At planlægge bryllup på halvanden time og en halv flaske rødvin…

Okay, det er ikke nogen hemmelighed, at vi er pænt hurtige til at træffe beslutninger her hjemme. For da Lillefar friede til mig i slutningen af maj, gik der ca. 2 uger og så havde vennerne og familien modtaget invitationen til vores sommerbryllup. Altså som i den-her-sommer-bryllup. Anno 2016.

Effektivitet, effektivitet, effektivitet!! 🙂

Jeg har faktisk aldrig haft den store fantasi om, at gå op og ned af kirkegulvet. Ej heller at iklæde mig en kæmpe brudekjole, med tyl, slæb og slør. Faktisk har min fantasi ene og alene beroet på tanken om, at finde én jeg ville elske og som ville elske mig retur. Én som jeg kunne gifte mig med, høj på kærlighed og fremtidsdrømme. Så betyder måden at gifte sig på ikke så meget – vel? I bund og grund står jeg nok bare en lille smule af, når jeg hører om de bryllupper, hvor det tydeligvis mere er den ene parts bryllup end den andens. Det er derfor røv-vigtigt for mig, at det her er et FÆLLES projekt. Og at det ikke er mig der render rundt og bestemmer det hele og dikterer dagen.

Så en aften satte Lillefar og jeg mig ned, knappede en flaske rødvin op og gik i gang med planlægningen. Vi blev hurtigt enige om, at suppe-steg-og-is-konceptet, ikke er noget for os. Og ret hurtigt blev Have fest overskriften på vores upcomming bryllup. Opgaverne blev delt op og alt i mens Lillefar vil skide på bordpynt (altså i ikke-bogstavelig forstand), tog jeg den tjans, alt imens han koncentrerede sig om invitationernes design. Og det lykkedes mig faktisk at flette næbet og lade ham vælge design i ro og fred. Lillefar er ikke til dét der kirke-ræs. Og jeg synes at Rådhuset er røvkedeligt. Så vi aftalte at vi i stedet skal vies hjemme i egen have. Og jeg bliver mere og mere vild med tanken, for hver gang den strejfer mig. Dernæst blev vi hurtigt enige om, at vores slagter, som vi er svært begejstrede for (altså det kød han sælger!), skulle komme og grille. Så der kommer saftsuseme to mand høj og griller gris, ko og lam. Og med sig under armen har de også lige alt tilbehør. Det sgu’ da fedt hva’? (se link til den slagter vi bruger – og menu – HER, kan varmt anbefales). Og så skal der ellers bare være dans på bordene og g(r)in og glade dage 🙂

Kjolen har jeg sidenhen købt med en god veninde. Og selvom Kummefryseren var pænt skuffet da hun så den (idet jeg overhovedet ikke lignede de prinsesser fra filmene, der ørler tyl ud i lange baner), så er jeg faktisk selv pænt godt tilfreds med resultatet. Brudebuket? Kender I det hvor man egentlig mere ser sig selv som typen, der står med en bajer i hånden, snarere end en opbunden buket? Men må nok hellere finde på noget. “Det skal man jo”.

Og ja, sådan blev det bryllup stablet på benene! På halvanden time og en halv flaske rødvin. Helt personligt stod en jukeboks, en photobooth og en popcorn maskine ret højt på min personlige ønskeliste over ting til brylluppet. Men hold nu kæft hvor bruger man bare mange penge på ting og sager ik’?

Hvis ikke du fik læst det, kan du klikke HER og se, hvordan jeg hele tre gange fik spoleret Lillefars frieri.

Og ja, vi mødte hinanden sådan HER!