Camilla F spurgte i dette indlæg: “Hvordan kan det være, at I fandt sammen i Dillerbanden?”
Det gibber faktisk lidt i mig hver gang jeg siger eller skriver Dillerbanden. For vi kan jo godt blive enige om, at det er et lidt tosset navn 😉 Og det hele kom sig jo egentlig af, at vi til den første fest vi arrangerede sammen (mere om det om lidt), alle bar rundt på en hat kreeret af penis-bloggeren Nana Voxtrup. Eller altså, hun er jo ikke penis-blogger… Hun omtaler bare den ét-øjet i lidt højere grad end andre dødelige, ha ha! Men hun havde altså noget der hed “penis-onsdag” på sin Instagram profil inden hun startede med at blogge, som helt utrolig mange mennesker fulgte spændt med i. (Jeg stemmer i øvrigt lidt for at hun skal genoptage penis-onsdagen!? Eller om ikke andet genudgive nogle af klassikerne!) Men – pointen er, at Nanas tjans til festen, var at sørge for hovedpåklædning. Og tilsyneladende blev det til penisser i alskens størrelser og former som vi rendte rundt med på hovedet. Skal i øvrigt hilse at sige, at en penis-hat er en temmelig god ice-braker, når man ikke rigtig kender nogen!
(Lillemor til venstre, Nana Voxtrup til højre)
Deraf navnet Dillerbanden.
Det er sådan set begrundelsen for navnet. Men altså, det er jo ikke fordi vi sidder og taler om dillere hele tiden når vi mødes! Vi taler om hækle-opskrifter, hvor søde børn er og udveksler middags opskrifter 🙂 Ganske almindelige dame ting I ved…..
Ikke desto mindre har vi forsøgt at finde på et nyt navn. Men det er lidt som om at vi aldrig rigtig kom videre med det. “Kvinde-logen”, “Kvinde-klubben” eller “Lady-fora” lyder skisme da også lidt mere fesent…ik’? 😉
[poll id=”21″]
Nå, tilbage til selve spørgsmålet:
Det startede egentlig med at nogle af os mødte hinanden til den her fest, hvor jeg var så heldig at blive nomineret som sjoveste blogger (stadig stolt). Vi begyndte derefter at skrive lidt sammen og blev enige om, at vi ville holde en fest. En påskefrokost. Til den fest kunne vi hver i sær invitere én anden blogger med. Jeg inviterede Lortemor med og vi hyggede os sammen med alle de andre tosser der også var med:
Vi kunne åbenbart ikke få nok af hinanden. Så siden hen har vi mødtes en del af os sådan ret fast. Primært de her damer:
Mig og min Tinderbaby:
Meyermor:
Voxtrup:
Miriamsblok:
Fyrsten og Fruen:
Karmamilli:
Der ud over har vi en håndfuld dejlige mennesker, som af og til også joiner os, når vi holder den årlige julefrokost, tager ud og spiser, jule-hygger eller holder Oktober fest (hvor jeg var ene hane i hønsehuset):
Det er pis’ hyggeligt! Og det har været fantastisk at møde så mange søde og sjove mennesker og rent faktisk at kunne kalde dem for mine pisse gode veninder. For det er lige præcis hvad de er. Vi har været i Oslo sammen på diller-tur dame-tur, holdt pyjamas party og mødes til middag i byen engang imellem. Og jeg glæder mig til mange flere hyggelige stunder med dem + Diller-supporterne 🙂
2 Kommentarer
Dillerdamen
15. november 2017 at 20:45Shit, hvor er jeg glad for, at jeg har gemt diller-hattene. De er jo så klædelige 👌🏼 Det hed i øvrigt #onsdagsdiller og jeg arbejder på at få den op at stå igen. Jeg babber og babber på livet løs 😆😆 “Vi taler ikke om dillere hele tiden.”
Kamilla
15. november 2017 at 23:12Jeg dør af grin over den her kommentar 😂😂
Super fint indlæg Lillemor. Jeg er ind til benet misundelig på dillerbanden – ville ønske jeg boede tættere på og kunne tilluske mig flere invitationer ❤️ I er skønne hver og én og håber at se jer alle (så mange som muligt!) på onsdag 😘😘