Én uges ferie med menneskeungerne på 1 og 4 år. Lillefar og jeg flottede os, pakkede bilen og satte kursen syd på. Jep, ingen begrænsninger her! Intet skal holde os tilbage! Det skal ikke hedde sig, at vi ikke lever livet! Nixen bixen blev der sagt…
Destination:……….Rødby. Lalandia. Hvor jeg sidder i skrivende stund ved vores ferie-hus og skarpt observerer den yngstproducerede sove i barnevognen (ja, jeg ofrede mig og tog den hårde tjans!), alt imens Lillefar kører i den røde rutchebane med trunten for 56.421’endende gang. Første dag stod vi klar med dykkerbriller, badeluffer og badering klokken 15 SHARP da Aquadome åbnede. Klokken 15.45 siger Lillefar: “Nå, vi skal vel også op og have noget aftensmad nu?”. Hvortil jeg svarede: “…..vi har ‘kun’ været her i tre kvarter”. Han gav mig ‘WTF-blikket’ og til det kunne jeg kun svare “…I know honey…I know!”.
Ja, det er jo ikke nogen hemmelighed, at det ikke sådan liiige primært er for vores skyld at vi tog til Lalandia. Altså Lillefar og jeg. Faktisk på ingen som helst måde. Nok er det hyggeligt, specielt fordi vi er i følgeskab med svimse (svigermoderen – ja, jeg har en sød én af slagsen!) og to andre børnefamilier (læs: vi drikker rødvin når ungerne sover). Meeen…om jeg nogensinde bliver sådan helt pjattet med konceptet, ved jeg ikke. Forstået på den måde, at jeg da helt sikkert glæder mig til, at børnene bliver lidt større og vi kan udforske lidt andet, end kun Monkey Tonkey land (- må jeg i den forbindelse rose Lalandia for at placere en Baresso LIGE over for Monkey Tonkey land. Læs: meget stærk kaffe), klappegederne og Aquadome…og så Monkey Tonkey land og klappegederne igen. Og hey, ej at forglemme the famous Hr. Plys som er Lalandias svar på tryllekunstner/ballonmand/klovn-ish (og som jeg vil vædde med også har et bijob som udsmider på den lokale beværtning). Jeg synes nemlig personligt at jeg bruger mest tid og energi på at koncentrere mig om, at ungerne ikke drikker vandet og ikke slikker på kuglerne i Monkey Tonkey-kuglebadet og får en god omgang diarré med sig hjem som souvenir. Eller eventuelt udløser lorte alarm i baby bassinet (læs: det gule hav! Gæt selv hvorfor.) Og ja, der er rent faktisk noget der hedder lorte alarm! Så hvis du befinder dig med ungerne i baby bassinet og en mistænkelig klokke begynder at ringe, så er det om at komme op i en hulens fart, inden evt. svømmende baby pølle kommer hen og aer dig på armen! Just sayin’.
Men hvorfor så tage af sted? Min datter på 4 år (læs: teenageren!) er fuldstændig overordentlig pjattet med stedet. Og at se julelysene i hendes øjne ved synet af det (i hendes øjne!) kæmpe vand-slaraffenland, betyder alt. Det er det hele værd og dét alene er medvirkende til, at jeg fortsætter med at være gæst de næste mange år! At det er en fest for børnene er det vigtigste. Er sikker på at vi nok skal komme til at udforske verden med begge unger tids nok. Pointen er blot at jeg glæder mig til at komme hjem igen, iført min “I survived 3 days in Lalandia” T-shirt, hvorimod jeg er ret sikker på, at jeg godt ville kunne overtale trunten til at flytte her til. For good. Jeg husker tydeligt vores familie ture til Tivoli, bakken m.v. da jeg var barn. Det er nogle af de aller bedste minder jeg har! Og jeg synes at det er fedt, at jeg kan bidrage til at skabe samme gode minder for mine børn (de har kraftstejleme bare at kunne huske at vi befandt os i klor vand 24/7 når de bliver større!!).
For noget tid siden sludrede jeg med en bekendt om konceptet “Lalandia”. Hun har børn på omtrent min alder. Hun sagde at de ALDRIG havde været af sted. Og at det var en princip sag for dem! Og den forstår jeg nok ikke lige helt…jeg mener, respekt til dem der har overskud nok til at tage ungerne med på vandretur på Kilimanjaro eller en tur med den transsibiriske jernbane. Jeg magter ikke engang at tage toget fra vestegnen til Nørreport med mine! Men sådan er vi nok så forskellige. Bevares, der findes da bestemt muligheder derimellem Lalandia og Kilimanjaro…jeg forstår bare ikke at steder som Bon Bon land, Bakken, diverse ‘Sommerlande’ eller Lalandia bliver blacklistet af nogle forældre.
Hvad er din holdning?
Og er vi egentlig en forkæler-generation? Læs mit tidligere indlæg om dette HER.
Kærlig hilsen
Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:
10 Kommentarer
Trine229
7. juni 2015 at 19:27Altså. Vi har Legoland her. Legoland er da OK sjovt måske en gang om året. Det er knapt så sjovt (for mig) når det er tale om 3. besøg indenfor 5 uger. Men hvad gør man ikke for børnene?;)
Lillemor
7. juni 2015 at 20:05Ha ha Trine! Bare rolig, jeg er også på fornavn med både kamelerne og klappegederne i kbh’s ZOO. De elsker det jo de børn… Og når man kan få års kort (OG de har stærk kaffe!) så er det jo win win!
Reggie
7. juni 2015 at 20:29Jeg kom ALDRIG i ferieparker, legoland, Lalandia, Zoo eller tivoli da jeg var barn og jeg savnede det MEGET. Til gengæld var vi børn indlagt til at se alle 365 rundkirker pp Bornholm og andet voksen “spas”. Derfor skal vores unger SÅ meget opleve alt det sjove jeg ikke fik lov til som barn og hvor skal vi tisse i vandet i Lalandia og ørle i tekopperne i Tivoli 🙂 Jeg synes ikke at man forkæler børn ved at tage dem sjove steder, man giver dem bare lov til at være børn og have det knaldhamrende skæg 🙂 De bliver voksne hurtigere og hurtigere og måske gider de ikke sådanne ting, allerede som 10-årige, så vi skal nyde deres barnlige sind så længe som muligt 🙂
Lillemor
7. juni 2015 at 21:56Hørt!!
Dia
8. juni 2015 at 10:17PRÆCIS! Det er SÅ meget for børnenes skyld, man tager sådan et sted hen. Og det er det værd. Lykkelige børn er lykkelige forældre.Jeg ville dog have været en lille bitte smule mere lykkelig, hvis jeg også havde haft rødvin i glasset, da vi var afsted for en måned siden. Og børn, der sov før kl. 21.30, så der rent faktisk havde været tid til voksenhyggen.
Jeg har lavet et lille skriv om vores oplevelser her, hvis du er interesseret: http://detusmukkeliv.dk/2015/05/en-vellykket-tur-til-boerneslaraffenlandet-lalandia/
Lillemor
8. juni 2015 at 15:39Ja det går sgu ikke at tage afsted uden rødvin Dia!!! 🙂 Og tak for link!! Glæder mig til at læse det!
Østfronten
8. juni 2015 at 11:35Jeg kommer aldrig nogensinde til at sætte mine fødder i Lalandia eller lignende steder. Det gælder også charterferie med indlagte ‘børneaktiviteter’ på Mallorca.
Jeg vil meget hellere introducere mine børn til en verden, med ferier og deslige, som jeg også selv synes er interessant. Storbyferie med børn? Ork ja. Så længe der er indlagt børnevenlige aktiviteter og dagsplaner som ZOO og diverse legepladser. Bean elsker at besøge museer – særligt kunstmuseer – og hun har været med siden hun var spæd. Tivoli er også hyggeligt for os alle, men generelt tror jeg børn har det sjovest hvis også de fornemmer (som børn jo gør) at forældrenes ‘sjov’ er ægte og ikke påtaget. Det ville min i den grad være i Lalandia. Når det er sagt – hvis man selv som voksen er vild med den type ferie, så er det sikkert sjovt for alle. Jeg tror bare det er misforstået at gå på kompromis på den front for børnenes skyld. De ved jo godt, hvornår vi hygger os eller ej, de små intuitive kræ!
Lillemor
8. juni 2015 at 15:48Jeg er både enig og uenig! For “børnevenlige aktiviteter” kan jo både være ZOO som du beskriver, MEN også et sommerland eller lignende. Og jeg er oprigtig rigtig glad for, at se mine børn være lykkelige i et sommerland/badeland/ZOO whatever. Jeg hygger mig med dem…men jeg glæder mig også til de bliver ældre og får øjnene op for andre ting! Men mine børn er også “kun” 1 og 4 år. Men jeg tror du har ret i, at man sagtens kan have en “aha”-oplevelse med sine børn, på et museum. Og at vi generelt i virkeligheden er for dårlige til at tage dem med sådanne steder. Men jeg er – som du selv beskriver – også ret meget imod konceptet “Mallorca-kun-med-børneaktiviteter-og-pommesfriter” ferier. Så det korte af det lange: der findes nok en god, gylden mellemvej 🙂
Louise
8. juni 2015 at 16:44Mine forældre har altid været gode til at planlægge ture til steder som Legoland, Zoo osv., så det vil jeg også gerne selv give videre.
Men, jeg synes dæleme, det er en forkæler-generation, som du selv beskriver det. Jeg oplever tit, at mange børn i min omgangskreds FORVENTER, at der hele tiden og om igen skal ske noget. Dét kan irritere mig – men den falder jo tilbage på forældrene.. Jeg tror bare, jeg synes, det er lidt synd for børnene, at de vænnes til at blive stimuleret hele tiden, at de aldrig selv skal starte en leg. Selvfølgelig er det langt fra sådan ved alle, men jeg synes, der er en tendens til det..
Lillemor
8. juni 2015 at 17:44Jeg tror du har ret i, at der gennem de sidste par årtier, er blevet en større og større tendens til, at vi ‘pleaser’ børnene. Men det kan jo både være godt og skidt tænker jeg! For det er jo rigtig godt at der er “mere tid” til børnene og mere fokus på dem – det tror jeg bestemt også er sundt. Men det er nok en hårfin grænse, for de skal jo heller ikke stilles op på en piedestal og forvente konstant at blive stimuleret? Eller rettere sagt; de skal jo også lære, at det er “sundt” ikke at lave noget. Og ikke blive stimuleret konstant. En hårfin grænse, som jeg selv har svært ved at mingelerer mellem!