Ærlig snak Gode råd Jordemoder-ting

Er man i tvivl, er der ingen tvivl!

20170903_071231

Sådan skrev en med-blogger (skøreliv.dk) til mig, efter jeg havde udgivet dette indlæg, og forklaret min tavshed her på bloggen. Og på en eller anden måde, faldt det hele først rigtig på plads, efter jeg læste den kommentar.

For det er jo rigtigt…er man i tvivl, er der ingen tvivl.

Hvis ikke det føles rigtigt, skal man handle på det. Og min mavefornemmelse med at sige op føltes rigtig, om end jeg virkelig kommer til at savne kollegaerne. Mine tætteste kollegaer gav mig en flaske god rødvin i afskedsgave, da jeg i torsdags havde sidste dag. De var tilsyneladende blevet enige om, at det kunne være ret lige meget, med at give mig en blomst. Måske de havde læst dette indlæg? Men det er jo nærmest også alment kendt blandt Lillemors venner og bekendte, at vejen til Lillemors hjerte går gennem rødvin. Der var dog ikke noget sugerør i gaveæsken? Det må have været en forglemmelse.

En af cheferne gav mig sågar et lille rødt hjerte af sten. Alt imens hun overrakte mig det sagde hun: “Det er til dig… Fordi du har et godt hjerte. Og fordi du følger dit hjerte!”

Helt ærligt… Det er sgu da sødt! Også selvom det ikke passer så godt med det ry jeg prøver at skabe mig, som værende ben hård vestegns-mamma med hjerte af is, der spreder skræk og rædsel hvor end jeg befærder mig.

SÅ SCHYY…SIG DET IKKE TIL NOGEN!!

Og ja, så var der lige det med at få et nyt job. Jeg lover at holde jer opdateret på sagen, indtil da må I bare lige nøjes med lidt flere blog-indlæg, så længe jeg er arbejdsløs 😉 Og som jeg skrev her så Nej, jeg skal ikke være fuldtids blogger!

Hav en mega god søndag og husk at slik, kage og is ikke feder i weekenderne. Slet ikke om søndagen. Det ved alle jo.

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply
    Maude // skøreliv.dk
    3. september 2017 at 11:23

    Altid til tjeneste! ❤️

  • Reply
    Mona B
    4. september 2017 at 0:16

    Apropos dit ry/omdømme, så kræver det altså seriøse nosser at sige et fast job op efter 2 måneder! 💪🏼😵

Svar