Lad mig fortælle dig lidt om mig | Part 3

Det var en ordentlig røvfuld spørgsmål jeg fik til dette indlæg. Nu kommer 3. og sidste svar runde 🙂 Tak for mange gode (og sjove) spørgsmål, det har været fedt I ville lege med!

Har du nogle tatoveringer? Og hvis ja, må vi se dem? Ja, jeg har faktisk to styks. Eller…tre må det være. Jeg har en sommerfugl på indersiden af anklen og så har jeg en stor tatovering på højre skulderblad. MEN det er en cover-up tatovering. – Hvilket betyder, at der engang har været en anden tatovering lige præcis dét sted, men at den gamle er blevet dækket med en ny. Se før og efter billeder HER.

Har du nogensinde overvejet at skrive en bog? Det har jeg faktisk! Selvom det er lidt en stående joke, at “alle bloggere ender med at skrive en bog”, så har jeg faktisk overvejet det. En sjov mor-bog, med en blanding af mine egne oplevelser samt lidt fiktive sjove oplevelser. Og ja…så skal jeg vist ikke afsløre så meget mere – for tænk nu hvis det blev en realitet?

Er du nervøs for en fødsel, eller bliver dit job på et tidspunkt bare “endnu en dag på kontoret”-trivielt? Og hvordan takler du det store ansvar? Jeg er ikke nervøs. Jeg kan være spændt! Men jeg kan jo mit (jordemoder-) håndværk. Jeg kan godt nogle gange tænke, at det er ret vildt at have et job, hvor man ALDRIG ved hvad dagen vil bringe. Men trivielt bliver det aldrig, for der er ikke to fødsler der er ens! Som jordemoder har man mange vejledninger man skal følge – så det er ret “svært” at gøre noget galt. Vi sparer også meget med hinanden og har både læger og afdelingsjordemødre, der er med inde over fødselsforløbene. Vi spiller alle kort sikkert og går så og sige med “livrem og seler”. Vi tager ingen chancer og handler hvis der er den mindste mistanke om noget.

Kan du ikke selv tegne? Eller gør du det bare ikke på bloggen?Gad godt se dig i aktion. Nej tro mig, det gad du ikke. Det er jo Lillefar der tegner alle tegningerne til mine indlæg. Han er virkelig kreativ med en pensel og en blyant. Jeg forsøgte engang at male en orkidé. Hvor svært kan det lige være? PÆNT SVÆRT. Jeg duer kun til tændstiksmænd og cirkler og sådan noget.

Ville du knalde Danny fra Grease! Ja.

Hvis ikke du vil knalde Christopher, hvem vil du så knalde? Altså læs dog svaret oven for! Danny!! Okay, lad mig lige tilføje dette: Malene er min veninde som har et noget upassende tankemæssigt forhold til den unge sanger. Og af én eller anden grund, møder jeg altid Christopher lige inden eller lige efter jeg har været sammen med Malene. Til stor frustration for Malene. Og nej, jeg vil ikke knalde ham. Faktisk har jeg ikke nogle “ku’ godt kendte” på min liste lige pt. Channing Tatum. Ryan Gosling. Henry Cavill. Bradley Cooper. Gerard Butler. Ej, sandheden er nok, at jeg faktisk er ret pjattet med ham dersens Lillefar. Se det eneste billede jeg nogensinde har fået lov at lægge ud af ham HER.

Hvad er dine tre yndlingsting ved at være mor? ( I ikke prioriteret rækkefølge:) Når man får et kram. Et rigtig inderligt kram, hvor menneskebarnet lægger hovedet på ens skulder og udviser fuldstændig hengivenhed. Det er dejligt! At jeg kan lære to små mennesker lidt om verden. Vise dem vejen frem. Det er en kæmpe opgave (som også er åndssvag svær) men jeg elsker jobbet! At se dem grine og se dem lykkelige. Det bekræfter mig også i, at jeg gør et eller andet rigtigt.

Hvad er den sjoveste OG mest bizarre oplevelse til en fødsel? Arh det ved jeg sgu’tte. Jeg tror at dét jeg bider mærke i er, hvis kvinderne eller mændene har sagt noget sjovt. Der er da få sætninger der er blevet sagt gennem tiden, som jeg ikke glemmer. Men her skal tavshedspligten have lov at herske 🙂 Men jeg husker bestemt mange par og mange fødsler. Jeg synes ikke at jeg som sådan har oplevet noget bizart. Jeg synes egentlig bare at det er ret fedt, at opleve så mange forskellige kulturer og komme så tæt ind på livet af parrene.

Hvis ikke du var jordemoder hvad var du så? Og hvorfor lige jordemoder? Jeg var faktisk meget i tvivl, om jeg skulle læse jura eller være jordemoder. Jeg synes førstnævnte er vanvittigt spændende – men knap så foreneligt med mit store ønske om familieliv, idet det kræver så meget mere fleksibilitet og mange flere arbejdstimer. Familieliv er min klare 1. prioritet. Jeg mistænker at det kan være svært at prioritere således, hvis man har en hardcore karriere som jurist/advokat. Jeg valgte faktisk at blive jordemoder af en meget simpel årsag: Jeg har mistet mange i årenes løb. Familiemedlemmer. Jeg blev så træt af at se folk gå bort, at jeg tænkte det ville være rart at se liv blive skabt.

Hvordan stresser du bedst af efter en kaos vagt? Jeg stresser virkelig godt af ved at dangdere den på sofaen, i selskab med mig selv og en spand kaffe latte. Med fx en god serie. I øjeblikket er jeg fuldstændig opslugt af Orange is the new black! En serie omhandlende en masse kvinder i et kvindefængsel – og masser af drama 🙂 Og så er der jo også den dér lille bitte blog kaldet Lillemor. Den kan jeg også godt lide at sidde og dyrke!

Hvorfor Lillemor (og Lillefar?) Den korte version er, at vi faktisk altid har kaldt hinanden Lillemor og Lillefar her hjemme 🙂 Den lange version (omhandlende en meget jysk far, skæve næser, håndmadder og en sommerhustur) kan du læse ved at klikke HER. For jeg har faktisk for nyligt skriblet hele historien ned!

Hvordan går det med dine køkken kundskaber? Af helvedes til. Men jeg er dog så småt ved at acceptere, at jeg for evigt og altid vil rangere pænt lavt på lav-noget-mad-der-kan-få-folk-til-at-måbe-og-lukke-røven-listen. Bevares, jeg kan da sagtens smække nogle lækre nybagte boller sammen. Men det er den ENESTE type boller jeg kan bage. Det samme med en lækker salat. Jeg kan ÉN slags. Så måske man bliver imponeret første gang man spiser middag her, men man vil som gæst blive pænt ærgerlig de efterfølgende gange – for det er med garanti præcis samme ret der vil blive serveret. Jeg smækkede engang min bolle-opskrift på bloggen i øvrigt. Jeg ved ikke hvorfor folk læste det som noget perverteret – hvad synes du? Læs mit bolle-indlæg HER.

Hvad er din mest bizarre oplevelse med Lillefar? Oh ja, det er faktisk lidt en pinlig fortælling. Men engang blev vi faktisk smidt ud af en kirke i Prag! Af en tjekkisk kordegn (eller var han præst? Han var i hvert fald venner med Gud). Vi stod og tog billeder (som så mange andre) af det flotte loft i kirken. Pludselig flejner kordegn og lader 1000 års indebrændt arrigskab gå ud over Lillemor og Lillefar. Kameraet fik én over nakken og kordegn eller ej, så skal man saftpeterfløjtende ikke begynde at ødelægge Lillemors egendele! Så Lillemor forsøgte på bedste vestegns’k at sætte kordegn på plads. Han mente dog at vi da skulle forlade matriklen. Så det gjorde vi. (Ps: der er en ufattelig akustik i kirker – blot til advarsel for de der kunne finde på, at bande i en tjekkisk kirke)

Hvad synes du er det bedste OG værste ved at bo på vestegnen? Ha ha, den er sgu svær. Øhm…bummelum. Måske det bedste er den “fred” der trods alt er, MEN at man samtidigt har “byen” lige rundt om hjørnet? Der er ikke langt fra menneskemængder og gang i gaden, til ro og fuglekvidder. Det er jeg ret meget fan af. Det værste? Det er nok at der ikke er samme café liv som i indre by. Jeg er pjattet med fortorvs-caféer, sommer og kaffe ved vejkanten. Her på vestegnen er det mest bare ‘Johnny’ og ‘Conny’ der sidder ved vejkanten med en håndbajer.

Hvad er det mest grænseoverskridende du har prøvet ift en fødsel? Jeg tænker at ‘grænseoverskridende’ vel egentlig er et negativt-ladet ord (?). Og jeg synes nu ikke, at jeg har oplevet nogle negative ting på arbejdet. Jeg tror jeg anser mig selv (og mine kollegaer!) for værende pænt rummelig (og ydmyg) over for andres historie og kultur. Så intet kommer som et chok som sådan. Nu har jeg også været jordemoder i seks år, så jeg har oplevet en masse forskellige reaktioner, en masse forskellige fødsler og ikke mindst en masse forskellige personligheder. Men i starten af min jordemoder karriere, var der vel egentlig en masse grænseoverskridende oplevelser. Man kommer jo utrolig tæt på andre folk!

Hvis du kunne få opfyldt tre ønsker på makroplan, hvad ville det så være? 1) At Donald Trump aldrig bliver præsident. 2) At religion ville spille en mindre rolle i vores samfund. Og det gælder ALLE religioner. Det lader til at næstekærlighed (som vel egentlig er fundamentet for alle religioner – eller hvad?) kun praktiseres inden for egen religion. Og så er begrebet næstekærlighed vel egentlig ligegyldigt? Forestil dig en verden hvor vi blot elskede og accepterede hinanden for dem vi var, versus den verden vi lever i nu, hvor så mange folk stadig dømmer én ud fra den hat eller det tørklæde (eller manglen på samme) man bærer. Det er da galimatias! 3) At man blev klogere på at kurere sygdomme som eksempelvis kræft.

Hvad er det bedste og det værste ved Lillefar? Det bedste er helt sikkert, at han er så pisse sjov som han er. At han kan få mig til at grine. Og så er han en meget “fair” og vellidt person. Jeg er sgu ikke altid fair – og der er garanteret nogle der synes, at jeg er en stramtantet gås 🙂 Nogle mennesker (som jeg selv!) ser oftest ting ud fra egen næsetip og der kan lige gå nogle timer minutter, før jeg ser tingene fra et bredere perspektiv. Lillefar er ret god til at se tingene fra flere vinkler. Det er ret sejt synes jeg. Det mest irriterende? Hmm…Måske at han er typen der kan se ting fra flere perspektiver 😉 ? For det betyder at han ikke altid er på min side, når jeg brokker mig over noget eller nogen. Dét er da irriterende…ik 🙂 ?

Nævn de tre ord som Lillefar ville beskrive dig med! Og få så Lillefar til at svare også. Og gentag spørgsmålet med børnene. Jeg tænker han vil svare: Humoristisk. Følsom. Stædig. Jeg sendte Lillefar spørgsmålet på sms og han svarede: Samvittighedsfuld. Stædig. Sårbar. (Men sig det ikke til nogen, jeg skal jo gerne bibeholde mit ry som værende en hardcore vestegnsmor med is i blodet!). Jeg spurgte min søn på 2 år. Han sagde bare “SHRAKHSOR” (traktor). Og eftersom det er det eneste han har sagt hele dagen, vælger jeg ikke at tage det personligt. Min datter på 5 år gjorde mig flere gange opmærksom på, at hun ikke forstod spørgsmålet. Så jeg gav op 🙂

 Føler du stadig samme glæde ved at gå på arbejde, når der er så meget brug for ekstra hænder til jer seje jordemødre? Og hvad er dine tanker om at vi er så absurd mange der skal føde hen over sommeren? JA. Jeg føler stadig samme glæde NÅR jeg er på arbejde. Én ting der er vigtigt at vide som kommende fødende: Vi er altid kun én jordemoder pr. fødende. Når kvinden har født er det meget muligt, at én jordemoder tager sig af to kvinder/børn. Men indtil da er vi ret tro mod én-til-én princippet. Hvis der er rigtig travlt går jeg for det meste bare ind på fødestuen med parret og lukker døren. Så er jeg ligeglad med hvad der foregår på den anden side af døren. Man kan jo trods alt ikke skynde på Modernatur. Og jeg gør mit ypperste for ikke at lade mig stresse af travlhed. Det er jo trods alt begrænset hvor hurtigt man kan løbe. Sommeren (og de mange fødende!) kan bare komme an. Jeg løber hverken hurtigere eller langsommere af den grund. Både for min og for parrenes skyld.

Hende der Elisabeth lyder spændende! Og pæn. Ku’ du ikke fortællelidt mere om hende 🙂 ? Okay, skulle man være i tvivl, så er det Elisabeth selv der har skrevet dette spørgsmål. Og som den flittige læser nok har luret, så er hun jo min BBF. Og jeg kan sige en masse ting om hende. og det har jeg i øvrigt lige gjort i et indlæg du kan læse HER.

Læs:

Lad mig fortælle dig lidt om mig PART 1

Lad mig fortælle dig lidt om mig PART 2

Tak fordi I ville lege med 🙂