10 ting Ærlig snak Det shjaw! Gode råd Luk røven

10 ting Lillemor simpelthen ikke fatter:

New_Doc_66_1

Der er nogle ting jeg simpelthen ikke forstår…ting som i min verden slet ikke giver nogen som helst mening! Her er min top 10 over ting jeg ikke fatter:

1. Spejle i H&M’s prøverum. Er vi enige om, at de INTET godt gør for ens selvtillid? Jeg var i H&M i dag med det formål at erhverve mig noget undertøj, der bare nogenlunde lever op til dette århundredes trend. Ind i prøverummet med mig og straks bliver man angrebet fra ALLE mulige vinkler. Uønskede vinkler vel at mærke! Jeg lignede en blanding af Rune Klan og Shrek…i blonde undertøj. Behøver jeg sige at jeg valsede ud af butikken UDEN indkøbspose i hånden? Er der i øvrigt overhovedet nogen der står i et H&M prøverum og tænker: “Fårk, jeg ser godt ud fra den dér vinkel!”?

2. Kommaer. But why? – spørger jeg bare! Den der har opfundet de små svin, bør have taget patent på skidtet. Og lavet ÉN fast regel!! Hvad godt gør de? Jeg siger: Lad os kassere skidtet! Og går min idé ikke igennem, så lad os mødes på midten og sige at det står hver enkelt frit for, hvor fanden, det, komma skal stå. HVEM ER MED MIG!?

3. Når hundeejere samler en hundebæ op i den dertil opfundne hundebæ-pose…kun for sekunder senere at smide skidtet ind i en busk et sted! -Og ikke i en skraldespand. Måske man bare skulle have ladet hundebæen ligge til at starte med, så Mother Earth kun skulle bruge nogle uger på at fortære lorten og ikke 427.000 år på at fordøje både lort OG pose.

4. Hvordan søren ALT vasketøj pludselig ligger inde i dynebetrækket, bare fordi det har fået en tur i tørretumleren. Hvordan kan det ske? Hvordan sniger det sig derind? I get it not.

5. Gule vingummier. Come on, INGEN gider æde dem!

6. At der findes en app (og at nogle rent faktisk bruger den!) der kan sladre om hvem og hvornår nogle har ‘unliket’ én på Facebook eller Instagram! Hvis ikke de kan lide lugten i bageriet, kan de da fise af! Jeg ville ikke bruge et sekund på at tjekke den slags.

7. Hvorfor ALLE disneyprinsesser ikke har deres mor i behold? De er jo alle sammen kradset af? Jeg nævner i flæng: Ariel, Pocahontas, Askepot, Snehvide, Belle, Yasmin…? Det har jeg i øvrigt skrevet tidligere om i det her indlæg.

8. Søren Pind….åh Søren…hvor skal vi starte! Jo, vi kan starte med dit parti. Dernæst kan vi stille og roligt bevæge os hen mod dit skæg. Og dit hår. Nej, du er ikke blevet en hottie af det lange hår og dit toiletbræt-skæg og nej, du ligner ikke Brad Pitt fra Legendernes tid. Men hvis du en dag gør, skal jeg nok stemme på dit parti, uanset hvad. So far, bliver det et stort fedt NEJ TAK her fra. Det er kraftpetervæltemig en ommer Søren!

9. At jordemødre kun får 157,91 kr i løn i timen…den lader vi lige hænge lidt…

10. De dér små “hunde-må-ikke-skide-her”-metaldimser placeret i forhaver rundt omkring i det ganske danske land. Den er ca. 25 x 15 cm stor og viser meget fint en skidende hund med et stort fedt “NO!” på. Altså helt ærligt…vil man ikke hellere have en lort i sin forhave, end en statue af en skidende hund? Eller er det bare mig? Og hvor mange hunde tænker mon: “Nå for sørnsen, der er et “hunde-må-ikke-skide-her”-skilt. Så smutter jeg lige hen og skider foran nr. 17 i stedet for!”. Heeeelt ærligt!

Har du lyst kan du også læse nedenstående:

ABM_1441889928

1: Mænds pinlige sex-historier!

2. Er man lykkeligere uden børn?

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemor.dk

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply
    Jeanette | Villa Villekulla
    11. september 2015 at 22:34

    Hahaha, jeg er flad af grin over kommentareren “Vil man ikke hellere have en lort i sin forhave end en statue af en skidende hund!?”

    Det er sgu spot-on!

  • Reply
    Anna
    13. september 2015 at 10:12

    OMG, nummer 4 og 5!!!! Jeg hader gule vingummier – derfor elsker jeg af samme grund bland selv slik… Så kan man gå udenom de gule sataner :joy:

    Og nummer 4… Skide irriterende. Så er tørretumbleren færdig… Oooooog alt er så stadig vådt, fordi det har lavet hyggeklub i et hjørne af et dynebetræk.

  • Reply
    Marie
    20. december 2016 at 21:03

    Hey, der findes bionedbrydelige hundeposer. Ser fuldstændig ud som de slemme plastisk halløj, men er væk på samme tid som en gennemsnitlig hundelort – så posen er bare for at advare folk. 🙂

  • Reply
    Anette
    7. april 2017 at 11:22

    gammelt indlæg, men sider nogle gange og nyder dem hos dig…
    2 enig, voksede op med sp mange skiftende regler at jeg ikke ved hvem der vil havde det hvor, så nu bruger jeg det som jeg har det ok med det.
    3. JA altså poser med lort i rabatten (eller hængende i busken) er 1000 gange mere ulækkert samt dårligt for miljøet selv de nedbrydelige poser er alt for længe om at nedbrydes, dem kan folk smide i den grønne spand i stedet.
    4. forstår det heler ikke… tror også de spiser (som i fortærer) sokker
    5. send du bare de gule vingummier til mig, jeg kan godt lide dem.
    7. tror det stammer fra eventyrerne, der mangler mødrene ofte.
    10. ja Zorro er ligeglad og jeg beder ham ikke holde sig, men samler så pænt op – det må være det bedste hensyn, og er nok hvad de egentlig mener, at de ikke gider lorte i deres forhave.

Svar