Hey, dig der…du ved godt hvad en liter mælk koster, ik’? I hvert fald sådan ca. Og vær nu ærlig…hvis prisen stiger på mælken (eller en af de andre ting du fast køber!) så bliver du lettere irriteret og har en holdning til prisstigningen. Hvorfor? Fordi det (sgu da) er vores penge! Og de kan da ikke bare lige sådan tillade sig at hæve prisen. Med alt det mælk man køber, så bliver det da til mange penge i det lange løb, ik’? Penge som man kunne have brugt på noget andet ? Og hvis du tænker: Har hun drukket for meget rødvin (igen) hende Lillemor…gad vide hvad hun fabler om! Så udfordrer jeg dig! Brug de næste to minutter på at læse indlægget HELT færdigt! For der er en god sandsynlighed for, at du kan spare en masse masse penge. Faktisk er der en god chance for, at du måske kan spare 8.000-12.000kr årligt, bare ved at holde opmærksomheden mod skærmen, de næste par minutter. Og det er ikke bare fup og fidus.
Da Lillefar og jeg i sin tid skulle købe hus, tog vi i nogle forskellige banker, for at tale med dem om, hvor mange penge vi mon kunne låne. Lillefar havde én bank og jeg en anden. Og nu skal jeg ikke afsløre for meget ? Men jeg kan fortælle så meget, at min daværende bank bookede et møde til mig, med en nyudklækket bank rådgiver, der lignede at han lige var blevet konfirmeret og at han egentlig hellere ville bruge sin tid på Lloret De Mar, end at sidde og sludre med mig. Han fik dog fremstammet at han gerne ville låne os (og hold nu fast) hele 977.000kr til hus. Well thank you very much! Efter at have stukket ham en imaginær flad, susede vi i Lillefars bank, der var knap så emsige. Og pludselig kunne vi låne penge på den anden side af 2 millioner. Der er derfor ret stor forskel på banker og ditto renter! For det var det næste. Nu har jeg jo jysk blod i årene og min gode gamle far, tog en dag med ned i banken og forhandlede renter. Han havde nemlig forinden spurgt mig, hvad vi betalte i rente. Og det anede jeg ikke… For at være ærlig synes jeg bare det var skide irriterende at han blandede sig. Men jeg var knapt så irriteret, da jeg gik ud fra banken samme dag og havde fået en lavere rente, der gjorde at vi sad for 2000kr mindre – MINDRE – om måneden! Det hjælper altså at forhandle i ny og næ…men det er bare lidt et område, man ikke kender til. Og tør røre ved.
Og HEY!! Dig der der overvejer at springe fra og ikke læse til bunds…nu tager du dig lige sammen og læser færdigt!
Så nu udfordrer jeg dig lige…for du ved som nævnt sikker godt hvad en liter mælk koster. Eller hvad en kaffe latte koster i den lokale kaffe bar. Men ved du hvor meget du betaler i rente i banken? Om det er fast rente eller variabel? Og hvad med dine forsikringer…? Dækker det brand og vandskade? Av av hva’ ? Det var du nok ikke helt klar over.
Hvad hvis jeg fortæller dig at der findes et gratis (og anonymt!) system der gør, at du får besked, såfremt der er nogle banker og forsikringsselskaber, der kan tilbyde dig bedre vilkår, end du har i dag? – At du ikke engang selv skal ringe rundt…men at de kommer til dig? Som var du en prinsesse der sad på tronen og havde talrige bejlere der kom og bad om din hånd – men at du ikke selv skulle røre en finger og bare kunne skrotte den ene bejler efter den anden, hvis ikke du brød dig om det de tilbød? Det system findes rent faktisk! Og jeg er lige pt i gang med at afprøve det.
Systemet hedder BedreBudget og er en (gratis!) online tjeneste, der hjælper dig til at finde den rette bank, det rette forsikringsselskab, det billigste lån osv. Eller faktisk er det dem der finder dig. For du skal ikke gøre en skid (som vi siger på vestegnen), når først du har oprettet dig som bruger. Okay okay, det tager lige lidt tid at oprette sig. Det tager den tid som det tager at se et enkelt afsnit af sin yndlingsserie i fjernsynet og et par kig i e-boks. Men så er det rent faktisk også ude af verden. Og hvis man ikke kan overskue det og har nej-hatten på fra starten, så sidder der faktisk også dygtige folk hos BedreBudget, der tilbyder at hjælpe dig med oprettelsen. Så selvom du måske hellere ville ligge og putte med den tre benede herre der hjemme og drikke middelmådig rødvin – så forestil dig lige alle de dates (og dyrere rødvin), du potentielt kan komme på med selv samme herre, ved at bruge tiden på at oprette dig på BedreBudget! For som nævnt er der altså potentielt ret gode penge at hente på sigt, hvis man lige dykker ned i budgetter og økonomi for en kort stund. Og det er vigtigt at nævne at det ikke indebærer noget abonnement, ingen binding og ingen reklamer eller spam.
Det fungerer således at du opretter dig HER og dermed har dit budget online, samt info om lån, bolig mv. Men anonymt. Bankerne er jo altid interesseret i at få nye kunder og kender jo godt til den øgede konkurrence. Så de surfer lidt rundt blandt brugerne på BedreBudget, alt efter hvad deres egne kriterier er. Du vil dukke op i deres søgefelt, såfremt de kan tilbyde dig noget der er billigere og bedre, end det du har nu. Det betyder at du altså ikke får tilbud der er dyrere og skal forholde dig til ligegyldige ting! Og hvis du tænker at det er et relevant tilbud, kan du acceptere at de får dine kontakt info. Først dér bliver de vidende om din identitet. Alt er 100% sikkert og alle data er anonyme og overholder EU’s nyeste persondataordning.
A’hvabe’har!! Det er fandenfiseme da smart, hva’?
Jeg er super spændt på hvad jeg får ud af at jeg er blevet oprettet. For jeg har ganske enkelt ikke overskuddet, til at sidde og sende papirer om privat økonomi, ud til alle mulige banker. Eller møde flere konfirmander. Det er sgu lidt nemmere, hvis de bare kommer til mig ?
Så hermed en opfordring! Skænk dig et glas rødvin i aften, kvit din yndlingsserie for en aften (du kan nok alligevel godt regne ud hvad der sker), åben din e-boks og giv dig tid til at plotte de lidt kedelige info ind på nettet. Hvis der er nogle info som du ikke er helt klar over, så gemmer BedreBudget dine hidtil indtastede oplysninger og du kan finde info frem en anden dag og plotte ind. Når det hele er gjort, kan du læne dig tilbage og vente på at få kastet (dine egne!!) penge i nakken. For en krone sparet er en krone tjent. Som man siger!
Ingen kommentarer