OPRÅB! Til dig der er kvinde og single

Jeg er 32. Er gift og har børn. Og nogle af mine tætteste veninder er i samme kategori; Villa, Volvo og Vræl (som man siger). Men jeg har bestemt også mange veninder der er singler med stort S. Og kollegaer. Og bekendte. Og den sætning jeg hører rigtig ofte – omend de også ytrer at nyde singletilværelsen – er; “Jeg føler måske bare, at jeg er lidt i kapløb med tiden!”.

Og det er jo ganske forståeligt at tænke den tanke i ny og næ, hvis man også godt kunne tænke sig, at erhverve sig Bolig, Bil og Ble-unger (som man siger). Specielt fordi at mange jo erhverver sig den slags i midt tyverne. MEN JEG VIL BARE LIGE SIGE ÉN TING!

Set med jordemoder-øjne (for ja, jeg er jo jordemoder, hvis det skulle være gået din næse forbi): Jeg møder SÅ mange kvinder omkring de 40, der ligger der på fødelejet og fortæller, om de mange single år de har haft. At de aldrig rigtig troede, at de ville nå at finde den rette eller få børn. At de for flere år siden havde accepteret, at de blot ikke ville få Hus, Honda og Hidsigpropper (som man siger) fordi de var blevet for gamle. I favnen har de så pludelig en baby og ved deres side en mand – som præcis lige som kvinderne heller ikke troede, at de skulle være så heldige, at finde den eneste ene og egentlig blot havde accepteret, at de ville være ungkarle for altid. DER ER SÅ MANGE AF DE PAR!  Jeg har født med så mange af de kvinder og jeg ELSKER at høre deres fortællinger om, hvordan de så fandt sammen, efter at have troet at “alt håb var ude”.

Og så set med jeg-har-været-i-parforhold-i-tusind-år-øjne: Og ja, det er jeg da glad for! For jeg er jo faktisk ret pjattet med ham dersens Lillefar. Men én ting som jeg misunder mine single bekendtskaber er, at jeg synes det er så pisse sejt, at de er så selvstændige og kender dem selv inderst til yderst. Ikke at jeg ikke gør det – men jeg ER jo en del af Lillefar og han ER jo en del af mig. Giver det mening? Jeg ville slet ikke vide hva’ fa’en jeg skulle gøre (og hvem jeg ville være?) hvis ikke jeg var sammen med ham. Sådan er det jo når man er i et parforhold. Man deler jo meget mere end blot Murermestervilla, Mazda og Møgunger (som man siger). Jeg fungerer bare bedst, når han også er der. Jeg elsker det vi har og ville ikke have det til at være anderledes. Men jeg synes fanden fiseme at det er sejt, at de single kvinder jeg kender, har været så mange år på bagen alene, at de er 100% selvstændige og ikke nødvendigvis sætter lighedstegn mellem det at være lykkelig og så Kolonihavehus, Kadet og Krapyler (som man siger).

Bevares, det er jo ikke ALLE der har lyst til Rækkehus, Renault og Røvirriterende-unger-der-står-op-klokken-halvseks-lørdag-morgen (som man siger). Og det synes jeg faktisk også er vanvittigt inspirerende! At sige: “Jeg skal ikke have børn. Jeg skal ud og opleve verden alene – måske med en mand. Hvis han er heldig”. Selvstændighed for the win!

Det var bare lige det jeg ville sige. I er møgseje der ude. Hvad end I egentlig går og drømmer om Andel, Audi og Abekatter-yngel (som man siger) eller trives med single tilværelsen og ikke har planer om at ændre den.

Jeg var jo egentlig selv ved at “give op” på dét der med fyre, da jeg så pludselig stødte på Lillefar online. Læs med i dette indlæg: Søg (online!) og du skal finde!

Over and out 😉