Jeg har altså ikke glemt de spørgsmål I stillede i dette indlæg. Jeg har simpelthen bare haft så mange andre indlæg, jeg har brændt for at smide ud til jer, så derfor har spørgsmålene ligget og hygget sig lidt i gemmerne 😉 Men her vil jeg svare på et af de spørgsmål der blev stillet.
Louise skrev: Hej Lillemor! Hvad forestiller din tatovering? Og har du flere? Troede ikke du var “tusch” – typen 😉
Louise henviser i øvrigt til det her billede, hvor min tatovering på ryggen anes en smule:
Og ja, jeg har flere tatoveringer 🙂 Men ikke så mange som på øverste billede ha ha! Det var egentlig bare et skørt påfund jeg fandt på, sammen med den nok sejeste, mest ærlige og mest badass mor-blogger jeg kender og som jeg stolt kan kalde min veninde i dag: Migogmintinderbaby. Hun har nemlig en ordentlig røvfuld tatoveringer. Og så fandt vi på at tegne alle de tatoveringer hun havde på mig (nej, vi havde ikke andet at tage os til). Altså hun har ikke fået tuschet L I L L E M O R på fingrene (det er nok bare et spørgsmål om tid). Jeg overvejer dog kraftigt at få skrevet det permanent.
Det klæder mig da, ik’?
Men lad mig først fortælle lidt om den der ses på billedet, hvor jeg står med ryggen til. Da jeg var 18 år (eller 19?) fik jeg den idé, at jeg ville have en tatovering af en skytsengel. Det bundede nok mest i, at jeg mistede min mor da jeg var 16 år. En gammel veninde tegnede en rigtig fin engel, som jeg så fik en Nørrebro-tatovør til at forevige på min ryg.
Tatoveringen blev hurtigt nusset og udtværret at se på…og så var det muligvis ikke verdens bedste tatovør der udførte arbejdet 😉 Så i 2015 fik jeg lavet en såkaldt “cover-up” og fik en super dygtig tatovør til at komme med nogle idéer til, hvordan man ville kunne dække den gamle tatovering med en ny. Nedenfor ses den skitse han kom med og som er tegnet oven på den gamle.
Og ja, så begyndte han ellers at finde nåle-maskinen frem!
Jeg sad i 8 stive timer og sludrede med Joey, som tatovøren hed, om alt mellem himmel og jord! Vi drak en lunken øl og delte en donut! Det er vigtigt at bonde med sin tatovør ik’?
Og her ses det færdige resultat:
Jeg er meget meget tilfreds med resultatet. Et bundt orkidéer og et par sommerfugle som jeg tænker repræsenterer Kummefryseren og Mandlen. Det er en temmelig stor tatovering, men jeg synes den er flot og feminin. Og selvom jeg synes Alexandra (Tindertrunten) ser fandens flot ud med alle hendes tatoveringer, så tror jeg ikke at jeg ville kunne bære det. Jeg ville udstråle beton-lebbe på 200 meters afstand. Så jeg nøjes med ovenstående tatovering og så lige den her jeg har på indersiden af anklen (ja, jeg har en ting med sommerfugle åbenbart):
Nå, men her til sidst vil jeg bare sige: RESPEKT til jer, uanset om I har tatoveringer eller ej! Og så kan jeg klart anbefale ArtFactory i Valby. De ved skisme hvad de laver og er lidt specialister i cover-ups.
Og hvis du vil (gen-) læse det indlæg, om dengang jeg mistede en forælder, kan du gøre det lige HER.
4 Kommentarer
Rutsje
9. juli 2017 at 10:13Haha troede der stod Lill’ Emo 😀
Lillemor
12. juli 2017 at 20:18Ha ha! Det kan være mit street-name!
anette
11. juli 2017 at 9:53I hvor er den tatovering smuk
synd med englen, men selv om den er nusset kan man se den var smuk, og den r der jo stadig, som grundlag for den nye, på den måde er din mor forbundet med dine børn….
Blev vidst lidt filosofisk.
Lillemor
12. juli 2017 at 20:18Se Anette, sådan har jeg aldrig set på det før…men hvor har du ret! Se, nu bliver jeg helt rørt 🙂 Tak fordi du gjorde mig opmærksom på, at jeg selvfølgelig kan anskue det sådan. TAK!