…hvad synes vi EGENTLIG om Valentines Day?

Det er jo naturligvis oplagt, at skrive et bette blog indlæg omkring Valentines Day. Så det gør jeg så!! Og da jeg sad og brainstormede idéer til dette indlæg, fandt jeg ud af, at min idé om at spørge venner og veninder omkring deres holdning til denne kærlighedens dag, allerede VAR taget…AF MIG SELV! FOR ET ÅR SIDEN! Jeg genlæste alle kommentarerne fra sidste års blog-indlæg og kluk-grinede for mig selv (altid dejligt at man er sin egen største fan). Og jeg blev så enig med mig selv om, at disse citater fortjener en ekstra runde applaus! Så her er altså tale om direkte plagiat fra mig selv!!

Lad mig for en god ordens skyld nævne, at vi ikke selv fejrer Valentines Day her hjemme. Jeg kan godt lide at køre lidt på Lillefar her hjemme i dagene op til “den store dag”. Men det er ren drilleri…med et nips hån oven i. Men ærligt…jeg føler mig hverken snydt eller mindre elsket, for ikke at få blomster og chokolade på den eksakte dato….nok er der én der skal sove på sofaen i ugen efter som straf! Men det har jeg intet imod…jeg tager bare et par ekstra puder og et tæppe, så ligger jeg skam udmærket.

Nå, nok snak Lillemor. Nu til citaterne.

Kvinderne om (deres mænds gøres og laden på) Valentines Day:

– Min kæreste proklamerede, allerede efter vi havde været kærester en måned (og lige inden Valentines Day), at det dér med blomster, det var ikke noget han var så god til og at jeg ikke skulle forvente at få nogle særlig tit. Her, godt 3 år efter, venter jeg stadig på den første buket. Så nej, han gør ikke noget særligt ud af dagen. Tror han synes det er svært at være romantisk på “kommando”.

– He better! Informerer ham også altid et par gange i ugen op til. Så tror ikke han tør andet.

– Han husker aldrig Valentines Day. Og den betyder egentlig heller ikke så meget for mig…lige indtil jeg på vej hjem fra arbejde, ser mænd med indpakkede blomster og hjerteformede skilte hos blomsterhandleren, samt ser trailere for aftenens kærlighedsfilm. Så vil jeg fandme også have blomster!! Men så straffer jeg ham bare med ingen sex i en uge.

– Han husker det aldrig. Men jeg nægter også at der går ‘Amerika’ i mit forhold. Derfor ved jeg slet ikke hvornår dagen er. Jeg vil da gerne have blomster. De bedste blomster er på en øv-dag hvor både hår og røv hænger. Så føler jeg mig elsket!

– Min kæreste husker kun dagen, fordi han er SÅ meget imod den. Men det betyder ikke at jeg får noget. De sidste par år, har jeg fået noget dagen efter Valentines Day, fordi han netop er SÅ meget imod det. – Så lidt for at gøre noget for mig, men fandme ikke på den dag hvor man SKAL gøre det. For som han siger det: “Jeg gider sgu ikke bruge 100kr på en langstilket rose, når de dagen efter koster 25kr”.

– Han har aaaaaldrig husket den. Til gengæld husker han “bøf og blowjob” dag. Og så vidt jeg ved, var der sgu ikke en “Saint Blowjob” i nogle historiebøger.

Mændene om Valentines Day:

– Generelt synes jeg at det er noget opreklameret fis. Jeg hader når andre skal fortælle mig, at det er tid til at give blomster til min kæreste. Valentines Day er samtidigt med til at øge forventningens glæde hos pigerne og hvis man så ikke får det gjort, er man jo i bad standing. Men konceptet generelt er da fantastisk…altså hvis man er blomsterhandler, men det er jeg ikke.

– Det er noget fis.. Hvorfor er det “kun” den dag, man kan vise andre, at man holder af dem og få lov til at købe blomster til overpris? Ved godt det lyder MEGA kliché-agtig, men det bør man gøre hver dag. Ved godt der er nogen der går vildt op i, at man skal overøse sine kære med gaver den dag, meeeeen SLAP NU AF. Det kan man også gøre alle andre dage, der er sgu ingen grund til at “fyre alt krudtet af” lige på den dag.

– Jeg synes det er noget opreklameret, USA-importeret, kommercielt pjat som jeg allerhelst vil være foruden. Hvert år giver mig efterhånden dårlig samvittighed over, at jeg ikke fejrer min kæreste. At ens kærestes veninders kærester så vælger, at give den ene fine gave efter den anden, hjælper heller ikke. Det irriterer mig, at der er sat én fast dag af og at man bliver “the bad guy” hvis man ikke hopper med på vognen. Første Valentines Day jeg havde med kæresten, valgte jeg at bruge hos en kammerat. Behøver jeg sige at jeg ikke var populær? Hun taler stadig om dengang. I år har hun sagt, at jeg skal sætte dagen af, for vi skal ud og fejre dagen. Jeg troede jeg var stærk nok, men kan ikke hamle op med presset.

– Valentines Day…ha ha! Det er ikke noget vi fejrer her i hjemmet. Kærlighed er ikke en bestemt dag, men noget som altid vil være der. Jeg synes selv at det måske er et lidt opreklameret påfund, for at øge et salg i enkelte butikker. Derudover er det blot en dag, som de andre 364 dage om året! For vores vedkommende er dage som fødselsdage, bryllupsdage eller datoen hvor vi fandt sammen m.v. mere attraktive at fejre og vedholde end Valentines Day. Hvorfor skal man have en bestemt dag til at udtrykke/udvise sin kærlighed til en anden? Man skal da vide at man er elsket hver dag, af den person man har nær.

– Valentines Day…hmm…Er så vidt jeg ved et fænomen fra USA, som er blevet forsøgt implementeret i DK – om det virker ved jeg ikke. Jeg ved ej heller hvem der har trukket det i vores retning, men det er ikke et fænomen som jeg er tiltrukket eller er bruger af, og konklusionen må derfor være, at jeg ikke benytter mig af den mulighed, for at gøre min udkårne endnu gladere lige netop den dag, men gør hvad jeg kan for at bevise min kærlighed til hende, de resterende 364 dage!

– Jeg spurgte konen om vi havde planer 14. februar. Hun svarede nej og jeg sagde at jeg så ville tage hjem til en ven. Så sagde konen: “Jamen du er godt klar over at det er Valentines Day ik? og jeg er ét stort spørgsmålstegn. Øh nej, det er jeg ikke klar over?! Prøver at redde den, med at sige “Jamen skat, det behøver jo ikke være en mærkedag, for at vi går ud og spiser osv., vi går da bare ud en anden dag?!” Jeg tror jeg har reddet den…det virker i hvert fald sådan…indtil videre!!

– Valentines Day er noget opreklameret pis! Men jeg er generelt ikke så meget for “fælles højtider”, hvor jeg føler, at det er forretningerne der nyder godt af det…Jeg er meget mere til, at det skal være en overraskelse hvis ens bedre halvdel skal have blomster eller gaver og ikke en skuffelse, hvis man absolut ikke kommer med blomster/gaver de “rigtige blomster/gaver”-dage. Jeg har dog lidt under medie-presset et par gange og købt til ‘Mors Dag’ et par gange. 

– Jeg synes Valentines Day lugter af friture og USA. Det er slet ikke registreret som “højtid” i de fleste mænds hjerner, fordi den på intet plan er for vores skyld. Lidt som en omvendt “Bøf-og-Blowjob”-dag. Det er som om piger skal fejre, at de er i et forhold og ‘instagramme’ deres blomsterbilleder, så alle deres single veninder kan sidde og græmme sig og være misundelige. Men hvis man som mand ikke kan give sin kone blomster på Valentines Day, så er man da også et skravl… (Bare husk dét på “Bøf-og-Blowjob” dag)!!

Hvad gør I der hjemme? Fejrer I Valentines Day? Og hvorfor? Og hvordan? 🙂 Eller synes I også det er noget fis i en hornlygte? Og hvad med det dér Bøf&Blowjob dag…??

Jeg tænker….naaaah 😉

Har du lyst kan du også læse nedenstående:

1: Er din kæreste også skide irriterende?

2: Jeg forstår godt at nogle går fra hinanden, når det får børn…