Jeg synes det er pisse svært. – Dét der med at være forælderen “der skal bestemme” hvad der er bedst for børnene. For JEG aner jo i virkeligheden ingenting! Mine behov er jo helt og aldeles anderledes end deres. Hvornår skal barnet ikke længere bruge sut? Hvornår skal man fjerne bleen fra sin baby…? (Som jo nok snart er ved at være stor og ikke længere indgår i “baby-kategorien”, selvom man ikke vil indse det). Hvornår skal barnet lære at falde i søvn af sig selv? Hvornår er barnet for stort til at blive ammet? Hvornår er det slut med sutteflasken?
Der er SÅ mange forskellige holdninger! Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg i den grad er tilhænger af, at gøre tingene så sent og så ubemærket (for børnene) som muligt. Både for børnenes skyld, men i særdeleshed også for min egen skyld! Jeg tænker: Hvorfor tage “kampen op” hvis man kan gøre det til en IKKE-kamp? Men det skyldes måske både Lillefars og min egen manglende kamp-gejst ved alle ovenstående scenarier. Ble. Putning. Sutteflaske. You name it.
Ingen af vores børn har nogensinde brugt sut. Men…
OOOOH MYYYY LOOOOORD
– hvor ville det nogle gange have været dejligt, hvis de ville have brugt en sådan. Guderne skal vide, at jeg har øvet og øvet med begge børn. Men den har simpelthen ikke fanget deres interesse. Og JA jeg ved godt at jeg skal sætte pris på, at jeg ikke skal afvænne mine børn med sut 😉 MEN hvor ville det have været dejligt, at kunne have brugt sutten som “trøst” i børnenes spæde alder. Begge mine babser går stadig i krise-terapi, efter at være blevet skam-suttet af begge børn, som erstatning for narresutten. Som trøst. Som hygge. Som mad. Som…ja ALT. De små igler sad der jo 24 timer i døgnet. Amningen gik dog fløjten efter 6 måneder med Kummefryseren og 4 måneder med Mandlen. Utroligt nok når man tænker på, hvor mange hormoner der blev stimuleret. Men angående ble, sutteflaske og putning, har det egentlig hovedsageligt været pædagogerne fra tosseanstalten, der venligt og diskret har sagt:
“…det kunne da godt være at I skulle til at overveje, om bleen er nødvendig/om en sutteflaske stadig er gavnlig/om han ikke skal lære at falde i søvn selv!”.
Efter 4 år i institutionen kender jeg pædagogerne rigtig godt – og de mig. Og de ved GODT at den her mama, gerne springer over hvor gærdet er lavest (læs: ikke har nogle nosser). Således var det mere eller mindre dem der “dikterede”, hvornår bleen skulle smides for min pige. “I dag går I hjem og tager den ble af, hun er klar til det!”.
YES MAM! sagde jeg… Hun var da knap 3 år og var lige blevet storesøster. Om jeg magtede eventuelle gennemvædede senge fra datter om natten, alt imens jeg OGSÅ skulle agere malkemaskine for nyfødt søn kl. hele-tiden-om-natten? Nej tak. Men de fik jo ret…hun VAR klar. Men det var jeg bare ikke! Altså til at tage kampen op! Men det viste sig så, slet ikke at være en kamp. (Måske netop et resultat af, at have ventet lidt længere tid…?)
Da vi skulle “trappe ud” af modermælkserstatnings-flasken, var det også den nemme (forælder-) løsning. Én skefuld modermælkserstatnings-pulver mindre i flasken om ugen. Efter 8 uger var begge børn trappet helt ud af pulver-helvedet og havde slet ikke lagt mærke til det. Win! OG pengene kunne bruges på vin i stedet. Se DET er en forskel der kan mærkes! Nu står vi så i den situation, at sønnike der bliver 2 år i næste måned STADIG drikker vand…i sutteflasken. Og gerne meget af det. Det er hans tryghed! Og en stor del af hans putte-rutine. Han ligger med sutteflasken og mor synger skønsang (ahrem…) og holder i hånd. For så vidt fint nok…hvis altså ikke det var fordi, at han kan drikke knap en liter (!!) fra kl. 18-6 om morgenen. Og man bliver altså jævnt træt af tsunami i tremmeseng hver aften og nat. Så dét der egentlig var en hyggelig vane…er måske blevet til en dårlig vane?! Så i aftes satte jeg mig for (…altså efter et jævnt hårdt spark i røven fra pædagogerne) at nu skulle det være slut. Slut med sutteflaske. Jeg læste to Peter Pedal-bøger for knægten og tilbød ham med frygt i kroppen……..en kop vand.
“KOP? ARE YOU FREAKING FUCKING KIDDING ME?? HVOR ER MIN FLASKE?”? – sagde han…ikke.
Men altså han tænkte det…Meget højt og tydeligt endda. Lad os bare sige det sådan: Det var en pænt lang (og højlydt!) putning OG en pænt lang (og højlydt!) nat…med en meget stædig dreng…men heldigvis med en endnu mere stædig mor. For jeg måtte holde ved! Godt nok er jeg pisse bange for min søn (YEAH I SAID IT!!). Han er fandme stædig og temperamentsfuld (aner ikke hvor han har det fra!) men jeg er ENDNU mere bange for pædagogerne, hvis ikke jeg makker ret (indsæt selv abe-emojis der skiftevis holder sig selv for øjnene, for munden og for ørerne).
Men hvad synes du? Er det “forkert” at fratage dem dét der er deres tryghed? Om det er ble, sut, babs eller sutteflaske? Hvornår bør man gøre det? Og er du mest til:
1: Den “hard-core” version hvor man tager en kold tyrker og hurtigt tager ny rutine i brug (fx fra mælk til vand fra én dag til den anden)
eller
2: Laver du også den snedige, hvor I gør det så gelinde som muligt (læs: ingen nosser har til at tage version 1)
Og hvad er DIT BEDSTE MOR-RÅD ift. at smide sut, ble, flaske, babs…you name it?
Oplys mig gerne i kommentarfeltet her under!!
Har du lyst kan du også læse:
1: Lorte-nat. Bogstaveligt talt.
2: Nedtælling til rødvin og sofa-hygge!
34 Kommentarer
Natascha
17. februar 2016 at 18:12Det har ikke så meget med nosser at gøre for mit vedkommende, men nok nærmere ubeslutsomhed og ondt i hjertet. Jeg ammer min 14 måneder gamle dreng (kun aften og nat), og efter ditto måneders søvnterror, er jeg fuldstændig ødelagt. Jeg bliver vækket 6-10 gange hver nat, og han bruger mig som menneskelig sut, så det holder hårdt med arbejde og energi sådan generelt. Vi har flere gange overvejet en kold tyrker, men jeg har ikke hjertet til det. Jeg synes, det virker urimeligt hårdt at fratage ham den mad, trøst og tryghed, han er vant til at få, fra den ene dag til den anden, uden jeg kan forklare ham hvorfor. Såeh, vi prøver den snedige.
Lillemor
17. februar 2016 at 21:55Årh manner det lyder hårdt Natascha. Har du overvejet en “godnat-flaske”? Det gjorde vi med vores børn, så de ikke vågnede så hyppigt om natten. Med stor succes i øvrigt! Og kan sagtens følge dig…det er jo en tryghed for ham og helt fantastisk. Men familien skal bare også hænge sammen. Man skal SELV hænge sammen. Jeg kan anbefale rødvin for det mentale 😉
Natascha
19. februar 2016 at 18:49Rødvinen er jævnligt på banen! Vi har sådan en flaskenægterbaby med rigelige mængder temperament der selv den ene gang, moren vovede sig ud i fire timer for at tage i operaen, da han var tre måneder gammel, hellere ville sulte og skrige sig omkuld end at drikke af den flaske, faren tilbød. Han bliver rasende, hvis han får stukket en silikonebabs i munden og er ikke bleg for at klaske mig én eller to i ansigtet med sin lille fede babyhånd som straf for forsøget. Hm… Måske vi tager kampen op i påskeferien.
Mette
17. februar 2016 at 18:25Hmm mener vi vist bare kom til at glemme flasken en aften hvor hun var virkelig træt. Og derefter undlod vi den bare…. Tror dog vi havde en stående i køleskabet hver aften i en måned efter, for en sikkerheds skyld.
Men hvordan vi lige laver snigeren om ikke ret længe når tommelfingeren skal kvittes, Det aner jeg ikke….
Lillemor
17. februar 2016 at 21:53Ha ha, ja det er svært at pakke tommelfingeren væk. Er der ikke noget med, at man kan købe sådan noget gennemsigtigt neglelak der smager grimt, så de ikke gider sutte på tommelfingeren? Eller var det sådan noget man gjorde i 90’erne?
Annemette
17. februar 2016 at 18:39Uhh, ja det er ikke rart at tage kampen. Egen erfaring med flasken, er at vænne dem så hurtig som muligt til ikke at skulle have den. Mine drenge har fået flaske til 1år, derefter var det vand af glas. Og ikke noget drikkeri inden putning. Og så erstatte det med noget andet. Herhjemme er vi pt igang med at vænne vores lille dreng på 15mdr, til kun at bruge sutten om natten. Hvilket resultere i at han til tider kaster sig ned på gulvet, i en flitsbue, og banker hælene i gulvet af ren arrigskab og skriger i op til en time. Så er det man siger højt til sig selv. ‘jeg elsker mine børn’. Efter 3 dage er kampenen allerede blevet meget lettere, så tænker det kun vare en uges tid. Og så er han okay, med at det kun er en sove ting. Men ja, en hård kamp, mens den står på..
Lillemor
17. februar 2016 at 21:51Kære Annemette. Nej, det er aldrig rart at skulle tage nogen som helst form for kamp op med børnene. Og flitsbuen lyder i øvrigt bekendt. Må SÅ MEGET lære at bruge den over for Lillefar, når jeg ikke får min vilje!! Nu er det 2. aften i træk og det gik faktisk ok, selvom det tager en krig at putte ham. Men tænker at det bliver bedre for hver dag der går! Tak for råd 🙂
Ninni
17. februar 2016 at 19:01Har heldigvis ikke selv været igennem slagsmålene. ‘Min’ var fire, da han kom væltende ind i mit liv, så mit bedste råd må være: Spørg pædagogerne! De kender den lille (og dig) 😀 så de kan nok også komme med en anbefaling eller to. Jeg render hele tiden til knægtens pædagoger med underlige spørgsmål, og da jeg forsøgte at undskylde, at jeg tog deres tid, fik jeg ros! Det viste jo, at jeg var engageret (OK, det forventer man nok i forvejen, at en biologisk mor er) og gerne ville gøre det bedste. Så spørg løs. Om det er commando- eller sniger-taktik, der virker bedst på dit afkom, er der jo ingen af os her, der ved. 🙂
Lillemor
17. februar 2016 at 21:50Hej Ninni! Årh 4 år, det er det samme som min datter. Hun er helt fantastisk og nem (i øjeblikket). Og ja, vi bruger faktisk også pædagogerne en del. Jeg fortryder det bare altid, fordi de altid laver en mærkelig grimasse, når jeg fortæller dem, at vi fx stadig sidder og holder i hånd til sønnike falder i søvn 🙂 MEN de ved jo en del naturligvis. Og jeg har kæmpe tiltro til dem. Jeg hører dog meget sjældent, at de synes at “snigeren” er den rette vej frem 😉
Sabina
19. februar 2016 at 6:25Søde Lillemor. Herhjemme holder vi også i hånd, til vores “store” dreng på 3 år (og når man er 3 år, er man da stadig lille!) falder i søvn. Han siger, “Moar, jeg elsker at holde i hånden.” 🙂 Og han er ellers noget af en bullerbasse, der drøner rundt og laver ballade hele dagen, så jeg nyder at han falder til ro ved sengetid efter godnatsang osv ved at vi holder i hånden og at vide at han er tryg, når han falder i søvn. Jeg holder ham i hvert fald i hånden, så længe han har brug for det (kan ikke forestille mig, at han stadig har det i teenageårene, ellers må jeg måske lige tage det op til revurdering
Sabina
19. februar 2016 at 6:30🙂 Og hvis lillesøster også får brug for det, så må det være sådan 🙂 Det er da alle tiders, hvis man har et barn falder hurtigt i søvn uden hjælp – men har man ikke, så må man følge sit hjerte 🙂 også ligegyldigt hvad pædagogerne siger (selvom de er kloge, er du og lillefar de klogeste 🙂 )
Lillemor
23. februar 2016 at 14:14DU HAR RET Sabina 🙂 Og jeg er helt med på holde-i-hånd-metoden! Vores problem er bare, at det nogle gange lader til, at vi står lidt i vejen for at han kan finde ro! Hvis han bare lå og holdte i hånd og puttede, var det skam fint. Så holdte jeg gerne i hånd til han blev 18. Men han vil op og have kram, kysse, ned igen. Dyne af, dyne på. Holde i hånd. Ikke holde i hånd. Osv osv. Så lige dér synes jeg det er svært 🙂
Malene
17. februar 2016 at 19:12Jeg har kun været mor i tolv måneder, men jeg føler mest for at gøre tingene i mit barns tempo. Hun bruger heller ikke (erstatnings for bryst) sut, og jeg håber at kunne forsætte med amningen til hun selv siger fra. Og ja. Vi sover også stadig sammen (ooooh gru) og for at gøre det endnu værre sover far i hverdagene ikke i soveværelset (til de nysgerrige kan man sagtens være intime andre steder ;)).. Så deeeet :0) er på vores egen facon, ligesom jeg er sikker på andre familier gør hvad der er bedst for dem :):)
Lillemor
17. februar 2016 at 21:48Hej Malene! Det lyder godt at I er kreative på hjemmefronten – sengen er sgu også så 90’er 🙂 Der findes jo mange fordele ved samsovning og er det dét man er til, så go for it. Det er jo et temperamentsspørgsmål tænker jeg. Når alt kommer til alt, så er der jo nok ikke så mange børn, der stadig sover der når de bliver 18 🙂 Let’s hope not! Kh Lillemor
Lise
17. februar 2016 at 20:04Jeg kan slet ik overskue at sku vænne vores datter på 14 måneder af med den godnat sutteflaske, for ligesom dig er vi også pisse bange for vores datter
Lillemor
17. februar 2016 at 21:46Hej Lise!! Jeg vil KLART anbefale dig, at gøre som vi gjorde – at proppe én teskefuld pulver i mindre hver uge. Vores unger mærkede ingenting til det. Win win!! Kh Lillemor
Line
17. februar 2016 at 20:25Jeg er så heldig at have en superfar ved hånden herhjemme. Han er taget i brug ved alle kampe med vores 3 børn og det virker glimrende, skal jeg hilse og sige. Vores yngste af 3 børn, skulle i december have frataget sin sutteflaske. Det var ret meget Superfars beslutning, nok afledt af mit meget trætte ansigt, da yngstebarnet efterhånden vækkede mig temmelig ofte. Far tog kampen, mens jeg sov hos de store børn og det tog en nat, så var hun træt af det og har sovet igennem siden. Det var det samme med vores mellemste der dog var næsten 1 1/2 år inden far tog kampen op. Generelt tager vi de kampe der er nødvendige for barnets trivsel eller familiens samlede trivsel. Det der sniger noget har aldrig rigtig fungeret her, så tålmodig er ingen af os vidst.
Lillemor
17. februar 2016 at 21:44Kære Line. Jeg er også ret splittet, for tror egentlig også det kan være ret godt, at være hard-core og ikke trække det i langdrag (for hverken barn eller forældre). Men der er jo heller ikke rigtig nogen nem vej ift at lære at drikke med kop. Men mange andre ting, kan jeg sagtens have mere tålmodighed med! Tak for input 🙂
Mor-monsteret fra skøreliv.dk
17. februar 2016 at 21:03Tre børn, tre tilgange:
Første barn: bøger, svigerforældre og pædagoger satte dagsordenen, jeg fattede hat. Og var konstant usikker. På alt.
Barn nr. to: kolik og særlig sensitiv, tæller ikke.
Barn nummer tre: totalt laid back-mor: rend mig i traditioner og foreskrifter! Jeg gør hvad der passer mig og mit barn, når det passer OS!… Det virkede BIG TIME.
Jeg si’r det bare: Følg mavefornemmelsen!!…
Lillemor
17. februar 2016 at 21:42Du skriver virkelig sjovt! Må altså lige tjekke din blog ud 😉 Men altså, hvis det kun hjælper at få barn nr. 3, så står jeg altså af!! Kh Lillemor
Stina
17. februar 2016 at 22:27Hejsa.
Den med bleen, er når knægten er klar til det. Vi ventede til magnus var over tre. Han er januar barn, og moren magtede ikke at vaske flyverdragt hver dag
Lillemor
23. februar 2016 at 14:11Hej Stina! Det kan jeg sagtens se…vi smed bleen om sommeren, det var bare lidt nemmere. Det må være noget rod om vinteren!!
Marie
18. februar 2016 at 3:08Jeg bliver sgu provokeret! Du skal gøre som DU og LILLEFAR synes er det rigtige i jeres familie, hvad I synes er bedst for sønnike eller tøsebarnet,og ikke hvad pædagogerne synes, nogle gange er de/vi (ja jeg er selv pædagog)(og nogens mor) liiidt for dygtige og bedrevidende!
Lillemor
23. februar 2016 at 14:10Hej Marie! Jeg er sikker på at de gør det i bedste mening. Og de ved GODT at jeg strækker den en smule 🙂 Nogle gange tror jeg dog at I (pædagogerne!) har en fornemmelse for hvornår børnene er parate til det ene frem for det andet (fx med ble-smidning for vores datter, som jeg nævnte i indlægget!) og der er det godt med et kærligt spark fra pædagogerne. Andre gange er jeg dog ikke enig 😉 Og det lader jeg dem også vide.
Dia // detusmukkeliv.dk
18. februar 2016 at 9:15Hahaha. Hvor er du go’! Jeg er totalt meget moren uden nosser (! saftsuseme noget mærkeligt noget at skrive). Hvis man nu kunne bestille en eller anden til at komme og tage kampene, så jeg ikke behøver… Hvorfor filan fik man ikke en portion voksenhed, et ekstra skud beslutsomhed og et drop med tro på sig selv ved fødslen? Altså børnenes. Kan du ikke tage det op på arbejdet? Af selvsamme årsag ammer jeg stadig om natten. Min “baby” er snart 13 mdr, og af selvsamme årsag er min 3,5 årige kun delvis blefri. MEN baby falder nu selv i søvn i egen seng. Uden diverse rokken og hoppen og hvad ved jeg. Kæmpe sejr for forældreskabet herhjemme.
Lillemor
23. februar 2016 at 14:07Ha ha Dia 🙂 Du har ret, det bør helt sikkert lige blive bragt op på arbejdet. Man må kunne bestille lidt mor-selvtillid til drop-infusion samt et par nosser vi kan sy på genitialerne efter fødslen. Jeg bringer det op og lover at vende tilbage til dig med en update! Og held og lykke med jer der hjemme, når I for alvor går igang med projekt “smid-babs-og-ble”
Carina
18. februar 2016 at 10:12Glæder mig til at høre, hvordan det går med jeres projekt “slut med vand om natten”. Vi er selv igang med samme projekt. Havde ligesom jer, nedtrappet modermælkserstatningen (Som han drak uretfærdigt meget af om natten). Vores søn har aldrig ville bruge sut – så sutteflasken har altid været vores redning. Umildbart har vores sidste nat været god (kun en opvågning) – så håber snart at han har forstået at man sover om natten. Vi er ellers vant til at blive vækket en 8 gange!
Jeg hepper på jer!
Lillemor
23. februar 2016 at 14:06Hej Carina!! Det lyder PRÆCIST som hjemme hos os. Og jeg synes faktisk at det går fint. Han skal stadig lige finde ud af, HVAD han skal lave, når nu han ikke skal ligge og finde ro med sutteflasken. Men det lader til at han accepterer det nogenlunde. Meeeen det var da lidt intenst de første aftener 🙂 Men det vlrste er helt sikkert overstået! Håber også at det går fint med projektet hjemme hos jer!!
Anne
19. februar 2016 at 11:01Jeg er vist nok den hardcore. Må man være det? Det er som om, man helst skal være den søde mor, der ikke sætter for hårdt ind. Anyways, jeg satte en stopper for min babays mælkealkoholisme da hun blev 6 måneder. Jeg var ved at blive sindssyg af at stå op om natten for at give hende flasken (hun bruger ikke sut…) Kold tyrker, to nætter, og færdig slut. Den mentale forberedelse var en killer i forhold til selve projektet. Godt nok satte jeg faderen til at vogte over barnet, mens hun græd og skreg på mælk. Han er mere standhaftig. Men altså, to dage tog det. Måske tager det flere nætter, når hun skal afvænnes den ene flaske hun for om natten nu, men jeg er blevet modig nu. Og jeg synes nok også, at det er mig der skal have nosserne, når nu jeg kan se at der ingen grund er til at ligge og patte i en flaske hele natten. Hun sover jo 100 gange bedre nu. Sa deeeet var bare lige det. Lån evt et sæt nosser, hvis du kan komme til det!
Lillemor
23. februar 2016 at 14:04Hej Anne. JA man må gerne være hardcore! Jeg misunder faktisk en lille bitte smule, dem der kan finde ud af at være (bare lidt!) hardcore. Om end jeg stadig holder fast ved, at det nogle gange kan betale sig, at strække den bare lige en smule. Og du har ret, det er jo kun i forholdsvis kort tid, at det er et problem, når man skal afvænne med noget. Det være sig sut, flaske, ble eller andet. Vi er ovre de “værste dage” nu her med sønnikes smid-flasken-projekt. Og selv om jeg er EN STOR KYLLING, så holder jeg ved 🙂
Anne
8. april 2016 at 10:57Ha, må jeg give mig selv en lige højre? Hvad der virkede for en måned eller to siden er gået fuldstændig fløjten efter ankomst af tænder og kravleteknik. Vi er oppe på to flasker og en del opvågninger lige for tiden. Hele seks tænder der vil ud på en gang. Så jeg holder min kæft og læner mig mod din side. Jeg har for en stund mistet nosser og vugger både barn i søvn og giver hende flaske, hvis det kan få hende til at sove bare 2-3 timers sammenhængende søvn (læs: at jeg kan få lov at sove!)
Mette F
23. februar 2016 at 13:11JEG er en af de pædagoger der arbejder i en tosseanstalt. ( altså når jeg ikke lige er på barsel) Jeg er i den grad også bare en MOR der står i nødagtige samme situationer som alle andre småbørnsfamilier. Jeg ville ønske at jeg kunne bruge pædagogkortet, hvor på jeg har alle svarene. MEN hey når det gælder mine egne børn fatter jeg ingenting, tager ikke kampen (ihvertfald ikke hver gang). Min datter på 3 år bruger stadig ble og har absolut ikke tænkt sig at skulle af med den foreløbig.JEG ville ønske at hun snart smed den! (Læs: Det er et helved at skifte hende), men jeg orker ikke at tage kampen på nuværende tidspunkt;) Suk…
Lillemor
23. februar 2016 at 14:00Hej Mette!
Du har ret – man magter ikke altid at tage kampen. Og lige præcis derfor tænker jeg, at det er meget fint nogle gange at strække den…bare lige lidt 🙂 Jeg synes at nogle forældre har for travlt med nogle ting. Men det er jo bare mig! Der er jo trods alt ikke ret mange børn, der stadig går med ble når de bliver 18! 🙂
charlotte
23. maj 2018 at 21:34Hej hej, følger din blog og insta. Men sad så og googlede hvordan filan jeg kommer afsted med at fjerne sutteflasken fra min 2-årige søn (dog kun med vand i), og så poppede din blog op, ER VILD. MED DET!! Men….må høre dig, hvordan og hvorledes endte det? Det er jo et gammelt indlæg. Tog i en kold tyrker og holdt fast eller hur? Magter seriøst ikke en uge uden søvn hvor han skriger som om han er besat af djævlen! Shit en bjørnetjeneste man har gjort ham og sig selv ved ikke at fjerne den ved 1-års alderen🙄 dejlig blog du har 🙏🏼 Mange knus herfra 👵🏼