“Nåå…hvordan er det så at have TO børn?”

Dengang vi ‘kun’ havde ét barn, skulle de forældre med FLERE børn, altid fortælle os hvordan DÉT nu var. Også uden vi havde spurgt…faktisk oftest uden vi havde spurgt. Der var ofte to versioner:

Den hårde og ubarmhjertige:

– “Det er nærmest dobbelt så hårdt!”

– “Der er slet ikke tid til hinanden os voksne imellem!”

– “Det handler kun om børn børn børn!”

– “Er den ene syg, bliver den anden det med garanti også!”

– “Det er én stor gang tyndskid, fra barn nr. 1 bliver født, til barn nr. 2 er 3-4 år!”

Osv. osv. osv…

Well well well, sagde Lillemor med entusiasme i stemmen… Tak for lort! Det vil kort sagt sige, at det er verdens dårligste salgs argumenter. Havde man ikke allerede ved tidligere lejlighed kastreret manden der hjemme, kunne man hurtigt få lyst til, at udføre en simpel operation. Uden bedøvelse. Fatte den rustne køkkensaks og cutte sædlederen på manden sin…for good. Og alt dette bare på grund af, at de med to eller flere børn, ikke kan være som alle andre normale mennesker og stikke en stor fed løgn, når man har allermest brug for det. Altså helt ærligt… Det må da være første side i bogen for forældre generelt. Lær dog at lyv!!

Nå, men så er der så også…

Den milde og opmuntrende:

– “Vi mærker nærmest ikke engang, at barn nr. 2 er kommet til?!”

– “Det hele bliver bare en del lettere med barn nr. 2. For man har jo prøvet det hele før.”

– “Barn nr. 2 er der bare og leger stort set kun med nr. 1!”

– “Nr. 2 er stort set aldrig syg, for nr. 1 trækker simpelthen så mange baktusser med hjem fra institutionen, at nr. 2. er vant til dem!”

Okay, DÉT er måske lidt løgn! For de der synes at barn nr. 2 “bare er der”, skulle kraftpetervæltemig prøve at have min yngste-øgle med pt. skide – bræk syge OG mellemørebetændelse for 3. gang i år so far. Bare lige en uges tid. Og SÅ fortælle mig, om “… Han BARE lige er der”.

Men jeg blev faktisk selv spurgt for nylig, af et par med et enkelt barn: “Nåå… Hvordan er det så at have TO børn?”. Og hér måtte jeg jo så tænke hurtigt. For hvorfor spørger hr. og fru vi-er-midt-i-tyverne-og-dermed-rimelig-frugtbare pludselig om det? Det slog mig at de havde en lille hemmelighed i ovnen (!!) og stod så lidt i et dilemma… For hvad skulle jeg svare? For det ER jo i virkeligheden en blanding af de to ovenstående skitseringer?! DET ER PISSE HÅRDT. Men samtidigt har man jo også fået kæmpe nosser og hår på brystet, efter at have prøvet barn nr. 1.

(Her er fx et billede jeg lige tog af mig selv i morges, som bevis på ovenstående)

 Og hvordan fortæller man så lige sådan noget videre, uden at lave en skræmme kampagne? Men også uden at give dem den tro, at det er en dans på roser?!

Begge følger vist med i min blog, så jeg tror godt at de er klar over, at jeg ikke har noget problem med at sige, at jeg synes det er ÅNDSSVAGT HÅRDT at være forælder. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, men også det hårdeste jeg har udsat mig selv for. Fysisk og psykisk. MEN anden gang jeg oplevede at blive mor fandt jeg ud af, hvor HURTIGT tiden går (bevares, det føles naturligvis ikke speciel hurtig, når kl. er 3 om natten og man har prøvet at få krapylet til at sove i flere timer). Men den der lille kødklump på 3,5 kg, er et helt andet menneske allerede en måned efter. Og derefter igen helt anderledes efter endnu en måned. Det har jeg formået at nyde meget mere her anden gang. Nu’et. Og lige om lidt bliver min søn 1 år. Og selvom jeg fristes til at sige, at det har været et sindssygt år…så tænker jeg stadig:

“Hvor blev tiden af?”

– Og by the way…jeg fik ret, de havde en lille baby-kage i ovnen 🙂

Jeg har ved tidligere lejlighed skrevet lidt om, hvordan børn ville kunne gøre det bare en LILLE smule lettere, for forældrene at være forældre. Det kan du læse ved at KLIKKE HER.

Hvad siger DU til andre, når du bliver spurgt, hvordan det er at have flere børn?

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmeside, FACEBOOK, Instagram eller Bloglovin’