Lort
Afføring
Nr. 2
Bæ
Høm høm
Bummelum
‘Kært barn’ har mange navne. Og lige præcis dét her emne, har alle (med eller uden børn) en holdning til. Jeg var til en familie-komsammen, hvor emnet blev bragt op. Alle havde en holdning til, hvad man bør kalde ekskrementerne! Lad mig starte med at sige: Jeg kalder det lort. Hvorfor? Fordi det ER lort. Nogle mener dog, at det lyder “ulækkert” når børn siger “MOOAAAAR JEG SKAL LAVE LOOORT”. But guess what. Det ER ulækkert. Hvorfor? Fordi det er LORT! Punktum.
En meget sød bedsteforældre sagde til den føromtalte familie-komsammen: “Når han (barnebarnet) er hjemme hos mig, må man ikke sige lort. Der spørger jeg om han har skidt!”. Jeg spurgte så: “Er det så også okay, hvis han siger han skal ud og skide?”. For datid/nutid formen, kan vel ikke være afgørende for, om ordet er pænt eller ej? En anden sagde: “Jamen det lyder så grimt, når man er på restaurant og der så er et barn der siger ‘Jeg skal lave lort’ ud i hele lokalet!”. Ja, det kan vi godt blive enige om. For lort er ulækkert og ikke noget man har lyst til at tænke på, når man sidder og gnaver i sin T-bone steak med fritter. Men hvis barnet nu havde sagt: “Jeg har altså et yderst stort behov for, at komme på det lille hus og lave fækalier”…ville det så være bedre? Ville man så tænke: “Nåååhr, et artigt og sødt lille barn, jeg hapser lige en luns mere af min steak!”.
NEJ!
Kan vi nu ikke bare kalde en spade for en spade og en lort for en lort?
Bliver børnene ikke forvirrede over, at man både kan lave nr. 1 og nr. 2? At man pludselig skal på kontoret? Eller at man skal ud og defækere? Det er jo børn for Christ sake! Nuvel, kommer ens 15 årige teenager og siger, at han skal lave lort, kan man måske godt lære ham lidt om manérer. Men hvorfor kan vi grine, af de andre små sandheder børn kommer med? Som når børn fx spørger “Hvorfor er ham der så tyk?” (Min datter spurgte en stakkels Netto-teenager om netop dette, KLIK HER hvis du vil læse om den situation). Det eneste vi ikke kan se gennem fingre med, er åbenbart når de skal lave lort. Alt andet er okay, “Det er jo bare børn”.
Efter den familie-komsammen, spurgte jeg faktisk børnehaven hvad de kaldte det. Og de havde haft møde om det og var blevet enige om, at de kaldte det lort. For som pædagogen sagde det: “Det ER jo lort“.
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK eller Bloglovin’
8 Kommentarer
Jelena
21. december 2014 at 21:40Jeg synes, at det er et småprovokerende indlæg, men noget siger mig, at det er meningen 🙂 Intet ondt herfra om, at lort er lort hjemme hos os. Det hedder det også i vores institution, og det er da også ok. Men jeg er vokset op i en familie, hvor ‘lort’ ikke er et pænt ord. Ja, det findes, på linie med ‘pik’ og ‘kusse’ men vi brugte ingen af de tre særlig ofte, for det var ikke pænt. Derfor er ‘lort’ ikke ‘lort’ i min verden. Jeg har respekt for, at det er naturligt for andre, men det vil altid være et grimt ord hos mig – og det håber jeg, at der er ligeså meget respekt for, som jeg har for andres valg af ord for afføring.
God dag og god jul herfra 🙂
Lillemor
21. december 2014 at 21:53Jeg er græsk-katolsk over for, hvad andre kalder det 🙂 Og ja, helt klart et småprovokerende indlæg (og ja det var meningen) 🙂 Ved ikke om jeg synes det er på lige fod med pik og kusse. Men det er jo også til fri fortolkning. Lige som afføring er! Hvad siger dine børn når de har….lavet andet end at tisse? Men syntes at det er et interessant emne, i og med at det er naturligt for nogle og lidt stødende for andre.Det ville da være fantastisk hvis man kunne finde en fælles betegnelse, alle kunne finde brugbar. Men spørgsmålet er om man kan det? For igen…det ER jo ulækkert, uanset hvad man kalder det?
Jelena
21. december 2014 at 21:41*at lort er lort hjemme hos JER (skulle der have stået 🙂
Jonna
22. januar 2015 at 9:16Haha – herhjemme skifter vi lidt mellem at sige lort eller bum. Jeg synes faktisk også at lort er i pik-kusse-kategorien – eller det var det i hvert fald da vi var børn, men vores børn får jo et andet forhold til ordet. Anyway – vi indførte i sin tid “bum”, men eftersom de siger lort i børnenes institution er det nu lidt forskelligt hvad de siger. Og som min 3årige en dag konkluderede: “Mor, jeg synes det er bedst at sige lort, for hvis man siger pølser tror man måske det er sådan nogle man kan spise, og hvis man siger bum er det jo bare ligesom at slå på tromme”;) Point taken!
Lillemor
22. januar 2015 at 10:56Klogt barn 🙂 Jeg har jo heller ikke det endegyldige svar på altv(selvom det ville være ret fedt!), men lort ER jo bare ulækkert uanset hvordan man vender og drejer det.
Anette
23. januar 2015 at 23:37Interessant indlæg. 🙂 Her hedder det såmænd også lort, og det samme i børnehaven. Men nu arbejder jeg med genoptræning af ældre mennesker, og jeg kan levende forestille mig en ballade jeg ville få, med både pårørende og ledelse, hvis jeg spurgte Fru Jensen på 89 år, om hun skal lave lort… 😉 Men hvor er forskellen egentlig?
Lillemor
24. januar 2015 at 6:49ha ha god pointe Anette!!
ahoffskov
15. februar 2017 at 11:24Her i huset bruger vi “adr”. Så nogen gange når den store på snart 6 sætter i fuldt firspring og vi spørger hvad der sker, kommer svaret: “Jeg skal lave adr!” – rimeligt neutralt og stadig fantastisk dækkende 🙂