For nyligt sad jeg i en forsamling, hvor én i forbindelse med noget snak om arbejde, spurgte ud i plenum: “Hvor mange mennesker tror I egentlig, er HELT tilfredse med deres arbejde?“
Vi talte en del om det…og jeg har efterfølgende tænkt utrolig meget over det. For det er jo rigtigt! Når man spørger ind til andres arbejde, er der ofte et “…men” i sætningen. “Det går fint nok, men…”. Et men der udtrykker de ting den enkelte er utilfreds med. Når jeg sådan lige tænker mig om, så mindes jeg faktisk ikke at jeg har hørt nogle udtrykke, at de er helt og aldeles tilfredse med deres job. Altså uden et “…men”. Bevares, det kan være ganske små ting…men det er jo egentlig tankevækkende?
Jeg har jo selv været i besiddelse af et jordemoderjob, som jeg rent faktisk elskede…men som endte med at gå for meget ud over familien. Et andet job som jeg også var glad for…men hvor mavefornemmelsen var forkert.
Jeg har skiftet job nu! Og er ret vild med det…altså virkelig! Kan rigtig godt lide mine arbejdsopgaver, at have ansvar, starte projekter og kunne udleve min OCD inden for organisering og strukturering…for det meste glæder jeg mig ligefrem til at skulle på arbejde…
Men. Der er bestemt også men’er. Ting som jeg kunne ønske anderledes.
Hvad er det der gør at vi har det sådan? Jeg mener…vi lever trods alt i et land, hvor langt de fleste uddannelser er gratis. Det er jo nærmest ét stort tagselv bord! Så vi er jo reelt ikke tvunget ud i noget som helst. Tværtimod vælger vi selv! Uanset hvilke kår vi kommer fra, så kan vi blive både psykologer, læger eller advokater – hvis det er dét vi vil. Vi har jo selv valgt! Det er trods alt ikke i alle lande at de har de muligheder vi har. Er det ganske enkelt fordi vi er en smule forkælede?
Men nu kommer I ind i billedet. For jeg vil virkelig gerne høre jeres syn på ovenstående! Og I er mere end velkommen til at uddybe i kommentarfeltet 🙂 Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening!
[poll id=”25″]
[poll id=”26″]
[poll id=”27″]
[poll id=”28″]
[poll id=”29″]
Jeg er meget spændt på at læse jeres svar! For mig var det i øvrigt måske lidt en tilfældighed, at jeg blev jordemoder (læs om min vej til studiet HER).
30 Kommentarer
Jeannette
25. april 2018 at 20:24Jeg har skiftet job mange gange i mit liv… har altid fulgt mit hjerte og taget 3 uddannelser … hvis jeg gik efter pengene var jeg klart blevet ved min første uddannelse hvor jeg arbejdede som direktionsekretær… men jeg var ikke tilfreds og videre indenfor tandlægefaget hvilket hellere ikke var mig.. er landet i et job som jeg elsker. Jeg arbejder med mennesker med psykiske problemstillinger. Det er så givende. Jeg syntes klart man skal følge sit hjerte også selvom man så igen igen skal leve af SU og havregrød… hvorfor have et job hvor man ikke trives, det er livet alt for kort til❤️
Charlotte
25. april 2018 at 20:29For mig handler det om usikkerhed, jeg ved der skal ske forandringer til august 19 – ja ved det er om lang tid men det sætter en masse tanker igang fordi jeg ikke er sikker på jeg har lyst til at blive virksomhedsoverdraget
Sine
25. april 2018 at 20:55Valgte at blive selvstændig og med deltidsjob ved siden af i denne måned. Det er virkelig den bedste beslutning jeg har taget længe.
Har været sygemeldt med stress og på kontanthjælp de sidste 3 år. Startede egentligt på ingeniøruddannelse som stærkstrømsingeniør, fik da også en bachelor grad. Havde bare brug for at bruge mine hænder og udvikle de kreative idéer jeg fik. Så i takt med at jeg kom mere ovenpå igen, var det den helt rigtige vej for mig at springe ud som selvstændig. 🙂
Anne
25. april 2018 at 21:01Super emne at tage op.. Jeg tog en uddannelse som lægesekretær lige efter gymnasiet og har arbejdet med det de sidste 9 år, men har aldrig været glad. Den eneste grund til at valget faldt på den uddannelse var, at den var kort og nem at komme ind på, men var på ingen måder mit drømmen. I efteråret sidste år snakkede jeg så med min mand om at starte på ny uddannelse, og vi regnede på det økonomisk, og til trods for at vi lige havde købt hus, besluttede vi, at det godt kunne lade sig gøre, hvis vi skar nogle ting væk og lever lidt sparsomt i den periode. Så her i januar begyndte jeg på mit drømmestudie som kok, og det er helt klart her, jeg hører til. Der er rigtig mange, som siger til mig, at de synes, det er stort og grænseoverskridende bare sådan at skifte karriere på den måde, men jeg kunne ikke se mig selv være kontormus resten af mit arbejdsliv, og hvis jeg skal være glad på arbejde, vidste jeg, at der skulle ske noget. Så det er klart noget, jeg også anbefaler til folk 🙏😊
Popcorn
25. april 2018 at 21:04Der er dage hvor mit arbejde er det fedeste job i verden. Hvor det hele bare kører og hverdagen hænger sammen. Og så er der dage hvor hverdagen derhjemme ikke fungerer, hvjor jobbet fylder for meget og derfor giver mig stressperioder som går udover min familie. Så sidste år gik jeg til psykolog og fik lidt mere styr på mine tanker som gik i vejen for min arbejdsglæde. Så nu siger jeg ‘f**k det’ når jeg har en dårlig dag og lægger det væk. Så prioriterer jeg min familie og så hænger det sammen igen. For det meste virker det. Elsker mit job, men…. ville ønske der var flere muligheder
Tina Blum
25. april 2018 at 21:18Jeg har taget springet. For nylig.
I 2006 blev jeg uddannet pædagog og arbejdede som dette en årrække.
Jeg vare bare aldrig rigtig glad. Det var ikke mig.
Da jeg så blev sygemeldt med stress, angst og depression og gik hjemme et helt år, begyndte jeg at overveje mulighederne for at lave noget andet.
Og så tog jeg springet. Jeg søgte ind som datamatiker. Kom ind og gennemførte med en afsluttende opgave der gav mig 12 og en pris fra lærerne (lærernes anerkendelse) til dimissionen.
Jeg har nu, snart 1 år, arbejdet som softwareudvikler i en stor It virksomhed og jeg elsker det! Jeg elsker kulturen, jeg elsker mine fantastiske kollegaer, jeg elsker opgaverne. Jeg er så glad for at jeg tog springet! Det var et par år hvor vi var spændt lidt hårdt for herhjemme, rent økonomisk, med hus, bil og børn, men det var det hele værd.
Ditte
25. april 2018 at 21:24Jeg blev uddannet journalist for 9 år siden, men er aldrig blevet rigtig glad for arbejdet eller branchen tiltrods for, at jeg elsker (og er god til!) at skrive! Jeg har endelig taget springet og søgte i marts ind på pædagogseminariet på kvote 2. Er så spændt på at se, om jeg kommer ind. Der er fandme lang tid til 28 juli.
Gitte
25. april 2018 at 21:25Jeg HAR lige taget springet. Ikke til noget helt andet. Men jeg har taget springet og er blevet selvstændig. For tre uger siden. Det er fantastisk. Men. For der er også et kæmpe men. Jeg tjener slet slet ikke nok endnu. Kryds fingre for det kommer. For indtil videre er jeg ikke stødt på andre men’er 🙌
Rikke
25. april 2018 at 21:36Jeg har lige fået flexjob indenfor mit fag. Længe ventet og ikke specielt almindeligt. Jeg er ssa og har fået job på plejehjem! Jeg elsker mit fag men..
Jeg må nok erkende at meget få i vores branche er der for den gode løn, de favorable arbejdstider, de gode økonomiske vilkår for vores brugere, den megen udvikling og fokus på kerneopgaver.
Men hold nu kæft jeg elsker det alligevel. Kontakten med mennesker med alskens forskellige problemstillinger, nørde i medicin, gøre en lillebitte forskel, gøre livets sidste fase tålelig, kontakten med pårørende, grinene, de alvorlige samtaler, de sjove samtaler, livshistorierne og alle de andre dejlige oplevelser der følger med jobbet.
Katrine
25. april 2018 at 21:42Jeg er uddannet indenfor ledelse og har altid arbejdet voldsomt meget og higet efter at klatre op af stigen. Så skete der et eller andet da jeg blev gravid og jeg valgte faktisk at sige mit (utrolig velbetalte) job op en uge inden opstart efter endt barsel. Jeg anede ikke hvad der skulle ske, men jeg vidste jeg ikke skulle tilbage. Nu har jeg gået ledig lidt tid og har netop fået job som lægesekretærelev og starter dermed heeelt forfra 🙈
Louise
25. april 2018 at 22:23Ej hvor skørt….jeg har også en laaang videregående uddannelse og har også lige fået en plads som lægesekretærelev 😃
Katrine
26. april 2018 at 10:05Det er virkelig skørt! Hvorhenne hvis du vil ud med det? 🙂
Louise
30. april 2018 at 17:43Aarhus. Hvad med dig?
Katrine
30. april 2018 at 19:11Randers 😉 Men så kommer vi sikkert til at være på skole sammen 😉
Rikke
25. april 2018 at 22:17Jeg er sygeplejerske, og jeg synes det er hårdt. Som i, jeg er fuldstændig smadret når jeg kommer hjem fra arbejde, og kan slet ikke fungere. Lige pt er jeg på barsel og går og pønser på at sige op og finde noget helt andet at lave. Efter graviditet er mit bækken også helt ødelagt, så at skulle gå de 15.000-20.000 skridt jeg plejer i en 8 timers vagt virker ikke som en mulighed. Det er virkelig spændende og angstprovokerende hvad det venter forude – og jeg ved endnu slet ikke hvad jeg vil være når jeg bliver stor :).
Stine
25. april 2018 at 22:35Hej Lillemor
Jeg er sygemeldt på 4. Uge med stress og angst pga. dårligt psykisk arbejdsmiljø. Tak for at sætte fokus på dette emne! Mere fokus på at gøre noget ved sin egen situation, før det er for sent. Tak for dig <3
Anne
25. april 2018 at 23:23Jeg er ergoterapeut.
Jeg er offentlig ansat og har været det i de 17 år jeg har været uddannet.
Jeg er træt af at høre om effektivisering og besparelser.
Jeg er træt af, at jeg godt ved jeg kan levere en høj faglighed, men ikke har rammerne og vilkårene til det.
Jeg er træt af, at selv små indkøb/ kurser/tema-dage, skal igennem 2-3 lag af kursusudvalg og ledere for at man kan få noget igennem.
Jeg bliver træt ved tanken om, at de fleste ergo-stillinger er i det offentlige, så et jobskifte ville ikke ændre meget for mig.
Jeg bliver træt ved tanken om at jeg har ca. 25 år tilbage på arbejdsmarkedet.
Så ja, et karriereskifte er bestemt i tankerne.
Anna
26. april 2018 at 8:00Jeg har ikke lyst til at komme tilbage til mit job efter barsel, for føler ikke jeg kan finde ud af det. Har taget en uddannelse og har et job jeg tror jeg ville være glad for hvis jeg rent faktisk følte jeg havde succes og kunne lykkes med det. Synes det er utrolig svært at komme videre herfra for ville det ‘hjælper at skifte karrierevej eller hvordan filan bliver jeg dygtig til mit arbejde?
Annemette
26. april 2018 at 17:07Elsker mit job. Blev uddannet som biolog, men kunne desværre ikke få job. Fik så muligheden for at blive kvalitets koordinator. Hvilket jeg syntes er super fedt. Havde ikke regnet med at skulle gå den vej.
Lillemor
1. maj 2018 at 16:28Men det er super interessant at man pludselig starter ét sted og så ender et andet. Den situation står jeg også i…for et år siden troede jeg at jeg altid skulle stå på en fødestue. Nu laver jeg noget helt helt andet!
Sidse
26. april 2018 at 19:59Jeg er læge, jeg elsker patienter, elsker ansvar og elsker kollegaer…
Jeg hader min stressede arbejdsdag, frygten for at fejle (af stress) og at sige ” er han dårlig, hvis nej går der et par timer før jeg kan være der” til sygeplejesker….
Jeg holder ikke 40 år i det offentlige….
Lillemor
1. maj 2018 at 16:27Hvor har du ret! Det ved jeg jo også som jordemoder. Det er så ubehageligt at lade folk vente, blot fordi man er så underbemandet!
Henriette
27. april 2018 at 15:34Jeg tror der er sket et meget stort skred i vores opfattelse af arbejde på bare een generation. Arbejde er blevet en del af ens identitet i en sådan grad at vi forventer at “optjene lykke” ved at gå på arbejde, men også at der er en forventning fra arbejdsgivers side at man er man er en ambassadør for sit arbejde i fritiden (med dertil hørende forventningspres og stress). Når det så er sagt må jeg ærligt indrømme at jeg synes danskere ER blevet forkælede og forvænte. Jeg er selv bosat i USA i een af de knap så trendy overskudsagtige stater, og her er der en helt anden tilgang til at have et arbejde. Fordi det er nødvendigt for at få tag over hovedet, mad på bordet og sundhedsforsikring. Her forventer man ikke at føle sig lykkelig og værdsat over sit arbejde. Man er taknemmelig for at ha det og brokker sig helst ikke, da der kun er 14 dages opsigelse (hvis man er heldig……).
Lillemor
1. maj 2018 at 16:26Det er super spændende at få din indgangsvinkel på det Henriette! For jeg tror du har helt ret…vi har en lidt anden opfattelse af arbejde og uddannelse her i bette DK, end i mange andre steder i verden. Men det er jo som alle andre ting…man bliver forvent med den situation man er i. Hvis man pludselig bliver millionær, har man nogle helt andre problemer. På den måde er livet så foranderligt. Man ser altid livet ud fra en given optik! Og det er ikke nødvendigvis den rigtige (for alle)
Caroline
28. april 2018 at 8:07Jeg læste kiropraktik i sin tid og var ikke lykkelig. Efter jeg havde søgt i 3 på medicin kvote 2 i København, kom jeg endelig ind. Folk synes det var vildt at havde brugt 2,5 år på kiropraktik og så skulle bare 6 år på lægeuddannelsen (for jeg fik simpelthen nærmest intet merit). Nu er jeg næsten læge, og hver gang vi er i klinik på afdelingerne rundt omkring så bekræftes jeg i at jeg er endt det rigtige sted. ❤️
Så mit råd til alle er at gøre alt hvad de kan for at komme ind på det de drømmer om❤️
Lillemor
1. maj 2018 at 16:22Hvor er du mega sej Caroline!! Stort tillykke med valget! Det er så rigtigt at det føles godt i maven.
Caroline
28. april 2018 at 8:11Det skal lige siges at jeg også er bange for at jeg ikke kan holde til at være læge i det offentlige. Selvom jeg synes det er sindssyg spændende at være i klinik, så kommer jeg også hjem helt bombet. Mine arbejdsdage har været ufattelig lange, og jeg kan ikke se hvordan det kommer til at gå med en eventuelt baby. Men så må jeg jo søge i det private på sigt, hvis det offentlige ikke bliver lavet om:)
Lillemor
1. maj 2018 at 16:16Ja, det offentlige er desværre alt for presset til tider! Men det går jo op og ned…bare så ærgerligt at der skal være så stor forskel på det offentlige og det private!
Betina
28. april 2018 at 8:56Jeg er helt vild med mit arbejde. Helt uden men’er.
Jeg har været ansat i et halvt år (på tirsdag). Mit tidligere job var jeg også vild med – indtil jeg ikke var det mere. Og da jeg satte mig for at råbe pik og skride (og søge et andet job) gik der seks dage, før jeg sagde op.
…min mand var den eneste, der vidste jeg havde været utilfreds og søgt noget andet, og jeg var slet ikke mentalt klar til at skifte.
Men jeg tror stadig det var vejen frem. At skride inden jeg blev en bitterfisse.
Lillemor
1. maj 2018 at 16:12Hvor er det dejligt at du trives!! Man bliver vel egentlig også ofte forvent med sit arbejde. Både på godt og skidt. Men godt at du tog springet! Arbejdet fylder så enormt meget – det er spild af tid ikke at være glad for sit arbejde!