Historien om Lillemor, Lillefar, Kummefryseren og Mandlen…

Der var engang en lyshåret trunte. Hun hed Lillemor. Eller faktisk hed hun Tina, men det glemmer vi lige for en stund. Lillemor var et tårn højt helvede på 186cm og hun ville gerne være jordemoder. Men hun ville også gerne have en kæreste. Men det var svært at finde en kæreste…de mænd Lillemor mødte i sin hverdag som jordemoderstuderende, var nemlig kommende- eller nybagte fædre. Og det var vist et no go. Så Lillemor begav sig ud i det store dating marked på internettet. Lillemor oplevede at mange fyre syntes at høje, lyshårede trunter med blå øjne og noget der stak ud for oven var ganske søde og nemme. Så Lillemor gav op på jagten om den perfekte mand på diverse datingsider og svarede derfor ikke tilbage på bejlernes beskeder. Hun tog sagen i egen hånd og faldt tilfældigvis over en single-gruppe på Facebook, hvor hun lynhurtigt spottede en mørkhåret fyr. Hun besluttede sig for at skrive ham en besked og han svarede tilbage.

Lillemor var en smule bange for, at ham der den søde fyr, var et lille skravl af en mand. Det viste sig at han var en fyr på 194cm, så Lillemor gik i tænkeboks og besluttede sig for, at de da godt kunne mødes. Men så ændrede hun alligevel mening og lod være med at skrive tilbage. “Han var nok bare lige som alle de andre”. Men så fik Lillemor denne besked:

Og ja, så måtte man jo svare det arme skarn. Kort tid efter mødtes hun med ham den mørkhårede guitar-spillende, loppemarked-elskende håndværker, med to katte, et kolonihavehus og en lejlighed på Frederiksberg. De gik en tur i Frederiksberg have og han inviterede bagefter Lillemor hjem på en kop te….og de drak KUN te (I har satme en slesk tankegang!! STYR JER). Og så var det at det gik op for Lillemor, at hun nok havde mødt sin drømmemand. Lillemor prøvede at spille lidt kostbar de næste dage – det “skulle” man jo. Men den mørkhårede dude sagde: “Prøv at hør, jeg kan godt lide dig, så hvis du kan lide mig, så lad os lære hinanden at kende!” Og så var det at de spenderede en masse tid sammen og nok blev lidt forelskede. Tina blev døbt Lillemor af ham den mørkhårede skabning, efter han havde mødt sin nye svigerfar. Svigerfaderen var nemlig jydsk så det battede og derfor mente han, at Lillemor var et passende kælenavn for Tina. Og så var det at Lillemor døbte håndværkeren Lillefar. (Læs mere om kælenavnene og hvordan de præcis opstod HER).

Lillemor og Lillefar brugte fritiden på at suse rundt i Lillefars gamle, grønne veteran bil og køre lange ture på motorcykel. Et års tid efter besluttede de sig for, at det der med at blive mor og far – det var da en god idé. Så de købte en hund, som de døbte Børge. Han var en meget liderlig og pruttende og bøvsende skabning. Til gengæld var han køn… Eller… Det kan I jo selv vurdere ved at kigge HER. Men Børge var ikke nok. Så de påbegyndte også projekt baby sammen. Lillemor blev dog ikke så nemt gravid og hun indså, at det der med at få børn, måske ikke var noget der skulle ske naturligt for hende. Det advarede lægerne i hvert fald om. Pludselig en dag et år efter, tilsmilede lykken dem dog og Lillemor blev gravid. Lillemor ørlede fra morgen til aften. Lillemor var tyk og træt og grim. Og lykkelig. Fødslen var en langtrukken affære på 2 ½ døgn. Faktisk føltes det lidt som at skide en Kummefryser. Så derfor fik den smukke lille pige navnet Kummefryseren. Og ja, det var et hyr med kirken, ift. at få navnet bevilliget. Men det lykkedes! Flere detaljer om fødslen – og hvorfor navnet Kummefryseren blev valgt, kan findes i indlægget HER, der i øvrigt er et af de mest læste indlæg på bloggen.

Lillemor og Lillefar solgte kolonihavehuset og flyttede i hus på vestegnen, med den skidende baby hvis yndlingshobby var at skide uden for bleen, samt at stå op klokken 05-et-eller-andet. Lillemor fik fast job som jordemoder og Lillefar arbejdede videre som alarmmontør for G4S. Da Kummefryseren blev to år besluttede de sig for, at det måske var en god idé at påbegynde projekt baby nr. 2, hvis og såfremt der atter skulle gå noget tid, før det lykkedes. En måned efter var Lillemor gravid og hun blev atter tyk, træt og grim. Og lykkelig. En dag, ca. 9 måneder efter, besluttede hun sig for at tage med svigermor i Frederiksberg centeret. Da klokken var 16 syntes hun, at hun mærkede en lille ve. Lillemor altså. Ikke svigermoderen. Da klokken var 22.16 fødte hun ved hjælp af et badekar og en Tuborg som smertelindring, en lille baby som susede ud af babykanonen. Og faktisk var det aller første blog indlæg som Lillemor skrev, fødselsberetningen (med de sjove briller på) fra netop denne fødsel. Læs det HER. Jordemoderen var Tina Winther som mange kender, fra det populære fødselsforberedelse Mamaprofylax. Tina guidede nænsomt Lillefar til at gribe babyen. Faktisk var det lidt som at smutte en Mandel. Så derfor blev det lille drengebarn døbt Mandlen. Og ja, vi havde atter lidt problemer med kirken ift valg af navn. Men Lillemor tænkte: Hvis man kan døbe sit navn Viohla-sophia-camembert, kan man fandenfiseme også døbe sine børn Kummefryseren og Mandlen. Eller…faktisk er det jo egentlig ikke deres rigtige navne. Men Lillemor besluttede sig for, at hun ikke ville bruge sine børns navne og billeder på bloggen. Det var jo hendes hobby – ikke børnenes 😉 Mere om den beslutning kan du læse HER.

Lillemor var nu indehaveren af en to årig, en(dnu) en skidende baby og dertil hørende lange bryster. Hun fortsatte livet som barslende kvinde og oplevede egentlig ret ofte, at mange mænd havde en lidt forvrænget idé om, hvad søren de der barslende kvinder egentlig laver, når de er på barsel. Så derfor udgav hun indlægget HER. Lillefar var dog sød og god og rar. Og en sommerdag da Lillemor måske havde nydt en flaske rosevin for meget på terrassen med sin BBF (Best Blogger Friend) Fyrstenogfruen, besluttede Lillefar sig for atter at forsøge, at fri til Lillemor. Det var nemlig ikke første gang han havde forsøgt. Og det står der mere om HER) Og ved I hvad hun sagde?

Hun sagde sgu ja.

Således blev der drukket en fandens masse rødvin gennem årene, brysterne er stille vokset sig længere og længere og det samme er hårene på benene. For let’s face it… Der er da ingen der goder bruge tid på at barbere ben 10 år inde i et forhold. Vel? Men Lillemor og Lillefar er lykkelige og selvom Kummefryseren på 6 år og Mandlen på 3 år er ret irriterende, er de også ret perfekte synes Lillemor. Og mere kan man vel egentlig ikke ønske sig vel?

Ud over en større vin kælder naturligvis.

Slut