Jeg HADER at rydde op. Jeg HADER at støvsuge og vaske gulv og ærligt talt alt der handler om at vedligeholde hus og have. I sommers sagde Lillefar fx:
“Jeg går lige ud i haven og slår græs. Og hvis du er i tvivl om HVOR haven er, så er det dét der store grønne areal, der ligger dén vej!”
Nå ja, bevares!
Ikke desto mindre giver mit job som jordemoder mig muligheden for, at ordne den slags ting, mens børnene er i galehuset. “Og mange tak for det!”. Så jeg kan jo nok ikke se mig fri for den tjans. Men Lillefar er måske nok i virkeligheden årsag til, at vores hjem er nogenlunde ryddeligt. Og pænt. Og rent. Lad os bare sige det som det er: Jeg ville egne mig bedst med stuepiger og rengøringsdamer svimsende rundt om mig, alt imens jeg blev præsenteret for den ene eksotiske drink frem for den anden. Måske lige tage en middags dukkert i poolen og derefter nyde livet på en liggestol i sydens sol. Men nu hvor den globale opvarmning endnu ikke kan byde mig dette (det kommer nok om nogle år!) og jeg har budt mig selv at arbejde i det offentlige, så er det desværre ikke en mulighed der ligger lige for. (Vinder nok den million snart…meget snart.)
SÅ hvorom alting er…og til dét der egentlig var pointen.
Når jeg så SKAL nedværdige mig selv til, at gøre mine huslige pligter, er jeg blevet ret besat af at podcaste Mads og Monopolet alt imens jeg gør rent. En sådan udsendelse varer akkurat lige så lang tid, som en gang rengøring her hjemme. Og så kom jeg på den idé, at jeg måske kunne køre lidt a la samme koncept her på bloggen? Jeg tænker noget med at I kommer med et dilemma/et spørgsmål/et problem som I sender privat til mig, enten på min Facebook side i indbakken eller på min Instagram profil ligeledes i indbakken. Så smækker jeg de fede dilemmaer ud på bloggen og læserne kan så komme med deres ærlige og benhårde mening om problematikken? Fuldstændig uden filter.
“Lillemor og møgkællingerne?”
(Eller er det for friskt? For kækt? Andre gode bud?)
Det kræver selvfølgelig at nogle gider smide nogle dilemmaer i min indbakke OG at nogle gider svare! Atter sidder jeg og gør klar til en highfive og jeg er pisse spændte på jeres mening! Og om I griber min highfive, eller om I lader den hænge!? Lidt som da jeg spurgte jer “Hvem er DU?”. Der var I dog pisse søde til at svare.
Nå, hvad synes I? Er det verdens dårligste idé eller er det noget der kunne blive til noget? (Og hey, hvis du allerede NU sidder og tænker: Jeg har sgu da i øvrigt en ting jeg er i tvivl om – jeg kunne da godt lige bruge en masse kloge svar! Så hold dig ikke tilbage med at sende besked til mig allerede nu!
Uh, jeg er spændt!
🙂
Kan du lide hvad du har læst og ønsker at få mine indlæg på din newsfeed, så følg mig gerne på:
Instagram / FACEBOOK / Bloglovin’
Kærlig hilsen
24 Kommentarer
Elisabeth
13. januar 2016 at 14:22Jeg synes, det er en genial idé! Og navnet er fedt:) Miriam (Miriams blok) kører noget af det samme, men der er nok rigeligt ad dilemmaer til jer begge;)
Lillemor
13. januar 2016 at 14:55Du har altid min ryg FyrstenogFruen!!
Elisabeth
13. januar 2016 at 16:56Min Bonusmor har en kællingeklub, jeg har en kusseklub;) Måske derfor navnet ikke klinger negativt i mine ører;)
Lillemor
13. januar 2016 at 19:31Men du er jo også fra vestegnen Elisabeth!!
Elisabeth
13. januar 2016 at 20:47Oprindeligt er jeg jo fra Naaaa’skov, men det gør nok ikke situationen bedre;)
Elisabeth
13. januar 2016 at 14:23Tag lige og ret min stavefejl, så er du sød;)
Kirstine
13. januar 2016 at 15:25Jeg ville læse det med glæde. Jeg er dog ikke begejstret for arbejdstitlen. Den sender et ret fjendtligt signal til dilemmaindehaveren. Og som jeg forstår det, er formålet også at få råd og meninger om et dilemma og ikke at blive hetzet for det.
Lillemor
13. januar 2016 at 19:35Jeg tænkte også mest at panelet var møgkællingerne. Altså ærlige madammer 🙂 Men kan godt se, at jeg ikke sælger det særlig godt. Den eneste anden der synes navnet er fantastisk er bloggeren Fyrsten og Fruen, men hun er jo fra vestegnen lige som jeg. Og det forklarer nok en del. Tak, det er bestemt taget til overvejelse!! Ingen skal føle sig hetzet!
Heidi
13. januar 2016 at 15:33Jeg syntes det kunne være en sjov nok ide dog ikke hvis dine egne blogindlæg ville blive mindre
Lillemor
13. januar 2016 at 19:34Det er IKKE hensigten Heidi! Jeg fortsætter med at skrive!! Men lad os nu se, det kan være at jeg slet ingen beskeder får 🙂
Stine
13. januar 2016 at 16:21Super ide. Men jeg synes også du skal overveje navnet en ekstra gang:-)
Lillemor
13. januar 2016 at 19:33Ha ha, det er du åbenbart ikke ene om at mene. Hva faen, vi kan jo ikke alle sammen være fra vestegnen. Men tjek, navnet må lige gen overvejes! TAK 🙂
Connie
13. januar 2016 at 16:56Jeg er nok personligt mere til de blog indlæg du har ny
Lillemor
13. januar 2016 at 19:32Hej Connie! Tak for indspark!! Jeg lover helt sikkert, at jeg ikke vil skære ned på de indlæg jeg allerede laver. Det var mere for i ny og næ, at smide et “ekstra” indlæg ud 🙂 Så det er altså IKKE på bekostning af noget andet!
Claus Ø
13. januar 2016 at 17:40Super ide, men meget gerne kombineret med dine nuværende, temlige underholdende indslag (lillefar må være en tålmodig mand)
Lillemor
13. januar 2016 at 19:30Claus for filan!! Jeg VIDSTE jo at der var mænd der læste med 🙂 Jeg lover lover lover at jeg ikke har planer om at skære ned på de andre indlæg. Det var blot for at krydre med lidt andet i ny og næ 🙂 Og ja, Lillefars blodtryk har det ikke altid for godt, når han er sammen med mig.
Maria
13. januar 2016 at 18:13Kan godt lide tanken (eeelsker også Mads og M) men er dog ikke så pjattet med navnet.. (Lillemor og dimemmaerne / lillemors spørgehjørne / spørg lillemor og panelet)
Bare lov, at du ikke skærer ned på dine fantastiske indlæg, tror vi er mange der takket være dig føler os som helt normale og ok mødre trods diverse strabadser og umulige skønne unger! Tak for det!
Lillemor
13. januar 2016 at 19:28Maria, tak for de vanvittig søde ord! Jeg er sgu glad for at jeg kan være med til, at sætte lidt ro i sindet hos andre, ved at vise at det hele også kan være galimatias her hjemme! Og ja, måske du har ret. Møgkællingerne var nok lidt for vestegnskt!! 🙂 Tak for input!! Og forresten, det var helt sikkert blot tiltænkt som en lille ekstra gimmick til mine blog indlæg normalt 🙂
Jelena
14. januar 2016 at 10:00Do it! 🙂
Lillemor
14. januar 2016 at 20:38Tak for opbakning 🙂
Ginnie
15. januar 2016 at 10:31Syntes virkelig godt om ide’en, det kan helt sikkert komme en god debat frem, det er jo altid sjovt med et nyt og anderledes input.
Ang navnet syntes jeg der er god pondus i den med møgkællingerne ( sjovt fundet på og fanger godt , måske fordi den er liiige vestegnsk nok ;))
Lillemor
16. januar 2016 at 21:07Ha ha, ja men det lader til at ikke alle mine læsere er fra vestegnen. Så må prøve at se om jeg kan finde et andet navn. Om end jeg også er ret så pjattet med det 🙂
A+K/VenterPaaVinBlog
15. januar 2016 at 22:06Mig og Kit har hashtagget “kællingeklubben” vi skriver i vores sms’er, når vi er ekstra bagtalene, og er meeeeget glade for at vores venner/bekendte/kærester ikké kan læse med :p
Jeg stemmer med andre ord for ideen!!
– Anne http://www.venterpaavin.blogspot.dk
Lillemor
16. januar 2016 at 21:06FEDT jeg har din ryg 🙂 Men hey, ta’ lige og send et par dilemmaer så, ik 😉