Det shjaw! Life of a mom

Nå, men det var heldigvis ikke pinligt (jo det var)

20171109_194440

Vi er lige kommet hjem fra klassefest i 0.c. Den første klassefest vi har været til og med temaet halloween. Ud over det kæmpe chok det var at læse invitationen og se at der stod skrevet: “Medbring drikkevarer (ikke alkohol)” så ventede endnu et chok, idet invitationen også opfordrede til, at forældrene OGSÅ skulle være klædt ud.

Jeg havde jo lidt planlagt “Træt-mor-har-været-på-arbejde-hele-dagen-og-magter-ikke-at-lave-mad-ej-heller-at-smørre-madpakker” looket. Men flere veninder mente ikke det var nok og pointerede, at det var vigtigt at støtte op om den slags. Angiveligt skal man tage den slags meget seriøst. Hvad ved jeg!?

Så Lillefar og Lillemor måtte nosse sig sammen og tegnede derfor både vampyr tænder, blodklatter, ar og mørke render under øjnene. Der gik muligvis lidt sport i den og pludselig var vi faktisk selv ret godt tilfredse med resultatet.

Troligt dukkede vi op i skolens fest sal med 8547 mini-frikadeller (og INGEN alkohol) under armen.

Og så…

At vi var de ENESTE (!!!) der havde klasket skærmen til med hugtænder og deslige.

Det er naturligvis også en måde at møde nye mennesker på! “Nå, hej du er revisor? Ja, jeg er vampyr. Skide hyggeligt at hilse på dig!”

Fastelavnsfest siger du? Der tror jeg at jeg vil tage “Træt-mor-har-været-på-arbejde-hele-dagen-og-magter-ikke-at-lave-mad-ej-heller-at-smørre-madpakker-så-nu-drikker-jeg-saftsuseme-noget-rødvin-på-skolens-matrikel” kostumet på. 

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply
    Tina KH
    9. november 2017 at 23:23

    Tja der er mange måder at gøre det på:-)
    Herlig er du sminket:-)

  • Reply
    Mona B
    10. november 2017 at 0:53

    Altså… havde de ikke engang klædt sig ud, de andre forældre? 😆

Svar