Og så friede Lillefar til Lillemor…

Jeg er åbenbart en skide besværlig kæreste.

Altså også sådan helt ubevidst (for come on, selvfølgelig prøver os kvindfolk da nogle gange bevidst, at være en torn i røven på de kære mandfok ik’? Bare lige sådan for at sige: OG HVA’ VIL DU GØRE VE’ DET??!). Eeeej, det er gaaas gu’ er det ej. Nå, men denne gang var det altså ganske ubevidst og slet ikke planlagt, at jeg var skide irriterende. Ham dersens Lillefar havde nemlig i lang tid forsøgt at fri til mig. Men det havde jeg på magisk vis fucket op hver evig eneste gang. Han havde nemlig flere gange haft champagnen klar – kun for at lægge den tilbage på dens hemmelige sted igen. Fordi én blev ved at ødelægge that special moment.

Og jeg som troede at jeg var et nogenlunde simpelt menneske. Guess not.

Nå, men på én uge lykkedes det mig at fucke hele 3. potentielle frierier op.

Frieri gone bad #1:

Lillemor sad en aften ude i køkkenet ved computeren og bloggede. Ham der Lillefar kom ud flere gange og spurgte: “Hvad laver du…kommer du snart ind i stuen?”

Hvortil jeg første gang svarede:

Og anden gang sagde:

Og tredje gang:

Det var åbenbart nok til, at Lillefar tænkte, at det ikke lige var den aften champagnen skulle poppes. Hvornår lærer mænd i øvrigt, at når kvinder knipser med fingrene af mænd og siger nej, betyder det i virkeligheden: “Jeg vil gerne forføres, holdes om, men også tales til som en voksen selvstændig kvinde!”. Så læs dog mellem linjerne!!

Frieri gone bad #2:

Lillemor sms’ede til Lillefar: “Skal vi ikke grille med Jess og Elisabeth på fredag?” A.k.a Fyrstenogfruen. For hey, nu har jeg jo fået en ny veninde, og så er det vel enhver kvindes mission, at få selv samme venskab presset ned over hovedet på sin bedre halvdel, ikke sandt? Lillefar svarede: “Jo…det kan vi godt!”. Og ja, så røg det fredag-aftens-frieri også fløjten. Han havde tilsyneladende planlagt at netop den fredag skulle være den store dag, hvor han gik ned på knæ. Men nej.

Frieri gone bad #3:

“Meeen hvis det nu ikke kan være en lækker fredag aften, så må det jo bare blive en ganske almindelig onsdag eftermiddag!”…troede han. For når en kvinde får en ny veninde, så bliver de altså dyrket sådan pænt meget. Man har jo lige +20 års venskab, man skal have indhentet. For lige som Lillefar havde købt langstilkede roser og sørget for at champagne glassene stod klar, cyklede han frejdig hjem fra blomsterhandleren alt imens han tænkte: Nu skal det være. Nu gør jeg det…Men så til sin skræk…Fyrstenogfruens ladcykel i indkørslen. “Hej skat, Elisabeth kom lige forbi, vi sidder og drikker rosé i haven!”. Sagde den pisse irriterende Lillemor. Slukøret kom Lillefar ud og satte sig ved os og drak noget rosé. Elisabeth omtalte pludselig Lillefar som min mand…jeg pointerede (og hentydede tydeligt til!), at han jo altså “kun” var min KÆRESTE. FOR ÉN HAVDE JO IKKE FRIET ENDNU. (Hvornår tager han sig i øvrigt sammen?) Behøver jeg at sige hvad Lillefar tænkte…?

Efter en flaske rosé og en god portion mobning af Lillefar senere, smuttede Elisabeth hjem og Lillemor gik i gang med den hjemmelavede pizza som skulle være aftenens spise. Og pludselig som jeg stod der, med kartoffel og forårsløg på fingrene, kom Lillefar ud i køkkenet, gik på knæ og sagde: “Ved du godt at jeg elsker dig…?”

– og en masse andet sødt 😉

Alt var lige som det skulle være. Et frieri fuldstændig uventet (…fra vores begges side af?), midt i madlavningen, midt i ulvetimen, midt i familie-kaos som en standart familie med børn på 2 og 5 år kan tilbyde.

Per-fucking-fekt.

Så ja…nu skal jeg giftes 🙂

Og jeg ved godt hvad du tænker…PIZZA MED FORÅRSLØG OG KARTOFFEL? ER DU VANVITTIG? Men helt ærlig, den smager herre godt. Tjek selv den her opskrift og prøv den selv 😉 Du tør ik’.

Og hvis ikke du kan lide mad, så læs eksempelvis dette indlæg i stedet: Er din kæreste også skide irriterende?