Opskrifter

Linsesuppe! Læsernes nemme hverdagsretter #1

linsesuppe-billede-12

Det der skete var at jeg en dag på min Instagram profil (@lillemorblog), klaskede et billede op af dagens madlavning. – Som jeg må indrømme af og til, består lidt af de samme 7-8 retter. Jeg spurgte læserne hvad deres nemme hverdagsretter var, for at få lidt inspiration og for at de evt. kunne bidrage med lidt gode idéer, til andre idé forladte kvinder der ude. Rigtig mange kom med deres bud på en god og nem hverdagsret. Og så var det at Lillemor fik den idé, at bringe dem her på bloggen – med læsernes samtykke naturligvis. Så hold øje med bloggen for inspiration 🙂 Du kan finde alle opskrifter HER. Send gerne dit eget bud på en nem hverdagsret til lillemorblog@gmail.com.


Lidt info om læseren:

Navn: Carina

Alder: 29.

By: Bor på Nørrebro med min mand, en tyk kat og…

Børn: …Villy fra 2015 og en baby i dunken.

Profession: Pædagog.

Fuldend følgende sætninger:

Jeg følger med hos Lillemor fordi…hun er sjov og tør lidt mere, hvor andre tier (og så anbefalede min jordemoder veninde hende!)

Jeg kan godt lide børn, men…primært mit eget – sjovt nok. Måske får jeg nok af andres på arbejdet?

Rødvin er…rødt, og primært for rigtige voksne.

Denne ret er godt fordi…den er nem, billig, sund og ynglet elsker den!

◊ Linsesuppe ◊

Ingredienser (til en stor grydefuld):

linsesuppe-billede-1

1/2 knoldselleri

2 porrer

4 forårsløg

7 små kartofler

6 jordskokker

2 løg

3-4 fed hvidløg

3 tsk tomatpure

3 dl røde linser

1 bouillonterning

vand, salt, peber, kanel og evt lidt chili og citronsaft

 

Fremgangsmåde:

Først hakkes løg og hvidløg groft og puttes i gryden i lidt olie. Det skal bare svitses lidt.

Så hakkes kartofler, jordskokker og selleri og puttes i gryden til det andet  – lad det få lidt varme. Og hak det gerne ud i mindre stykker, så skal det ikke koge helt så længe!

Put tomatpureen i gryden og rør lidt rundt, så pureen også bliver svitset lidt af.

linsesuppe-billede-5

Hak nu porrer og forårsløg (husk at få vasket porrerne godt mellem lagene) og put dem i gryden.

linsesuppe-billede-8

Hæld nu vand på, til det hele er dækket og lad det koge i ca. 20 minutter eller til grøntsagerne så småt er ved at være møre.

Tilsæt 3 dl linser og lige så meget vand og lad det koge yderligere ca. 20 minutter eller til linserne også begynder at være møre – de må godt have lidt bid i sig.

Blend hele moletjavsen med en stavblender, og smag det til. Her kan bruges salt, peber, lidt chilisovs, lidt kanel og citron – det hele krydrer det til en lidt orientalsk smag.

linsesuppe-billede-11

Server det med rosmarin og en klat creme fraiche, og med noget lækkert brød – vi har købt fladbrød i grønthandleren.

Suppen er smart at lave, for man kan i princippet hælde i hvad man har i skabene, sammen med linserne. Gulerødder, pastinakker, flere kartofler, ingen porrer. Det kommer sig ikke så nøje og jeg vil vove at påstå at det kommer til at smage skønt uanset hvad!

linsesuppe-billede-12

Tak til Carina – som i øvrigt har sin egen blog www.saettekassen.dk og ikke er nærig med at dele ud af egne opskrifter, råd til madplaner mv. Se mere HER.

 

You Might Also Like

2 Kommentarer

  • Reply
    Anne
    26. februar 2018 at 14:44

    Genialt koncept!

  • Reply
    Anette
    26. februar 2018 at 15:49

    Supper ide

    Vil prøve at skrive en opskrift ren til dig

Svar