældrene, der var enige i dette. For “Hvis deres barn ikke havde lyst til at have ‘Sofie’ med, hvorfor skulle hun så inviteres?”. Sorry, men fatter det simpelthen ikke?! Hvad er det for et signal at sende? Både til sit eget barn og til det barn, der ikke bliver inviteret? Nuvel, man kan ikke holde lige meget af alle. For vi ER jo forskellige…men come on…i 0. klasse? Der ved børnene da ikke bedre? De kan jo for fanden da ikke engang trække 5 fra 20! Den slags ‘mobning’ (for ja, det er sku lige akkurat hvad det er!!), skal nok møde dem, når de rammer de større klasser. Og der kan det, for forældrene, være svært at bestemme/sætte en dagsorden. Men for helvede…I 0. KLASSE??! Kom nu ind i kampen forældre!
Hvis man signalerer til sit barn i den alder, at det er okay at holde ‘Sofie’ uden for, fordi hun jo “også er lidt anderledes”, så lærer man ikke kun sit barn, at det er okay at holde andre uden for. Men man signalerer da også til sit barn, at barnet selv bliver nødt til at være af en bestemt afstøbning, for at blive accepteret. Og det udstødte barn…Jesus! Forestil jer, hvordan det lille menneske vil have det. Vil føle. FØLE.
Jeg, som forælder, anser det som en yderst vigtig opgave, at lære mit barn at være empatisk og mangfoldig. Faktisk er det noget af det vigtigste for mig at lære mine børn. Næstekærlighed.
Forældrene måtte samle et trivselsudvalg, der måtte træffe en beslutning (??).
“Velkommen til 0. klasse”
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK, Instagram eller Bloglovin’
56 Kommentarer
Lillemor
20. januar 2015 at 14:52Stærkt Nana!! Det er nemlig så sørgeligt, at forældrene skal diktere sådan noget. Lad dog børnene eksperimentere selv!
Sebrina
20. januar 2015 at 20:18Nej nej nej det kan da ikke være rigtigt!? Mit moderhjerter BLØØØØDER…. stakkels stakkels pige.. Tænk sig engang at nogen i hele verdenen kan finde på sådan noget? Sikke jeg “glæder” mig til at Aya skal starte i skole…..
Lillemor
20. januar 2015 at 20:21Ja det er huld i hovedet!!
martin
28. marts 2015 at 12:47Hej vores børn har altid lært ikke at holde nogen udenfor det er ikk ok ligesom det heller ikke er ok at forældre gør deres børn til små egoister for dem har vi nok af i verden
http://geekinme.theblopress.com
Lillemor
29. marts 2015 at 9:42Du har helt ret Martin. Til syvende og sidst, er det forældrenes ansvar, at alt foregår som det skal. Det kan ALDRIG være børnenens ansvar og dermed heller ikke de der skal straffes.
Anne-Mette
21. januar 2015 at 6:56Det er desværre ikke et enkeltstående tilfælde, har set det ske med mellemrum i de 10 år vi har været i folkeskolen. Hvis et sæt forældre ikke forstår basal hensynstagen, bør de andre stå sammen og melde afbud for deres egne børn. I SAMLET FLOK. Men det sker heller, da folk er så konfliktsky idag. Ja, dit barn bliver skuffet, men lærer at man ikke lader nogen udenfor……
Maria
21. januar 2015 at 13:45Men Anne-Mette, så er du jo ikke et hak bedre som forældre selv! Kan du ikke se det?!
Hvis alle melder fra til pigens fødselsdag . det er sgu da også mobning.
Mf
23. januar 2015 at 21:33Kunne man ikke forsøgsvis udelukke de forældres barn?
Så kan de lære det….
Dennis
23. januar 2015 at 21:56Mf, hvorfor vil du dog “straffe” forældrene via barnet? Det er at synke ned på deres niveau og lærer ingen noget. Det svarer lidt til at benytte børn som “skyts” under en skilsmisse, og gavner ingen. Tvætimod lærer vi så børnene, at hvis de andre gør noget vi dømmer som uretfærdigt, er det helt okay bare at mose på med gengæld. Man skal selvfølgelig ikke finde sig i hvad som helst, meeen, dét der er alligevel en tand for meget
anette
21. januar 2017 at 14:27Måske ikke den bedste må, da det straffer barnet… men noget skal gøres, og dette ville sende et signal.
Tina
21. januar 2015 at 7:33Jeg er mildest talt rystet!!! Jeg havde faktisk ikke i min vildeste fantasi, forestillet mig, at verden kunne være sådan i 2015!
Har selv en lille pige på 3, og prøver alt hvad jeg kan, at lære hende, at alle er lige.
Lillemor
22. januar 2015 at 10:59Bliv ved med det Tina
Morivaekst
21. januar 2015 at 8:54Hold nu helt op! Det gjorde mig godt nok forarget at læse dit indlæg! Jeg er selv mor til lille Jonas på 8 måneder, og bare tanken om at det kunne ske for ham, får mit hjerte til at krympe, og øjnene til at svig en smule.
Men tænk at nogle forældre simpelthen ikke har den rationelle tankegang. Den tankegang der siger at vi skal være gode mod hinanden, og at vi skal skabe nye venskaber, også til dem vi måske ikke kan lide! Men hvad nu hvis de er gode nok når vi lærer dem at kende?
Troede rent faktisk ikke at der fandtes sådanne forældre…
Lillemor
22. januar 2015 at 10:58Tænker det samme. Det eneste man selv kan gøre, er vel at vise sit eget barn i fremtiden, hvad der er “rigtigt og forkert”. Og invitere alle
Inger
21. januar 2015 at 9:17Av av.. Hvor gør det ondt at læse! Tænk at nogle forældre kan finde på det – jeg er målløs!
Anna
21. januar 2015 at 11:08Hold nu op…! Jeg troede virkelig ikke man kunne finde på sådan noget – de uskrevne regler er da selvfølgelig, at man inviterer alle (drenge/piger/begge køn).. Og nej, man kan da ikke være bedste venner med alle, men de par timer man er til børnefødselsdag kan man godt overkomme de mindre populære eller hvad det nu er.
Lillemor
22. januar 2015 at 10:57Præcis Anna
Simon
21. januar 2015 at 13:21Men man skal heller ikke selv kaste med mudder. Jeg synes også din bemærkning til piges lidt søde bemærkning var forkert. Hvis hun synes der findes pigefarver eller drengefarver er det jo hendes verden og hendes opfattelse. Hun siger det jo ikke for at genere dig og din opfattelse af dette. Kan godt forstå faderen svarer igen. Det gælder begge veje. Vi skal også acceptere børn er forskellige og ikke kun tage udgangspunkt i vores eget liv.
anna
21. januar 2015 at 22:05til nannas indlæg
“Pigen brokker sig da han vælger en gul og han siger ‘er det nu ikke en pigefarve’. Jeg henvender mig stille til min dreng og siger ‘du ved godt at der ikke rigtigt er noget der hedder drenge-og pigefarver, ikk’os?’ – Faren fnyser nu højlydt ‘Det er der HELDIGVIS hjemme hos os!’”
Jeg må lige indskyde, at sidde og komme med en mavesur passiv-agressiv til din søn i realiteten henvendt til faren er også rimelig irriterende, de har vel lov i deres lille univers at kønsdele farver ligesom du og din søn ikke behøver det 🙂
Martha
23. januar 2015 at 12:21nu kan man vel se de fra flere sidder, jeg havde det ikke godt på den første skole jeg gik på. og kan stadig huske hvor ulykkelig jeg var i 1. til 3. klasse over at den gruppe piger der drillede både mig og min lille søster allermest SKULLE med til min fødselsdag ellers var der ingen fest. De piger ville helt sikkert være blevet kede af ikke at blive inviteret og muligvis ikke have forstået at de havde sagt ting der gjorde mig ked af det. Måske skulle man prøve at håndterer tingene lidt anderledes og prøve at finde ud af hvorfor, der er bestemte piger(eller drenge) barnet ikke har lyst til at invitere og forsøge at finde en løsning før der bliver delt invitationer ud. Jeg synes det er lige hårdt nok at kalde noget for mobning i den alder børnene er ikke nødvendigvis bevidste om hvordan de påvirker hinanden.
Lillemor
23. januar 2015 at 12:28Forstår dig så udmærket Martha. Men jeg står fast ved at det er mobning (men hey, det er jo bare min mening). I dit tilfælde, kan jeg godt forstå, at du havde en knude i maven. Men I gjorde jo det rigtige…inviterede alle. Havde I ikke gjort det – havde I så ikke været lige så “dumme” som de andre? I sætter jo et godt eksempel og ofte så er det vel også med til, at sammentømre børnene. Men du har ret, der er nok en del ting man ville kunne gøre, for at løse de problemer der måtte være. Men at udelukke nogle, kan i min optik aldrig være en mulighed. //Lillemor
Katrin
23. januar 2015 at 18:10I første klasse oplevede jeg det samme. Bare det var jeg, som ikke blev inviteret -ud af hele klassen (drenge og piger) Jeg husker det heldigvis ikke som traume, men som uretfærdighed. En i klassen blev syg og måtte udeblive. Så uopdragen som jeg var ;), husker jeg at jeg spurgte om keg måtte deltage istedet for denne. Og det måtte jeg 🙂
I retrospekt bliver jeg mere ked af det, end jeg husker at jeg var. Heldigvis.
For det er ikke ok -ingenlunde!
Helle
23. januar 2015 at 18:45Min papdatter prøvede det da hun gik ud af 9. Der blev holdt dimissionsfest hjemme hos en, hvor alle på nær hende og én anden fra klassen som ‘igen kunne lide’. Min papdatter var bedøvende ligeglad, hun havde ikke noget med de andre at gøre, men den sidste pige tog det meget hårdt.
Jeg fortalte historien da min datter startede i skole, og det startede en enstemmig samtale om, at ALLE eller ingen (eller kønsopdelt) blev inviteret med – Naturligvis
Karina
23. januar 2015 at 19:08Hvor gør det bare ondt at høre jeg bliver sur men også ked af
Mette
23. januar 2015 at 20:08Et sørgeligt samfund efterhånden, hvor forældre gør mere ud af at please deres barn end at tænke sig om. Jeg henviser til
“Hvis deres barn ikke havde lyst til at have ‘Sofie’ med, hvorfor skulle hun så inviteres?”
Når dit barn går i 0. klasse, så er det IKKE stort nok til at træffe sådanne beslutninger. Og hvis vitterligt at lille Lise har set sig sur på lille Lærke, så er det VORES opgave som forældre netop at få afsluttet konflikten fremfor at opildne den ved at “så behøver du heller ikke invitere hende”.
Min dreng går også i 0. og vi aftalte allerede ved første forældremøde, at man inviterer enten alle, alle drenge eller alle piger. Der sorteres IKKE!
Nu skal det siges, at det er en privatskole med lang venteliste, og skolen har pointeret kraftigt i reglementet, at man skal respektere, at de andre børn, der går på skolen går der, fordi de er blevet valgt, ligesom ens eget – med andre ord, alle er lige meget værd. Var dét der sket på min søns skole, var vi som forældre med sikkerhed blevet kaldt til samtale ved skolelederen prompte om, hvordan det fremadrettet skulle være!
Michelle
23. januar 2015 at 21:09Er rasende og allermest rystet over, at forældre kan finde på, at lade så små børn bestemme og allerede dømme andre ude af fællesskabet
Susanne
23. januar 2015 at 21:31Kære Lillemor og niece (og nieces familie)
Jeg ved dette ikke hjælper på den situation I har stået i, men jeg er rystet og vil at “Sofie” skal vide, at der findes folk som aldrig ville vælge hende fra, selv uden kendskab til jer og jeres familie, så kan jeg med hånden på hjertet sige at, hvis I nogensinde kommer på disse kanter (Lillehammer, Norge) så skal I være hjertelig velkomne… Vi har en datter (Taia) på “Sofies” alder og Taia ville altid ønske jer hjertelig velkommen til hendes fødselsdag.
“Sofie”, der findes desværre mennekser som er så meget oppe i sig selv og derfor føler de kan retfærdiggøre de dumme valg de tager, men ingen børn fortjener hvad du har oplevet. Du er helt sikkert en fantastisk pige og lad ikke andre fortælle dig eller få dig til at føle noget andet.
Jeg ønsker jer alt muligt godt og gentager at her hos os, er I alle altid velkomne…
Lillemor
23. januar 2015 at 21:37Kære Susanne. Min niece var ikke “offeret”, men jeg lader din fine besked stå her, da der garanteret er andre derude der kan bruge en virtuel krammer fra dig. Tak for dine søde ord. //Lillemor
Mette
23. januar 2015 at 21:41Jeg håber virkelig at alle de andre forældre åbner munden og støtter fællesskabet i klassen = ALLE….eller melder afbud!!! Hvor er det pinligt at nogen mennesker opfører sig sådan.
Allan Håkansson
23. januar 2015 at 23:23Nu må det da snart holde. Et samfund af egotrippere, reality deltagere og uopdragne børn som voksne! Hvor er begreber og ordsprog som næstekærlighed, og man må ikke holde nogen udenfor samt du skal være mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig, blevet af? håber for os alle at vi ikke glemmer fællesskabstanken til fordel for, det handler om mig og kun mig ideen. Tak for det flotte blog indlæg. Håber det hjælper til, at forældre påtager sig deres ansvar og ikke lader børnene alene med forkerte og tåbelige beslutninger. Forældre ved som regel hvad der er bedst eller det rigtige at gøre, selvom det kan være svært at sige nej til børn, der har sat sig noget i hovedet. Forældre skal så godt de kan, lærer deres børn ret og vrang. Ja, hvem skulle ellers?
Anne
24. januar 2015 at 10:41Nu er det gudskelov ikke flertallet der ville handle som de pågældende voksne. Flertallet vil heldigvis, at deres børn har respekt for andre. Der findes og vil altid findes mennesker som afviger fra normerne og (gudskelov) for det, for det er det som skaber debatter og får os andre til at oppe os i opdragelsen af vores kære unger
Anja
23. januar 2015 at 23:39Hvor er det trist en opførelse af forældrene og sikke da en opdragelse at gi videre
Heidi
23. januar 2015 at 23:49Det er virkelig grotesk. Jeg syntes også det er et sted synd at melde afbud, fordi det jo så går ud over pigen, som nok ikke forstår det eller kan se hvad hun har gjort forkert.
Min minimale indsigt er at det kan være fordi ‘Sofie’ har kort hår, så hun en af drengene. Det er somregel børn som har set for meget prinsesse tv, som mener at ‘rigtig piger’ er kun nogle der går i lyserød tyl og kan lide lyserød, generelt ‘pigefarver’.
Jeg er med på den vogn at børn skal lære at favne forskellighed. Jeg ville blive vred, hvis det skete for min dreng. Jeg syntes dog det er fint at forældrene presser på for at det omfatter fællesskabet, fordi det viser det i det mindste kun er et sæt forældre der har en skrue løs.
Ingun
24. januar 2015 at 1:13Hvor er det dog sørgeligt at sådan noget endnu sker i dag. Jeg er 55 år gammel og er folkeskolelærer. Det du fortæller har jeg oplevet på min egen krop. Jeg gik i tredie klasse og havde det svært derhjemme, fordi min morg var syg og mine forældre skilt. Det var ikke så almindeligt dengang. En pige fra klassen, hun kom fra “det bedre borgerskab”, hendes far var læge, havde fødselsdag. Hun inviterede alle pigerne fra klassen undtagen mig. Og jeg husker den dag i dag hvor flov jeg var over det. En anden pige fra klassen synes nu at jeg skulle med alligevel og vi købte en fødselsdagsgave og gik derhen.
Jeg kan stadig huske hvor ydmyget jeg følte mig og hvor smertefuldt det var, ikke at være inviteret med. Jeg syntes hele tiden at jeg kunnu mærke på pigens forældre, at jeg ikke var velkommen.
Denne oplevelse sidder som et brændemærke i mig til jeg dør og oplevelsen har på mange måder ødelagt min tillid til andre. Uanset hvor godt jeg end klarer mig, kommer jeg altid til at føle, at der er noget galt med mig. Mit selværd blev ødelagt den dag.
Jeg er selv folkeskolelærer og når jeg er klasselærer er det et af de aller første ting jeg siger til dem. Husk nu at invitere alle pigerne og ikke kun nogle får, eller alle drengene og ikki kun nogle få.
Far til 3
24. januar 2015 at 2:07Hvorfor skriver du noget som er løgn `?
Hun kom jo med til fødselsdagen
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-01-23-har-du-ogsaa-foelt-med-lille-sofie-paa-facebook-hun-kom-faktisk-med-til
Lillemor
24. januar 2015 at 6:09Far til 3: Tak for din besked. Historien er sand 🙂 Der blev omdelt invitationer til alle undtagen to (jeg skrev 95%). Invitationerne blev privat omdelt. Kort tid efter var der forældremøde, hvor problematikken blev taget op (som jeg skriver i bloggen). For de piger der ikke var inviteret, vidste naturligvis godt, at der skulle holdes fødselsdag. ikke alle forældre var enige, men et trivselsudvalg (det nævner jeg også til sidst), måtte træffe en fælles beslutning. Ikke alle var enige, men det resulterede heldigvis i, at alle blev inviteret. Husk på, at det jo er mig selv der har informeret TV2 🙂 Så er bestemt bekendt med artiklen. Men problematikken er der jo uanset hvad og det er den jeg sætter fokus på. Men ‘Sofie’ er en tænkt person, for ikke at nævne specifikke navne. Men det er jo i grunden også ligegyldigt, om det er Sofie, Lars, Ahmed eller Connie der ikke inviteres. Pointen er, at MIN holdning er, at alle skal inviteres. Håber det besvarede dit spørgsmål. Vh Lillemor
Karina
24. januar 2015 at 6:00Jeg ryger lige tilbage til den del af min skoletid som jeg allerhelst ville glemme.
Jeg gik i en klasse hvor jeg blev inviteret til fødselsdag hos 4 børnene og der kom altid den bemærkning at ” du må kun komme med fordi min mor siger alle skal med”
Det var frygteligt og man ender med at sidde tilbage med en følelse af at man ikke er god nok.
Nu blev jeg også mobbet hver dag så det med fødselsdage var bare bagateller .
Christel
24. januar 2015 at 8:29Jeg er lidt splittet her 😛
Hvis det kun er en som ikke er inviteret er det sørgeligt og forkert.
Men jeg er lodret mod at man skal invitere ENTEN alle piger ELLER alle drenge.
Jeg havde en datter som legede med både piger og drenge og hun ville naturligvis gerne have de med som hun legede med. Men vi havde ikke plads til en hel klasse og faktisk dårligt plads til alle piger ( som vi pga den tossede regel måtte invitere)
Der havde det været fint at hun kunne have inviteret de 3 af pigerne og de drenge hun legede med. Men det skal være så fandens kønsopdelt nogen gange at man er ved at brække sig. Og så politisk korrekt. Tænk på dem med meget lidt plads i lejligheden.Jeg har tænkt på om det er derfor nogen af børnene ikke fik fødselsdage , fordi folk manglede plads til at invitere ( eller overskud?) så mange
Fie
24. januar 2015 at 9:55Hej Nana.
Jeg er en pige på 15 år, der tydeligt kan se hvordan børn er og opfører sig i dag, i forhold til “dengang” jeg gik i børnehave (som jo egentlig kun er godt og vel 10 år siden).
Jeg synes det er rigtig godt at du lærer din søn at der ikke skal være forskel på farverne (i fht pige- og drengefarver).
Men når det er sagt, kan jeg også tydeligt huske at vi gjorde det samme. Det var bare noget man kaldte det, for at de andre børn (og voksne) kunne vide hvad man snakkede om. Og selvom vi kaldte det for en drengefarve (som i princippet bare er en anden måde at sige de lidt mørkere farver på), var der stadig rigtig mange piger der godt kunne lide blå.
Og da vi startede i folkeskolen, og troede vi var så modne, grinte vi af, at vi havde kaldt det, det.
Jeg er godt klar over at det sagtens kan være anderledes dagen i dag, men det har i hvert fald været min oplevelse af det, dengang. 🙂
Mvh
Fie.
Søren
26. januar 2015 at 20:06Nej, vi må endelig ikke kalde det pige- og drengefarver.
Husk det, når I klæder jeres babyer på – ikke mere lyserødt til piger og blåt til drenge, for der jo slet ikke forskel på kønnene 🙂
Vi skal invitere alle, gå ens klædt, have den samme religion osv. for vi må endelig ikke være forskellige.
Piger må ikke lege med dukker og drenge med biler, for vi må ikke gøre forskel – kan I virkelig ikke se, hvor det hele bærer hen?
Bliver sjovt den dag, hvor man også forlanger, at mænd skal føde børn *gg*
Lillemor
26. januar 2015 at 21:43Søren, måske du bare skulle oprette din egen blog 🙂 ? Du har så mange fine holdninger, hvornår stopper du med at spamme min? 🙂
Per Vestergaard-Laustsen
24. januar 2015 at 10:06Jeg må have misforstået indlægget om børnefødselsdagen. Jeg synes det virker som om, at der argumenteres for, at man kan lære sine børn næstekærlighed ved at tvinge dem til at invitere gæster til deres fødselsdag, som de ikke holder af.
Men det er ikke næstekærlighed. Det er løgn og hykleri. Og tag ikke fejl. Alle børnene ved det godt.
Så dette fine cirkusnummer, som de frelste voksne tvinger deres unger til at opføre for sig, vil snarere lære børnene, at hykleri er et godt værktøj at bruge, når man møder mennesker, som man ikke bryder sig om.
Desuden lærer de, at tvang er et instrument man bruger, når man ikke kan blive enig, med dem man elsker.
Jeg håber, der findes børn med så megen personlig integritet, at de siger til deres forældre.:”Hvis det er vilkårene, kommer jeg ikke til min egen fødselsdag”
Joan
24. januar 2015 at 15:11Jeg er virkelig delt omkring sådan noget, og vil prøve at vende det. Hvis min søn vitterligt ikke brød sig om nogen, så vil jeg hellere sige han kun skal invitere dem han VIRKELIG kan lide, og lade det så være de 2-3 stykker ud af måske 8 der kan have en hyggelig eftermiddag. Jeg synes det er okay man lærer at man ikke kan med alle, og at man ikke skal please alle for enhver pris, så længe man kan arbejde sammen og respektere hinanden i skolen, og ikke mobber eller udelukker der.
Jeg gad i altfald ikke som barn at skulle have haft en mobber med til min fødselsdag, eller en som jeg synes er virkelig irriterende og træls på min fødselsdag, så må man lave nogle legeaftaler ud over det, eller tage en snak om det.
Se på os voksne, vi har da lært alt om forskellighed og næstekærlighed, og vi invitere da stadig ikke hvem som helst med til fester eller fødselsdage..
Søren
24. januar 2015 at 18:50Undrer mig lidt over at ikke EEN ENESTE siger Lillemor imod, men det skyldes måske at disse indlæg bliver slettet?
Alle er rystet over “Sofie” ikke er inviteret med, men jeg er mere rystet over, at ens eget barn skal have ødelagt sin fødselsdagsfest, fordi det skal tvinges til at invitere gæster, det måske slet ikke bryder sig om at være sammen med.
Hvad er det for en måde at behandle sine egne børn på?
Lillemor
24. januar 2015 at 20:02Hej Søren! ja jeg skal selv godkende hvert et indlæg 🙂 Og da jeg driver det der hedder ‘familie’ her hjemme, bliver de godkendt…tja, lige når det passer mig 🙂 Og ikke alle er enige i mit indlæg! Og man er mere end velkommen til andre holdninger. Se fx på Martha, christel, per og joans indlæg…de er ikke nødvendigvis helt enige.
Søren
24. januar 2015 at 22:51Ok fair nok diu bestemmer på din egen blog, og så kan du også slette personlige angreb med det samme, for det hører bestemt ikke nogen steder hjemme, men når du selv bl.a. skriver:
“Undskyld mig…men hvad FANDEN er nu dét for noget?”
lyder det for mig som et personligt angreb på folk med andre meninger end dine eller i hvert fald ikke, som om man er velkommen til at have andre meninger 🙂
Du dømmer andre i stedet for at lytte og forstå, og det fremmer ikke ligefrem en debat.
For mig er det helt ok og endda flot, at du tænker på de fremmede børn før dine egne, men jeg vil i hvert fald ikke ødelægge mit eget barns fødselsdagsfest ved at invitere nogen, som det ikke bryder sig om at være sammen med.
Lillemor
25. januar 2015 at 10:37Kære Søren. Hvis du opfatter det som et personligt angreb mod dig, at jeg ytrer min holdning, må det stå for din egen regning! Opfatter du også diverse partiers holdning, som et personligt angreb mod dig, fordi du ikke nødvendigvis er enig? Man er mere end velkommen, i mine øjne, til at have andre meninger. Som jeg har skrevet, bliver jeg også selv klogere på hele denne ‘debat’. Jeg kan fx godt forstå, at man ikke har lyst til at inviterer ‘mobberne’ med. Jeg skrev ud fra et eksempel, hvor nogle små piger ikke blev inviteret med. Små ‘uskyldige’ piger, der blev utrolig kede af det. Ikke bøller. DÉT syntes jeg ikke er i orden. Så det er måske lige voldsomt nok, at du skriver at jeg “dømmer” andre 🙂 Og at jeg ikke “lytter” og “forstår”…for….det kan du vel i virkeligheden ikke vide ret meget om tænker jeg. Og ja, de kommentarer der kommer her, skal være sobre og ikke angribe mig som person. Dem har der været få af, heldigvis. “Lillemor”s holdning kan man angribe nok så meget, men jeg tøver ikke et sekund med at ekskludere andre åndssvage kommentarer. Vh Lillemor
Søren
25. januar 2015 at 15:55Nej lillemor, jeg opfatter det ikke som et personligt angreb, men undrer mig bare over, hvor din mangfoldighed er henne, når du i skarpe vendinger kritiserer alle, som kunne finde på at udelukke et barn fra en fødselsdagfest.
Læs Per Vestergaard-Laustsens indlæg – kunne ikke udtrykke det bedre selv.
Lillemor
25. januar 2015 at 16:15Per kommer også med en god pointe. Jeg er bestemt lydhør! MEN jeg mener ikke at det er måden at løse det på. Det er MIN holdning. Én skrev eksempelvis, at hvis et “bølle-barn” (en der mobber det potentielle fødselsdagsbarn) skulle inviteres med, var det måske en idé at samtale med barnets forældre og fortælle dem om situationen. Invitere forældrene med også, så man undgik en potentiel dårlig situation. Jeg bryder mig ikke om, at få (i mit eksempel 2 børn) bliver ekskluderet fra et helt fællesskab, pga en fødselsdag. Jeg syntes at det er en forfærdelig måde at løse et problem på. Husk nu på, at vi snakker om børn i 0. klasse! Som jeg skrev i mit indlæg, skal det tids nok komme i de større klasser, at man kun inviterer dem man vil. Men jeg synes ikke at det er i orden, i så små klasser. Der mener JEG at man bør kunne løse problemerne mere modent. Og dét, Søren, er du velkommen til at opfatte som en ‘skarp vending’.
Søren
25. januar 2015 at 19:59Helt ok og en fin holdning du har, men personligt har jeg opdraget min egen søn, så han aldrig er blevet udelukket, og heller aldrig udelukket nogen, men havde han bedt om det, havde jeg gjort det.
Må trods alt have klaret opdagelsen som alenefar godt nok alligevel, da det aldrig har været et problem hos os 🙂
Tvivler dog på, at jeg ville have blandet mig i andre folks børns opdragelse, hvis det ikke havde været tilfældet.
Ønsker dig held og lykke med din blog, men stopper her, inden det bliver for smalsporet – teksten altså *g*
Lillemor
25. januar 2015 at 21:04Vi blander os tilsyneladende begge to Søren 🙂 Men du har ret, der er nok ikke mere plads at debatere i 🙂 Tak for debat og fortsat god aften.
Arne Stephansen
25. januar 2015 at 9:38Det er dejligt at se, at så mange forældre vil det bedste for deres børn, herunder at vise dem, at alle er lige – og alle skal være med.
Jeg tror, børnene – jeres børn – lærer det bedst ved eksemplet magt:
Når I har fødselsdag, inviterer I selvfølgelig alle fra jeres arbejdsplads med! På den måde ser børnene i praksis, hvordan det skal være.
God fødselsdag.
Inviteret eller ikke-inviteret i voksenhøjde… – Og om at elske sine med-mommys på den “rigtige” måde. Og så være skide misundelig engang imellem… | Lilletutogmor blog
25. januar 2015 at 21:45[…] om netop det IKKE at være inviteret med til højbords! Læs hendes indlæg om “Sofie” HER – og følg hende, hun er da (også) for […]
Connie
26. januar 2015 at 12:37Jeg synes det kan ses fra flere sider.
Fra “de udelukkets” side: Ja det er aldrig sjovt at føle sig udenfor, man bliver ked af det og føler sig uretfærdigt behandlet. Som forældre, elsker man sit barn ubetinget kan det være ualmindeligt svært at forstå hvorfor.
Fra “fødselsdagsbarnets” side: hvorfor skal man tvinges til at invitere alle eller ingen? Måske er det i virkeligheden dette barn som er offeret, fordi han/hun bliver mobbet/drillet af de børn som ikke bliver inviteret. Eller de børn kan være dem som altid laver ballade og ødelægger dit legetøj. Som forældre vil du selvfølgelig IKKE invitere børn ind i dit hjem som mobber/driller dit eget barn, eller på anden måde ødelægger festen.
Så ja, det er altså ikke en sort/hvid verden vi lever i!
Jeg inviterede alle pigerne da jeg var barn, jeg inviterede ikke drengene fordi jeg ikke kunne lide dem alle sammen og jeg måtte ikke invitere de 3-4 stk jeg legede godt med. Det følte jeg var uretfærdigt.
Uffe Madsen
26. januar 2015 at 13:59Som spejderleder og far, har jeg tit oplevet lignende episoder. Jeg kan ikke kommenterer den enkelte sag, da jeg ikke kender børnene og forældrene. Men hvis voksne begyndte, at tænke på mere, end dem selv og deres eneste øjesten, var der måske plads til os alle.
anette
21. januar 2017 at 14:25Gammelt indlæg, men helt enig, til en grænse.
holder du fest så det alle eller ingen (drenge/piger/alle)
Men den regel må heler ikke bruges til at mobbe, det var resultatet af reglen i min skole…. jeg valgte et år ikke at holde fest (fordi til den sidste fest stjal en af dem der mobbe de mig noget af mine gaver) så min mor foreslog at jeg måtte invitere 1 veninde med i tivoli… det skabte drama og lærerne blev sure over at jeg holdt andre ude (never mind at de mobbe de mig).
Det sagt at inviter 95% af piger eller klassen ER mobning, og bare ikke ok. Utroligt at lærerne lod invitationerne blive et ud på den måde.