Tre børn? Go or no go?

Jeg ved ikke helt hvad det er med folk…sekundet man har poppet barn nr. 2 og sidder med både efterveer, Linse Kessler-babser og hormoner til langt op over begge ører, bliver man mødt med spørgsmålet: “Hvaaa…skal I så også have en 3’er?”. Altså ro på…kan vi nu ikke lige føde moderkagen og forlade fødegangen, inden vi begynder at tale om ét til barn? Dog er vi ret afklaret her hjemme. Ikke flere børn!

Elsker vi de børn vi har?

JA

Ville vi hænge os selv i vores kælder, hvis jeg blev gravid igen?

JA (bare noget lort, at vi har en lavloftet kælder og at både Lillefar og jeg har krydset de 185cm…..stadig en lille detalje vi er ved at finde en løsning på).

(Skulle kommunen sidde derude og læse med, så er ovenstående en joke! – I ka’ ta’ det!)

Det har været det mest fantastiske at se to streger på graviditetstesten, både 1. og 2. gang. Og inden jeg fik børn, havde jeg en klar forestilling om, at jeg skulle have mindst tre børn. Jeg er af en søskende flok på fem (dog to på gule plader) og Lillefar har to søstre. Så jeg er klart af den overbevisning, at det er fedt at have flere omkring sig.

MEN! – Det tog sgu også røven på mig, hvor hårdt det var at have sådan en menneskeunge omkring sig hele tiden. Og Lillefar og jeg skulle lige tage en smule tilløb til at lave barn nr. 2. Vi har dog ALDRIG været i tvivl om, at vi gerne ville have to børn. Til gengæld er vi 100% enige om, at der også er lukket og slukket fra nu af. Ikke et “Måske”. Ikke et “Lad os se tiden an”. Ikke et “Det kan da godt være der kommer en efternøler”.

DET ER SLUT! DONE! OVER!

Og gid folk dog ville forstå det! For nylig var jeg ved lægen med sønnike, der netop nu fejrer 3 ugers dag for længste raske periode, siden november! Jep, I’m not shitting you. Ørebarn så det batter og et skravl der hiver ALT med hjem fra vuggestuen. Og han er rimelig gavmild hvad angår det at dele ud af indsamlede baktusser her hjemme og vi er nu pænt trætte af vandhane-mave, snotnæse og øjenbetændelse. Well point being; ved lægen sagde den søde (men pisse irriterende) lægesekretær: “Nååå…hvornår skal I så have nr. 3?”. Jeg tænkte: “Er jeg umiddelbart den oplagte kandidat til det spørgsmål, nu hvor jeg tydeligvis sidder her med hængepatter og store sorte render under øjnene, med en kødklump på 14 kilo, der as we speak har skidt igennem på mig og har øjenbetandelse helt ned til kinderne og uforklarlige røde knopper på kroppen?”. Svarede dog i stedet noget i stil med: “Arh…jeg tror vi holder her!” mens jeg fremtvang et falskt hold-kæft-jeg-gider-ikke-tale-med-dig-smil. Den fangede lægesekretær dog tilsyneladende ikke og knyttede denne kommentar:“Jaa jaa, det siger I altid. Vent du bare at se, liiige pludselig får I lyst til nr. 3!” Og så var det jeg havde lyst til at gå hen og tage hårdt fat i hendes krave og sige: “Prøv at hør Trunte, jeg sagde nej…p.t. er sønnikes krammebamser byttet ud med Ajax, engangshandsker og sprit…gæt selv hvorfor og er du fortsat i tvivl, så kig på mine bukser! Lige nu venter vi bare på at han bliver stor nok til, at VI kan vække HAM om morgenen kl. 04.30, skide hans seng til og forlange morgenmad og underholdning!”.

Hun havde tilsyneladende ikke givet op på “lad os starte en samtale med den trætte mor”-projektet. Så jeg gav op og sagde: “Vi er glade for at være blevet beriget med to børn og har egentlig ikke rigtig lyst til flere p.t. Tror vi glæder os til, at de bliver lidt større og vi kan tage ud og opleve verden med dem og lave lidt andre aktiviteter end man kan nu”. Og så var det hun knyttede den berømte kommentar: “Ja ja, små børn små problemer, store børn store problemer!”. Og lige den sætning får jo seriøst hårene til at rejse sig på mig og giver mig lyst til at råbe “LUK RØVEN!”. Læs mere om det HER.

Jeg er egentlig ret fascineret af de der ikke har lukket døren for barn nr. 3. Men jeg har oprigtigt intet ønske om at producere en 3’er. Jeg har det fint med at give vores baby ting væk og glæder mig over alle de fremskridt min et-årige og nu fire-årige gør sig. Jeg elsker at jeg kan føre en samtale med min datter på fire og at vi kan foretage os noget hyggeligt sammen, uden at være bundet op på middags-lur, snotnæse og en kommunikation der primært består af gråd. Andre savner spædbarns tiden! Jeg har nydt min anden barsel til fulde og nydt at se ham i alle stadier.

Men.ikke.flere.børn…som i: no.chance.in.hell.

For nyligt læste/hørte jeg én sige: “Man er parat til nr. 3 hvis man føler, at man har noget ekstraordinært at tilbyde, lige præcis dét barn”. Og det synes jeg egentlig er en ret fin måde at beskrive det på.

Har tidligere skrevet et indlæg: “Nåå…hvordan er det så at have TO børn?”. Læs eller genlæs det ved at klikke HER. Pssst…der er et billede af mine bryster i indlægget!!

Kærlig hilsen

 Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemor.dk