Ærlig snak Det shjaw! Gode råd

Børge! Den dame-glade og kåde bulldog

20171012_175510

Jeg har mildest talt været en røv, ift at få svaret på alle de spørgsmål, som jeg rent faktisk selv lagde op til at I stillede mig, helt tilbage i april måned (se indlægger HER). Det er helt enormt pinligt, men min undskyldning er ganske enkelt, at jeg virkelig gerne vil svare ordentligt og grundigt på alle spørgsmål. Så det er en blanding af at jeg ikke føler at jeg har haft nok timer i døgnet og så til at det har været et yderst turbulent halvt år i Lillemors verden, med jobskift x flere og sådan. Men nu tager Lillemor og giver sig selv et spark i røven og får svaret på de sidste spørgsmål.

Både Lise og Anette vil gerne høre lidt om ham dersens Børge. Vores engelske bulldog. Her er han i egen høje person…ganske uvidende om at han har en pind i munden.

img_0220

Børge er glad for juletræer! I hvert fald glad for at tisse op af dem. Hver. Evig. Eneste. Jul. Det giver selv sagt altid lidt panik d. 24. december, da gaver og julepynt ofte bliver fjernet i en hulens fart, lige som det ofte er lidt ligegyldigt at forsøge at belære ham om, at det han har gjort er forkert, da hjernemasse ikke er det Børge kan prale aller mest af. Og skulle han rent faktisk have forstået pointen, så ryger det med garanti i glemmebogen til året efter, hvor juletræet atter bliver beriget med Børges affaldsstoffer.

Men bevares! Duften af gran og urin er ikke sådan at kimse af!

20171012_175412

Børges livret var de første par år gearstang, generelt bil-interiør og paneler. Han er kommet efter det siden og vi er nu sådan nogenlunde blevet enige om, hvad menuen står på. Han er yderst glad for damer og er ikke bleg for at tilbyde et knald, til gæster af kvindelig (og okay, faktisk også mandlig) oprindelse. Børge er ikke sart! Niks! Alt hvad der kan knaldes bliver knaldet. Og bæstet inviterer ikke engang én på en drink først. Det er sgu lige på og hårdt.

20171012_175605

Han er den gavmilde type! Og deler gerne ud af mundvand og diverse kropslugte sådan ca. hver eneste dag. Går han forbi én i huset, kan man være sikker på lige at få en savlklat kastet på benet og så elsker han at ligge tæt…og slippe en lille vind, bare for at skabe sådan lidt ekstra hygge.

20171012_175446

Men lad os lige slå én ting helt fast. Børge ved ikke at han er en bulldog. Han tror han er en lille hvid fluffy kanin, med lange bløde ører. Han ved slet ikke hvor stor, muskuløs og brutal han ser ud. Om end både underbid og hængeøjne kan ødelægge det barske ydre, til den sådan lidt mere ucharmerende side. Børge er 7 år gammel og derfor efterhånden en ældre herre. Han er dog ikke blevet mindre liderlig med årene!

Vi valgte ganske enkelt Børge, fordi vi ved hjælp fra en “hunde-guide” på nettet, blev anbefalet at købe en hund, der passede ind til både vores arbejde men også vores eget aktivitetsniveau. Hvis man eksempelvis har et 7-22 job, så er det en skidt idé at købe en hyrdehund, der gerne skal ud og løbe et marathon hver dag. Så med bl.a. et jordemoderjob med døgnvagter samt et ikke-eksisterende motionsliv, valgte vi en hund der lige som os, egentlig bare foretrækker at ligge stille når vi har fri og kun lige lade de helt basale kropsfunktioner så som hjerteslag og åndedrag agere 😉 spøg til side…eller…næ, det er faktisk ikke en spøg. En engelsk bulldog er en hygge-hund, der egentlig bare sætter pris på god afslapning og korte ture. Lige som os.

blandede-billeder-020

Børges temperement er ikke-eksisterende. Apropos det med at tro, at han er en lille hvid, fluffy kanin med lange bløde ører. Vi har derfor aldrig haft problemer med ham. Han vil bare gerne være venner med alle! Og ja, knalde dem bevares. Men ældre damer med små tæppetissere, går dog fortsat over på den anden side af gaden, når de møder os på fortorvet, alt i mens de skuler ondt til os. For “Engelske buldogs er jo så farlige”. Ofte er det dog deres egne små pudler der er mere bidske end Børge. Jeg plejer dog bare at sige: “Bare rolig, han har fået frokost!”. Jeg tror muligvis jeg ofte syntes joken er sjovere end de gør. Vi har ikke haft så mange problemer med Børge faktisk, som man ellers hører folk har med Engelske Bulldogs. Men han kan virkelig skide! Det der med at tage 1-2 små hundeposer med ud på tur, det duer ikke med Børge. Der skal de der helt store sorte plastiksække med. Og gerne 10-15 af dem.

iphone-billeder-1-083

Ja, det var så lidt om Børge 🙂

Glæder mig til at svare på flere spørgsmål. Og hvis du sådan sidder og brænder inde med nogle, så fyr endelig løs i kommentarfeltet. Jeg LOVER at svare inden 2018 😉

Andre spørgsmål jeg har svaret på er bl.a:

Hvilke tatoveringer jeg har og hvorfor

Hvorfor jeg kalder mine børn for Kummefryseren og Mandlen

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply
    Låvise
    13. oktober 2017 at 15:03

    Armen han er jo intet mindre end fantastisk Jeres Børge <3

    Vi har også en engelsk bulldog og beskrivelsen passer meget godt på ham osse han ynder dog ikk at spise bil-interiør 😛 Han går under navnet Kampvognen fordi han moser sig gennem ALT – græs, hække, buske og alles hjerter

  • Reply
    Mette
    22. oktober 2017 at 10:35

    Hvor er han LÆKKER 😍
    Vi har slev haft en bulldog og er på udkig efter en ny… Hvor er Børge købt?
    Vores hed Boris 😂😃

    • Reply
      Lillemor
      23. oktober 2017 at 21:41

      Boris!! Perfekt bulldog navn 🙂 Børge har i tidens løb haft tre gode bulldog venner. Arne og Oskar hed to af dem 🙂 Børge er købt hos en hundeforhandler, som jeg nok ikke lige ville anbefale igen 😉 Det fandt vi først ud af efter vi havde købt ham. Vi har dog aldrig haft problemer med Børge.

Svar