Ærlig snak Gode råd Life of a mom Skrupskøre børn

* TAK TIL DIG DER LÆSER MED *

ABM_1447779319

Wow! Bare wow!!

Jeg var ærligt en smule nervøs (okay, who am I kiddning – jeg var SKRÆKSLAGEN) for, om der overhovedet var nogle der ville svare på mit sidste indlæg, hvor jeg opfordrede jer der ude, til at fortælle lidt om hvem I er! For lad os bare være ærlige…det havde været røv pinligt og ud-over-det-sædvanlige-mega-kikset, hvis ingen havde svaret. Men heldigvis væltede det ind med kommentarer! Og jeg har nydt at læse hver og én og har svaret (næsten!) alle. For der bliver (sgu) ved med at poppe nye kommentarer ind. Og jeg elsker det!

Hånden på hjertet, har det været super fedt at læse lidt om hvem I er. Når jeg smider et indlæg ud på min Facebook side eller via min Instagram profil, så kommer der måske nogle “likes”. Men HVEM er det egentlig der liker? Og hvilke reaktioner/følelser sidder personen tilbage med, efter at have læst MIT blog-indlæg? Det har været det FEDESTE at læse lidt om hvilke indlæg I har kunne lide, hvorfor I stadig hænger ved – hvad der fik jer til at følge bloggen til at starte med osv. osv. Så hermed en opfordring fra Lillemor: Bliv ENDELIG ved med at kaste kommentarer afsted i fremtiden! Jeg suger hver en kommentar til mig, som var det spildt rødvin! Jeg er pjattet med at læse jeres reaktioner (indsæt-selv-emoji-der-smiler-og-sender-luftkys)!

Ikke overraskende var størstedelen af kommentarerne fra kvinder (no shit Sherlock!). Med børn! Og jeg kan forstå på kommentarerne generelt at det I godt kan lide er, at læse lidt om den slags situationer, som I måske selv har stået lidt i. Fx tissekone-snakken, når man bare gerne vil på toilettet alene eller når børn ikke vil sove. Men en del nævnte også, at de syntes mine jordemoder indlæg var spændende! Så det lader til at jer der læser med, omfavner både den skrupskøre side af mig, men også den alvorlige. Dejligt! Og tak for det. Der var dog også én enkelt mand – og meget trofast læser – som har været med lige fra starten 🙂 Faktisk var han én af årsagerne til, at jeg startede den her blog op, da han var trofast fan af mine når-børn-godt-kan-være-en-smule-irriterende-og-give-én-hængepatter-opdateringer på min private Facebook side. Han nævnte at hans yndlingsindlæg var Mænds pinlige sex-historier (som han i øvrigt selv har bidraget til, he he).

Så endnu engang: TAK! Tak fordi I har gidet at kommentere på mit indlæg og tak fordi I læser med!

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemor.dk

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply
    Christina
    17. november 2015 at 18:50

    Fedt at du gider bruge tid på “at lære dit publikum at kende”… 🙂 super sejt og kæmpe respekt fra mig… fedt at det ikke bare er en som gør det for at få flere læsere/likes, men som også har et reelt budskab – og et ønske om at give andre en erfaring med på vejen. Jeg nyder altid godt af at høre om andres syn og oplevelser (især med børn) da det kan give ideer til hvordan tingene måske kunne løses herhjemme. Desuden sidder jeg jo og venter mit barn nr to – så dine jordmoder-indlæg læses bestemt også med størse velbehag. 🙂 keep going strong!!

    • Reply
      Lillemor
      17. november 2015 at 19:56

      Tak for fed respons christina!! Man kan sige at jeg jo på en måde har “fravalgt” den blogger-livsstil, hvor jeg dagligt smider personlige indlæg ud. Og det er jo fordi (som jeg tidligere har skrevet om), at jeg ikke ønsker at fremstille mine børn. Ikke at jeg har noget mod mine med-bloggere der gør det – jeg elsker at følge dem og deres børns færden – det er ene og alene fordi jeg selv ønsker at være i centrum 🙂 Ha ha, ej, men ærligt så har jeg det bedst med at det er MIN hobby og ikke børnenes. MINE anskuelser som mor og forælder i det hele taget. Det gør så også, at det kan være “svært” at finde emner at skrive om. I hvert fald p ådagligt niveau. Og alene derfor har jeg sat mig selv i en position, hvor jeg ikke skraber tusindvis af klik på hjemmesiden/likes/læsere hver eneste dag. Som rigtig mange af mine andre skide dygtige med-mor-bloggere gør. Men ved du hvad – det er faktisk okay 🙂 Det lader til at jer der følger med, er ret så trofaste.

  • Reply
    Matilde
    17. november 2015 at 19:13

    Jeg var en af dem der læste hvad alle de mange læsere skrev om sig selv, men undlod at præsenterer mig selv – :flushed: Når jeg nu alligevel våger at skrive en kommentar er det for at fortæller dig, at det måske nok ses at være kvinder, primært mødre der læser med… MEN herhjemme kender min kæreste alt til dig og din blog… Han kan nemlig ikke lade være at kigge med når jeg sidder og klukgriner : :heart_eyes: smiley:
    Kærlig hilsen fra en mor på 31

    • Reply
      Lillemor
      17. november 2015 at 19:50

      HAH hvor er det fedt at høre Matilde!! Og ja, de er sgu nogle skabs-blog-læsere de mænd dér 🙂 Men dejligt du tog dig tid til at kommentere alligevel, det er – som jeg skrev – super fedt at få respons på de indlæg, jeg sidder og skribler på. Tak!

Skriv et svar til Matilde Anuller svar