Jeg var en lille smule nervøs for vores besøg hos sundhedsplejersken i går. Mandlen er jo startet i skole og skulle derfor til første tjek hos sundhedsplejersken… med mig om bisidder. Og altså, de er jo så pokkers ærlige i den alder. Børn på 6 år har jo INTET filter og har jo altid en lidt spøjs tilgang til sandheden. Eksempelvis husker jeg en veninde, der fortalte, at de også havde et sådan møde. Hendes datter havde sagt: ”Min mor EEELSKER at drikke fra grønne flasker og gør det hver dag”. – hvilket jo i en hurtig vending kunne beskrive hende som bragende alkoholiker og med tasken fuld af Tuborg flaskeøl. Men i virkeligheden har hun bare en forkærlighed for Faxe Kondi. Og helt ærligt…hvem har ikke det?
Da Kummefryseren i sin tid gik i 0. klasse og var til sundhedsplejerske, spurgte sundhedsplejersken hende: ”Hvad kan du så godt lide at lave, når du ikke er i skole?”. Kummefryseren svarede tørt: ”iPad”. Sundhedsplejersken greb sin kuglepen og noterede noget på sit papir, mens hun smilede skævt til mig. Da sundhedsplejersken spurgte, om der slet ikke var andet, hun kunne lide at lave, var der stilhed, i det der føltes som århundrede! Heldigvis svarede Kummefryseren: ”…………………………måske når vi er ude i haven og spiller spil” (eller noget i den dur). Saved by the freaking bell!
Jeg ved ikke hvad det er, men når man sidder dér foran sundhedsplejersken, som bevares, var mega sød og rar, så føler man lidt, at man gør noget forkert. Lidt ligesom når man ser en politibil, og man lige dobbelttjekker, at man ikke kører for hurtigt.
Nå, men i går var det så Mandlens tur. Der var (heldigvis!) ingen spørgsmål om iPad’s denne gang. Men jeg krummede lidt tæer, da sundhedsplejersken spurgte ind til, hvilke grøntsager Mandlen foretrækker. ”Er det broccoli?” – Nej. ”Hvad så med spidskål?” – Nej, ad. ”Men hvad med agurk?” – Niks. ”…men, kan du lide blomkål?” – NAHAJ! (indsæt selv 10 andre grøntsager og samme svar).
Heldigvis scorede vi point på både gulerødder, peberfrugt og ærter, men jeg tænkte meget hurtigt, at der med garanti inden længe, ville dukke et brev op fra kommunen i e-boks.
Derudover gik alle undersøgelser faktisk fint. Men de sidste 10 minutter, stak det selvfølgelig af. Der spurgte hun nemlig mig om nogle spørgsmål, som Mandlen meget behjælpeligt insisterede på at svare med på. ”Hvad med tobaksforbrug, er det noget, I har?” hvortil jeg svarede: ”Nææh…det har vi ikke”. Mandlen afbrød: ”Ej mor, det er jo løgn! Far ryger”. Og ja, bevares. Når Lillefar får øl nummer 4-5 stykker med naboen, så kommer han i tanke om, at han røg som ung og forsøger at gentage succesen. Jeg tror, at jeg reddede den hjem. Men lykken varede kort, eftersom sundhedsplejersken så spurgte, om vi havde et overforbrug af alkohol der hjemme: ”Næ, det har vi ikke!”. Mandlen: ”JOHO!! I drak rødvin i lørdags!”. Jeg fik smilet lidt til sundhedsplejersken og bad til, at hun også har en svaghed for Cabernet Sauvignon, når klokken slår weekend.
Vi sludrede lidt videre, indtil Mandlen konstaterede ”eeeeeej, hvor er det kedeligt, det her!” mens han gled ned i stolen som en lousy teenager, der har været på Roskilde Festival i en hel uge. Heldigvis kunne sundhedsplejersken godt smile af det. Jeg prøvede vitterligt at holde grinet tilbage. Det kunne jeg ikke, da han til sidst konfronterede sundhedsplejersken og sagde: ”Altså, hvis du fortsætter med at snakke, så når jeg ikke at spise min madpakke!”
På min Instagram profil @lillemorblog, er der en masse søde damer, der har skrevet om lignende oplevelser. Kig med i story eller under højdepunktet: Ting børn siger.
Klask fra Lillemor
