Jeg flover mig utrolig meget (og er flad af grin på samme tid!)

Ja ja ja, jeg ved godt der er en smule click-bait ved overskriften. Men jeg kan jo ikke forklare ALT i én overskift, vel! Men ja, jeg FLOVER mig enormt meget MEN er heldigvis i stand til, at grine af mig selv samtidigt! For pudsigt nok udgav jeg i går et indlæg om, at være hende den pinlige engang i mellem. Karma (den kælling!) ville så, at jeg i aftes gjorde noget, der nu officielt er kommet på min Top 3, over de absolut mest pinlige ting, jeg i mit liv har bedrevet.

Det der skete var:

Jeg fik en sen fødselsdagsgave i aftes af mine blogger-veninder (fyldte 23 år…sådan ca. i april). Og det skulle vise sig IKKE at være et Tupperware-party! Men snarere et “Tupperware Downstairs”-party, som en Instagram følger i dag fortalte mig at det kunne hedde, når ikke det var et…ja, Tupperware-party. Mit første af slagsen – indrømmet! Og jeg er lige delte skrækslagen og imponeret over det “Tupperware” sortiment der findes der ude!

Ikke desto mindre skete der det, at hver en lille vare blev gennemgået fra top til tå (så at sige!). Og hvem kunne vide, at den søde Tupperware dame også havde beklædningsgenstande med? Og reglen er åbenbart, at når man er fødselsdagsbarnet, skal man prøve en sådan. Der var frit valg, bevares! Og man er vel typen der falder for gruppepres! Så før jeg vidste af det, stod jeg med en sort fiskenets-sag, med alt for mange huller til alt for mange ting jeg ikke vil vide noget om. Men på kom den, om end jeg havde noget besvær med at vide, i hvilken retning Lillemors korpus skulle i den sorte sag! Og derefter skulle jeg naturligvis gå catwalk for de andre. The walk of shame!

Pludselig sagde de: “Lillemor! Vi tager da lige et billede og sender til Lillefar!”. Og KNIPS! Et billede blev foreviget…og jeg (læs: min vin-brandert!) poserede med bagdelen lige op i kameraet. Jeg forvildede mig ind på min telefon for at finde Lillefar på messenger og trykkede SEND…bare ikke til Lillefar.

Flashback til i forgårs:
Fantastisk dag! En sød professionel fotograf tog en masse billeder af mig og førnævnte blogger-damer. Det var også hende der tog billeder til vores bryllup. Altså en vaskeægte professionel fotograf, som jeg pænt giver hånd og smiler sødt til når vi mødes. Nu er sagen bare den, at jeg ikke ved hvordan jeg skal hilse på hende næste gang vi mødes, idet hun pludselig i aftes fik Lillemors røv ufrivilligt ind på sin telefon. I fiskenet.

For helvede altså.

Nå, det var bare det! Jeg lægger mig lige til at dø fuld af skam. God aften!