Rødvinspletter, stilhed og lidt om at skide på budgettet.

Klokken var 06.12 da jeg kiggede på uret i morges. Der var stille. Jeg kunne kun høre Lillefars tunge åndedræt. Der lå ingen 2-årig kødklump mellem os. Der var ingen baggrundslyd af Ramasjang og ingen puslen af tuscher der farvede papiret, ej heller lyden af LEGO-klodser der ramte trægulvet. En meget atypisk morgen for en mor til to. Lige bortset fra, at jeg var vågen kl. 06.12 naturligvis.

På sofabordet står der i skrivende stund en tom vinflaske. Ditto tomme vinglas. Var det virkelig nødvendigt at åbne nr. to flaske vin? De var jo trods alt ikke helt billige. Fuck it. Det føles godt at pakke fornuft og tanker om budget væk for en kort stund. Og kun tænke på det der er vigtigt. Vigtigst faktisk. Det der holder hele den her familie virksomhed sammen. Men det der oftest bliver nedprioriteret i hverdagen, men som er hele fundamentet for, at familie virksomheden kan køre med overskud på bundlinjen.

Lillefar og Lillemor.

Det er alt for sjældent, at vi har muligheden for, at dyrke hinanden. Hverdagens trommerum med at bringe og hente i børnehave, madlavning, sminke-leg, tog-leg, “Jo, du skal i bad…jo du skal. Fordi det bestemmer mor!” , oprydning og putning i alt for lang tid fylder. Og tager over. Og man glemmer hinanden og flader egentlig bare ud på sofaen om aftenen.

Vi havde egentlig en reservation på restaurant MASH i går. Men Lillefar forslog at vi aflyste og tog hjem og holdte date i stedet. Vi efterlod Kummefryseren og Mandlen hos svigermor, tog ud og handlede ind for knap 1000kr. Sushi, gode bøffer, bearnaise og vin. Trip-Trap stolene blev rykket til side, vådservietterne fra spisebordet blev fjernet og Barbie-dukkerne blev gennet ind på værelset. Stearinlysene blev tændt.

Vi satte os ved bordet og så snakkede vi i flere timer. Og snakkede. Og snakkede. Fuldstændig som i gamle dage. Så lod vi de beskidte tallerkener stå. Fuldstændig som i gamle dage. Og lagde os ind på sofaen, med et glas vin i hånden. Fuldstændig som i gamle dage. Vi satte en film på, selvom klokken var alt for mange. Fuldstændig som i gamle dage. Og jeg sagde efter en time til Lillefar: “Det er muligt at mine øjne lige lukker sig et kort øjeblik”. Og han svarede: “Så er alt jo fuldstændig som i gamle dage” alt i mens han smilede, gjorde plads på sit bryst og jeg faldt i søvn.

Det kan godt være at der lugter lidt af Bearnaise lige nu og at rødvinspletterne på vores hvide sofabord er lidt svære at få af. Men aftener som i går er fandme vigtige. Nu vil jeg drikke min kaffe, zappe lidt på fjerneren og spise morgenmad i sofaen.

Fuldstændig som i gamle dage.