Se selv! Fødsler kan godt være gode!

Tegningen er fra det indlæg, hvor jeg fortæller om fødslen af Kummefryseren. Du kan læse indlægget HER.

Der er hende der synes det var det sejeste, at hun fødte i bilen. Hende der elskede at hun havde kontrol over sin krop, selvom fødslen varede i 20 timer. Hende der fik sin mand til at tage et godt snus i trusserne, for at tjekke om vandet var gået og hende der twerkede under veerne. Og selvfølgelig alle de andre pisse seje damer!

Okay okay…som jordemoder anerkender jeg naturligvis, at nogle fødsler skiller sig markant mere ud end andre. Nogle havde måske en forestilling om røgelsespinde og yoga musik som smertelindring, men fandt pludselig sig selv med en epiduralblokade i ryggen. Nogle ville føde hjemme, men måtte komme ind på hospitalet pga grønt vand og andre måtte ty til nødudgangen og få bebsen ud via et akut kejsersnit.

Eller noget helt andet….

MEN! Når alt kommer til alt, er det jo trods alt én af de bedste og mest mindeværdige dage i hele vores liv! Én af de dage hvor vi kvinder har præsteret noget ekstraordinært. En dag vi aldrig glemmer. Og selvom vi måske blev overraskede over vores krops handlen og gøren, eller at fødslen tog en uventet drejning, så skal vi OGSÅ huske alt det positive. Og ikke mindst at give alle de positive tanker videre. For der ER altså en tendens til, at det kun er de negative fødselshistorier der bliver bragt videre. Det skrev jeg mere om i dette indlæg. Og i samme indlæg opfordrede jeg jer til at skrive om jeres fødsler med LUTTER positive ord! En udfordring I tog rigtig godt i mod. Knap 80 har skrevet om fødslen – med positive ord! Og nu har jeg besluttet mig for, at skrive en stor del af beretningerne nedenfor. For jeg synes det er på sin plads at få ordet ud. Så har du en gravid veninde, søster, kollega eller andet, så håber jeg at du vil sende dette skriv i hendes retning. Og minde hende om, at de har noget fantastisk i vente – og at fødsler OGSÅ er noget godt, uanset hvilken drejning den tager!

Det er vigtigt lige at pointere, at der altså ikke kun er tale om lutter lette fødsler nedenfor. Der er både blødning, sugekop og meget andet – men fælles for alle beretninger er, at det er alt det positive der er fokus på!

Så skænk dig en kop kaffe og kast dig over nedenstående fantastiske fortællinger. Og spæd endelig til i kommentarfeltet, med din egen fortælling 🙂

Og når du er færdig med at læse, bør du klart læse dette indlæg: “Nej, du har ikke flækket din tissekone!”

Sarah: Fødslen af min søn var fantastisk. Ugen op til havde jeg rigtige mange plukveer pga en blærebetændelse, de var så effektive at jeg om lørdagen havde åbnet mig 3 cm. Tirsdag aften tog det til og omkring midnat trampede jeg mig gennem hver eneste ve. Det var egentlig min seje kæreste som måtte sige “hvaaaa, tror du ikke snart vi skal afsted?” kl 3 på sygehuset, 8 cm og den sødeste jordemoder… Masser af positiv stemning på fødestuen, hvor jordemoder, min kæreste og min mor var med til at lette stemningen. Jeg fik lov at få ind i mig selv og trampede fortsat gennem hver ve og de jokede med at jeg snart havde løbet en marathon ? fik presseveer og 5 min senere kom den fineste dreng. Er vildt imponeret over min krop.

Trine: 3 fødsler – 3 fuldstændig forskellige oplevelser men alle lige fantastiske!
1. Stjernekigger, 4 uger for tidligt med klip og kop og fuldstændig sejt, surrealistisk og vidunderligt.
2. Lige efter bogen, hurtigt og nemt. Sejt, surrealistisk og fuldstændig vidunderligt.
3. På badeværelset med bukserne nede om anklerne, sejt, surrealistisk og fuldstændig vidunderligt.

Camilla: Jeg fik lov til at opleve en fantastisk (planlagt) hjemmefødsel med min datter. Fødslen tog ca. 20 timer, fra jeg vågnede af min første ve. Det i sig selv får folk til at sige “ih” og “åh”. Men jeg er taknemlig for, at jeg gennem hele processen kunne være i det og følge med i, hvad der foregik 🙂 som smertelindring havde vi lejet et fødekar, som gav perfekt smertelindring indtil det sidste. To presseveer før hun blev født, blev jeg hevet op af karret for et lille klip, og før jeg vidste af det, havde jeg min lille guldklump på maven.. Det første jeg sagde var, at endnu en fødsel i hvert fald ikke skulle være det, der afholdt mig fra endnu et barn ? <3

Nina: Jeg havde den mest fantastiske fødsel. Jeg havde styr på vejrtrækningen, som gjorde at jeg følte jeg havde kontrol over min krop. Da jeg fik presseveer følte jeg mig så mega sej – samtidig med at det var super rart at få lov at presse ?Derudover havde jeg min søde mand med, og nogle virkelig søde og kompetente jordemødre ved min side, som gjorde at jeg følte mig tryg under hele fødslen. Jeg gør det gerne én gang til ❤️

Molo: Min anden fødsel var virkelig min drømmefødsel. Jeg fik sendt storesøster af sted stille og roligt, med masser af kram og kys. Tasken var rent faktisk pakket modsat sidst, der var super kemi mellem jordemoderen og min kæreste og jeg. Jeg havde kontrol over min krop og kunne “mærke” den hele vejen. Jeg pressede udenfor veer – fordi jeg følte jeg kunne og jordemoderen hjalp med at give lidt ekstra plads, ingen bristning eller lignende. Jeg følte jeg kunne klare én mere med det samme! To dage efter cyklede jeg storesøster i vuggestue uden problemer.

Lene: Jeg husker fødslen af min datter som et rus af styrke og en overvældende følelse af, at være den sejeste kvinde i verden! Jeg havde en hurtig fødsel, der resulterede i en skøn datter på 2780g, der kom til verden 4 uger før tid. Måske en af grundene til min følelse af uovervindelighed var, at jeg fødte hende helt uden smertelindring og på kort tid. Mit lille mirakel der for alvor fik mig til at blive voksen.

Vibeke: Har haft to helt fantastiske og helt forskellige fødsler. Den første (3 år siden): sat i gang pga vandafgang 2 dage før termin. Reagerede fint på pillerne. Fik vestorm og var super god til at håndtere det. Fik epidural, som virkede fantastisk. Kunne ikke mærke presseveerne, så måtte selv presse hende ud, hvilket jeg var ret så sej til. Fantastisk jordemoder, fantastisk partner og fantastisk fødsel. Følte jeg var med og stort set i kontrol hele vejen igennem. Og selvfølgelig kom der en fantastisk lille pige. 2. fødsel (7 mdr siden): gik i gang af mig selv. Veerne blev aldrig så stærke at jeg ikke kunne håndtere det. Fødslen gik stærkt (5 timer). Der var ikke plads på vores fødested, men både min partner og jeg tog det med ophøjet ro. Vi nåede kun lige ind på fødestuen, før min fantastiske lille søn kom ud. Vi var begge så fulde af overskud, at vi ville udskrives et par timer efter og var til julehygge 12 timer senere. Ville til hver en tid føde igen!!! Det er fantastisk og jeg er mega god til det.

Johanne: Jeg havde den vildeste og allerbedste hjemmefødsel jeg kan forestille mig. Jeg rockede de veer og min krop var uendelig sej. Min krop arbejdede mere og bedre end den nogensinde har gjort. Det vildeste øjeblik var dog, da jeg selv hev ham det sidste stykke ud, lagde ham på mit bryst for derefter, at beundrede mit lille vidunder, sammen med verdens allerbedste storebror og mand.

Marianne: Jeg har 3 fantastiske fødsler bag mig, den sidste var en styrtfødsel men han blev også født i en kørende taxa. Og det var den vildeste og mest fantastisk smukke oplevelse. Så hvis der sidder nogen og er nervøs for det, så kan jeg sige at det for os overhovedet intet traumatisk var over det, tværtimod. Det var magisk.

Vibeke: Amen!!! ? Jeg siger altid god fornøjelse – du har en fantastisk oplevelse i vente, når jeg taler med gravide. Jeg blev mor første gang i 2012 og jeg var imponeret over, hvor instinktivt kroppen vidste hvad der skulle ske. Det var dog tidligere på dagen blevet besluttet, at jeg skulle have et kejsersnit, hvis jeg gik i fødsel inden der var svar på nogle blodprøver. Jeg fik derfor kun fornøjelsen af veerne til jeg var 6 cm åben, hvorefter jeg kunne tage i mod en sund og rask pige efter et helt ukompliceret kejsersnit. 9 mdr. efter var jeg gravid igen og ville enormt gerne føde vaginalt, og sådan blev det ? Jeg husker genkendelsen, da den første ve rullede ind over mig og begejstringen ved at det hele nu var i gang. Jeg fødte uden nogen former for smertelindring og synes det var det sejeste i verden, at mærke hvordan kroppen ved hvad den skal. Jeg skulle bare give lov og give slip. Jeg havde forberedt mig med smertefri fødsel og det betød klart, at jeg mentalt samarbejdede med veerne og bød dem velkommen. Jeg har aldrig været så stolt af mig selv som jeg var, da jeg fik vores søn op på maven. Jeg er så heldig, at vores tredje ønskebarn lige nu losser mig i blæren ? Og med termin i går, så ved jeg jo at en fantastisk oplevelse venter mig lige rundt om hjørnet – og jeg glæder mig!!! ?

Michelle W: Jeg Kan aldrig fortælle om fødslen af direktøren uden at være ved at dø af grin. Du kan lige få highligts her: Mit vand går for fuld skrue. Ringer til fødegang og jordemoder insisterer på, at Jensen lige skal sikre sig jeg ikke bare har tisset i bukserne -yeah right. Sååå meget er der ingen der tisser dame!!! Nå men Jensen tager så mine drivvåde leggings og underhakkere af. Stikker snuden i og tager verdens største og dybeste indånding med næsen! Bliver helt grøn i hovedet, tror egentligt han kaster lidt op i munden på sig selv. Og siger. Dét der er IKKE TIS. Får klyx på fødegangen og fordi jordemoder har sagt 10 min inden jeg må gå på wc, tvinger Jensen mig til at blive 10 min på sekundet inden jeg rammer wc’et. Og der var sgu gevaldig gevinst. “Nåååå Wedel, det sagde sgu godt nok røvhul der hva?  (Hvis øjne kunne dræbe!) Jordemoder til Jensen: “Du må gerne kigge men det kan være lidt voldsomt at se et barn på vej ud!” Jensen: “Årrrj bare rolig jeg har arbejdet på slagteri i mange år.” Mit vand gik 23:30 veerne kom 23:31 18 dage før termin. Lærken kom 05:18 og aldrig i mit liv har jeg så mange gange og på så få timer tænkt at Jensen var en kæmpe spassernar! ?

Bolette: At føde er det sejeste jeg nogensinde har gjort! Jeg var SÅ STOLT af mig selv i lang tid bagefter, og jeg roste gerne mig selv til alle der gad at høre på det! ? Hvor vild er kroppen ikke lige, at den kan spytte et MENNESKE ud!!! Jeg har termin her den 12. August, så min næste fødsel er lige om hjørnet – og jeg GLÆDER mig! Det bliver så fantastisk at gøre det igen!

Heidi: Da jeg skulle føde min datter var jeg især spændt på, hvordan hun så ud, hvordan det ville være at få hende lagt op på maven. Jeg havde 40 timer med veer, og disse timer var fyldt med positiv spænding, både over at møde min datter og selve denne oplevelse. Selve det at presse hende ud tog kun 22 minutter og var mega nemt. Jeg var god til at presse rigtigt og havde et stærkt underliv pga pilates-træning. Jeg blev meget overrasket over, at hun kom ud så hurtigt. Jeg husker, da jordemoderen sagde, at om én ve, ville hun være ude. Jeg glemmer aldrig, da den sidste ve indtraf, for min fantastiske jordemoder bad mig kigge op og så trak hun min datter ud, og jeg så det. At føde et barn er en fantastisk ting.

Julie: Min fødsel blev sat i gang 14 dage før termin – og det var jo i sig selv lidt fedt, fordi ventetiden lige blev forkortet med op til 24 dage. Vi var derfor også på sygehuset allerede før første ve og slap derfor for køretur, tidtagning og “hvornår kan vi mon tage derind”. Skip til pressefasen som var DET FEDESTE nogensinde! Det der med at mærke kroppen arbejde og virkelig kunne gøre en indsats, det var så fedt at det var sådan det sluttede og jeg følte mig mega ovenpå og synes pludselig at det sidste døgn havde været det fedeste nogensinde!

Merete: Første gang startede med vandafgang hjemme i dobbeltsengen – vildt så vådt der bliver, når det trods alt kun er 1-2 liter vand. Af sted på sygehuset, en god seng og en hel nats hvile inden der skete mere. Ve-drop og hold da op, det giver gode veer. Følelsen af urkraft under presseveerne og så brød solen frem på himlen da hun blev født. Anden gang en lige så våd seng, så ved man hvad der skal ske. Afsted til sygehus, et par timers hvil, så et par positive timers trappe-renderi i håb om veer – vedrop og vupti, kun tre timer senere, efter kun en enkelt time på fødestuen, så var han der. Tredje gang 10 dage over tiden, så vandet blev taget, ve-drop som jeg kendte det og nogle timer efter, efter kun ganske få presseveer så kom han. Fjerde gang – fire uger før tiden – lidt uro og plukveer, som slet ikke indikerede fødsel på vej – pludselig vandafgang og af sted til sygehuset – 4 minutter efter kom han – i det største adrenalin-kick ever. Således både fire skønne unger og fire fantastiske oplevelser rigere. Selvfølgelig kan man mærke det – meget – men set i bakspejlet er det jo fantastisk det kan lade sig gøre.

Tanya: Den udfordring vil jeg godt tage op, især fordi fødslen af min søn var udfordrende ? Jeg havde en virkelig sød jordemoder, og vi klikkede vildt godt. Hvilket var rart da vi tilbragte nærmest 2 døgn sammen. I ventetiden hyggede vi med at kigge på brudekjoler, da både hun og jeg snart skulle giftes. Min mand var virkelig støttende og det samme var min mor, og jeg husker ventetiden virkelig positiv og hyggelig. Under mit kejsersnit var alle virkelig søde, narkose-sygeplejersken tog billeder af vores søn med sin telefon, fordi vi ikke havde nået at få noget kamera eller telefon med ? og min mand fik mig til at grine med dårlige vittigheder ? Den bedste følelse i verden var, da jeg endelig fik min søn op til mig. En anden positiv ting var at jeg var hurtigt oppe og gå, så jeg blev udskrevet samme tid som hvis jeg havde født vaginalt ? Det var den positive udgave af min fødsels oplevelse ? Mvh Tanya

Lisbeth: Jeg er en af de kvinder, som andre kvinder bliver en smule trætte af, når jeg fortæller om min fødsel. Jeg ELSKEDE vitterligt at føde, og jeg glæder mig umådeligt meget til at skulle igennem det igen. Fødslen af min søn er den vildeste oplevelse og jeg bliver til stadighed fyldt med adrenalin og lykke, når jeg tænker tilbage på den. Mit vand gik kl. 12.30, hvor jeg var helt oppe at køre, spiste noget mad og tog et bad. Veerne tog til, og vi skyndte os afsted på fødegangen, hvor jordemoderen konstaterede, at jeg skulle på en fødestue. Kl. 16.10 spurgte jeg undrende min jordemoder efter at have fået Klyx uden den ønskede effekt, hvorfor fanden jeg pludselig følte jeg skulle presse. Hun svarede kækt, at hun lige ville tjekke mig og sørme nok om jeg ikke var i aktiv fødsel. Fluks i fødekar, og den kære jordemoder tonsede rundt for at gøre klar, for nu gik det stærkt. Ud kom Vitus med lynets hast kl. 17.17, og efterfølgende lå jeg og min kæreste og talte om, at det da er noget så utroligt, hvad man som menneske er i stand til. ♥️ Så irriterende eller ej, jeg elsker at dele min ikke-smertefulde og hurtige fødsel med andre!

Stefanie: Første fødsel var virkelig god. Den var hurtig og jeg kan stadig huske, hvordan jeg havde det i kroppen, da jeg lå med min lille fine pige på maven! Jeg følte mig som jordens sejeste og jeg har altid kun fortalt om fødslen i positive toner – for det er sådan jeg husker den. Men anden fødsel slår bare ALT! Jeg fødte på Storkereden med en fantastisk jordemoder, der lod mig arbejde med min egen krop. Hun var så positiv og kom virkelig med nogle gode konstruktive råd. Min mand var ligeså virkelig god under fødslen, han fik lov til at være med. Fødslen tog noget længere, men jeg var tilgengæld med hele vejen. Jeg fødte i vand, noget som jeg egentlig ikke turde. Og så tog jeg selv imod endnu en lille pige! Shit hvor var jeg VILD! Her knap 4 måneder senere, kan jeg stadig mærke fornemmelsen i mine hænder.

Cecilie: Jeg elskede at føde! Da de første rigtige veer kom, var jeg slet ikke i tvivl om at det var i gang, og at NU skulle vi møde vores lille pige – jeg var så spændt og hele kroppen sitrede, som lige før en mega vigtig eksamen. Jeg havde forberedt alle de positive tanker og aftalt med min mand, at alle veer skulle være velkomne! Ved hver ve tænkte jeg “yes! Et skridt tættere på målet! Kom så lille skat, samarbejd med mig!!” Efter 5 timer med veer ramte pressetrangen mig ud af den blå luft og en jm på fødegangen, tog fantastisk hånd om os og sendte straks en ambulance! Vi kørte med udrykning til Roskilde hospital, men hele vejen var jeg så tryg og i de allerbedste hænder! Et kvarter efter ankomsten til fødegangen, havde vi vores datter i armene! Der var styr på det hele undervejs, den jm jeg fødte med roste mig til skyerne og flere jordmødre kom ind på stuen for at høre, om vi var nået frem i tide og for at sige tillykke! Jeg var så høj på adrenalin og lykke og jeg ville give min højre arm for at få lov til at prøve igen! Det var den bedste oplevelse og min mand og jeg beviste at vi er det stærkeste team ?

Dorthe: Ok, udfordring taget…man har vel født, så… første gang var med afsæt i rutinemæssigt besøg hos jordmoder, hvor jeg talte om virkelig seriøs graviditetskløe. Indenfor de næste par døgn var jeg hidkaldt til igangsættelse med stikpille. WOW nogle gode veer, da vandet først var gået!!! Ve-storm (må man sige det) = effektivt arbejde af min krop, og 4 timer efter vandafgang lå vores lille datter på maven. Lidt præmatur, men den fineste lille prinsesse (som enhver mor selv synes). Lå på Roskilde i 12 dage, og særligt en af aftensygeplejerskerne var bare så sød ved det nybagte og uerfarne forældrepar (mig og min mand). Anden gang var jeg booket til igangsættelse et par dage før termin pga føromtalte graviditetskløe ved første gang. Det lykkedes at holde styr på kroppen, så vi nåede til terminstid ? Vandet blev taget og vi blev sat fri til at lade kroppen begynde sit arbejde. I alt 5 timer senere kom vores lille søn til verden efter endnu en effektiv gang veer fra kroppen. OG vigtigt: min mand var med til begge fødsler, og særligt 2. gang var jordemoderen rigtig god til, at han var inddraget i fødslen. Det lyder måske dumt, men det fungerede rigtig godt. Han var min støtte og supporter og fik klemt hænderne godt under veerne ? Og så er jeg en af de mange kvinder som har været glad for at få tildelt en fødestue med diverse udstyr og ekstra personale der kunne tilkaldes. Det er da virkelig nok den største tryghed i baggrunden ?

Ditte: Ja jeg har så fået kejsersnit og kan derfor ikke fortælle om veer? Men jeg kan sige at jeg ved alle tre kejsersnit, simpelthen har elsket stemningen på operationsstuen!! Alle er så glade. Sidste gang efter at anæstesilægen havde gjort sit arbejde, tog han min mands mobil og tog de flotteste billeder til os af hele seancen. Det var så fedt med det overskud og så må jeg sige, at det der med at få den varme lille baby op til kroppen, er der intet der slår, det er fantastisk!!

Joan: Jeg var med rent mentalt, jeg kunne være i min krop også under veerne og min jordmoder sagde flere gange at jeg skulle føde hjemme næste gang for der var slet ikke noget for hende at lave?? da presseveerne kom kunne jeg klare mig med 4 stk også Wupti var jeg mor til den sødeste lille pige! Uden bedøvelse eller smertestillende og med overskud nok til at smile hver gang jordmoderen kom ind på stuen?

Viola: Jeg gik ca. 1 million dage over tid og fik derfor den fulde fornøjelse af at være gravid. Jeg blev sat i gang ved, at de tog vandet og selvom jordemoderen tænkte, at det kunne gøre det, skulle der altså mere til (selvom det var 2. gang). Så jeg fik et vestimulerende drop og selvom mange havde haft rigtig travlt med deres bekymringer på mine vegne omkring netop dette, oplevede jeg, at det gik stille og roligt og jeg havde fuld kontrol og følte mig helt tryg! Jeg kunne fint håndtere veerne og både jordemoderen og min kære mand var vildt støttende! Og så var hun skidesjov og vi grinte ret meget – også mellem presseveerne!

Julie: Jeg husker begge fødsler som fantastiske. Den første tog sin tid og jeg var godt brugt til sidst, men fik samlet kræfter og skubbet vores lille pige ud. At møde sit barn for allerførste gang er det mest fantastiske! Anden fødsel var skøn fra start til slut. Jeg var rigtig meget i kontrol og til stede under det hele – og tog selv imod min lille dreng. Når jeg bliver spurgt hvordan det er at føde, fortæller jeg altid, at det er den vildeste og mest fantastiske oplevelse. Så bliver de tit lidt forvirrede og spørger “Jamen gjorde det ikke ondt?”. Jo, men det er lige meget, det er stadig helt vidunderligt.

Gitte: Jeg havde den mest fantastiske fødsel af min datter som bliver 12 år til oktober. Jeg blev indlagt ved frokosttid med mistanke om svangerskabsforgiftning, så min veninde som skulle med til fødslen, kom på besøg i stedet for den sidste jordemoderaftale som var den dag. Jeg begyndte at få en del flere plukveer og fik nogle menstruations agtige smerter foran – men vi spillede kort, veninden, faren og jeg. Jeg blev dog lidt ukoncentreret over de der plukveer, så jeg gik rundt på stuen og gangen, lidt i min egen verden. Da kl blev 18 gik vandet pludselig da jeg gik på wc, det var jeg slet ikke forberedt på og veerne blev pludselig kraftigere. Jeg kom på en stue og så kom der nogle massive veer og hele min krop ønskede at presse, men jeg lå og gispende for ikke at gøre det. Der lå jeg helt stille og tænkte indimellem veerne og pressetrangen om, hvordan jeg kunne bede om et kejsersnit uden at lyde som en kylling for det her kunne jeg ikke i 12 timer. Det første jordemoderen siger er: “Du skal presse nu, du er helt klar”, jeg når at tænke at jeg jo ikke har været i det store bad eller fået akupunktur eller noget. Da jeg pressede kommer jeg til at skrige.
Jordemoderen siger: “Det må du ikke, så kan du ikke presse og jeg hedder forresten Gitte” med et stort smil. Jeg siger “Okay, det gør jeg også”. Imens er hun i gang med at skille sengen ad og nærmest smider noget af den gennem lokalet. Hun spørger om der er en ny ve på vej og det er der og jeg presser. Jeg trækker vejret og der kommer en ny ve og jeg presser og så er hun ude. Kl. 18.45. Jeg ser hende, det smukkeste lille væsen og når at tænke, at jeg håber hun bliver er kønnere og så ligger hun lige der på mit bryst og er så guddommelig dejlig. Følelsen af at min krop lige har præsteret den vildeste oplevelse efter at have huset dette lille vidunder i 9 mdr. er fantastisk <3

Cecilie: Jeg følte mig så skide stærk og sej både under og efter fødslen af begge mine to børn!

Pernille: Min anden fødsel (for 4 mdr siden) var meget anderledes og meget kortere?. Og med en helt fantastisk jordemoder! Hun var, som dig, imod negativ ladet ord ang veerne og generelt meget positiv. Da jeg skulle presse guidede hun mig igennem alle 16 min det tog (jeps, lyn fødsel i forhold til den første). Hun sagde hvornår jeg skulle presse og hvornår jeg skulle holde igen. Det var så trygt og jeg fik så meget ros! Min datter stod skævt i bækkenet så de snakkede om en kop, der tog ur-kvinden i mig over og så pressede jeg ellers som om det gjaldt mit liv!

Camilla: Jeg har samme undren, Lillemor! Og jeg er faktisk ret træt af den tendens med time-tælling der hersker. Hvorfor er det så vigtigt om den tog 8 timer eller 44 timer og 23 og 1/2 minut? Det er hårdt at føde, men det er virkelig også fantastisk! Det er bare som om at dem med de længste fødsler, har haft det “hårdest” og så skal vi andre have ondt af dem, og hvornår tæller man egentligt fra? Fra hvor man mærker et lille niv, eller hvor man ikke er i tvivl om, at det er veer? Jeg tror på, at enhver fødsel er intens, livmoderen gør jo det samme arbejde hvad enten det er en hurtig eller lang fødsel, jeg ville bare ønske, at der var mere fokus på de gode fødsler, og ikke så meget på “hvem der har haft det hårdest” (: High five fra en “1. Gangs fødende med en fantastisk fødsel i bagagen, der følte sig helt skyldig ved første mødregruppemøde, fordi jeg havde haft en god fødsel.

Natacha: Da vi kom på fødegangen, blev vi mødt af en ung og meget sød jordmoder (Line). Hun kan se at jeg har hyppige og kraftige veer, og ville lige undersøge mig inden jeg kom på en fødestue. Hun undersøger, længe, og siger meget forbavset at jeg er 8-9 cm åben, så ind på en fødestue med mig. Jeg var meget i mig selv, arbejde med mine veer og min mand ævlede med jordemoderen – hvilket passede mig super godt! Hun roste rigtig meget, og guidede mig gennem hele fødslen så jeg følte mig med hele vejen! Da jeg fik presseveer tog det ca en halv time, og ud kom min smukke lille datter ❤️ Min mand og jeg har ofte snakket om at vi havde en kanon oplevelse på sygehuset – vi havde en jordemoder der var der under hele fødslen, og der kom kun en mere ind til os, lige da min datter blev født ❤️ Det var stille og roligt, helt naturligt og jeg glæder mig ti januar, hvor min datter skal være storesøster ❤️

Emilie: Jeg har heller aldrig forstået folk der skal fortælle skræmme historier! Jeg sys det var rigtig fedt at min krop både var i stand til at være voksested for min søn, men også at den kunne føde ham! Det var den vildeste oplevelse og selvfølgelig gjorde det ondt, men jeg gjorde det stadig anytime ???

Merete: Min første tanke, da min søn var ude, var at det her kunne jeg sagtens gøre igen. Ja, det gjorde ondt, ja det var en lettere kompliceret fødsel, men det var mest af alt en god oplevelse! Fantastiske jordemødre, min fødselsforberedelse var SÅ nyttig, og så var det da bare for vildt fedt at opleve, at kroppen for en gangs skyld kom før hjernen! Jeg fortæller positivt om min fødsel til alle gravide, der gider at lytte, for jeg havde selv fødselsangst og den af mine veninder som sagde ‘Altså, det gør mega ondt, men ikke så meget som jeg troede og det var virkelig fedt!’ Hun gjorde så meget for min egen indstilling før fødslen. Jeg havde dog også brug for at høre de mindre positive historier, men der skulle nok helst være flest af de gode.

Pernille: Da jeg fødte anden gang sagde jeg JA inde i hovedet hver gang en ny ve kom. Jeg spændte af med smertefri fødselsteknikken, der var STORM inden i mig, men jeg slappede helt af og følte mig så mega cool. Jeg kom til at sige nej lige da det pressede, men genvandt kontrollen og brølede et kraft brøl, og så fødte jeg en smuk pige i fuld kontrol og med fuld tilstedeværelse. Lige bagefter sagde jeg “så i mig lige? Jeg var pisse sej!”. Sosu’en troede at jeg SKREG af smerte, men jordemoderen så godt at det var et urbrøl fyldt med kontrol og kraft. Det var fedt og smukt og fantastisk!

Julie: Det er meget let for mig, kun at bruge positive ord om begge mine børns fødsler. Det var fantastisk fra start til slut (og selvfølgelig aller mest efter slut) – følte mig som den sejeste kvinde, der havde fuld kontrol over situationen. Jeg behøvede ikke tænke, men fulgte min krop hele vejen igennem og havde ikke én eneste negativ tanke undervejs. Til fødselsforberedelse fortalte jeg min jordemoder, hvordan jeg plejede at klare mine smerter under migræneanfald. Hun sagde, at det var en gammel yogametode som jeg ubevidst havde brugt siden jeg var barn. Det faldt mig derfor meget naturligt at bruge samme metode under fødslen. Helt fantastisk og vilde oplevelser både på sygehuset første gang og hjemme anden gang <3

Karin: Min fødsel af vores 2. barn var som en drøm. Jeg var lige som 1. gang gået de 14 dage over tid, men i og med den lille havde det ret godt i maven OG jeg også, ville jeg helst lade naturen gå sin gang. På 17. dagen efter termin vågnede jeg med veer og fik ældstebarnet hentet af bedsterne. Vi tog afsted mod fødegangen og blev vist hen på en stue. Alt forløb uden problemer og da jeg igennem alle veer havde det bedst med at stå op, spurgte jeg til slut jordemoderen, om jeg kunne føde mit barn stående. Det var intet problem og da presseveerne satte i gang var det stadig bedst at stå, så da den lille pige kom ud til os, tog jeg selv imod hende – en hel fantastisk følelse og virkelig rart at tyngdekraften på en måde kunne hjælpe mig.

Julie: Min fødsel var helt fantastisk og har bestemt ikke været bleg for, at fortælle hvor god den var til alle jeg kender. Da min datter kom op på maven, sagde jeg med det samme, at det kunne jeg sagtens gør igen. Så intet negativ herfra?

Anne: Jeg er voldsomt utålmodig, så da jeg dagen før termin, mistænkte vandet for at stå og sive, gik jeg og små fniste, til jeg var sikker og ringede til Hvidovre. Da de senere tog vandet rigtig, var jeg igen en fnisende lille pige, veerne kom med det samme og kraftige, det føltes rigtig enpowering. Og følte på alle tidspunkter, at jeg var i rigtig gode hænder og kunne give helt slip og kun fokusere på veerne.

Charlotte: En fantastisk jordmoder der ofte sagde: “Nu er veen overstået, du er DET skridt tættere på at se dit barn!” Ros ros ros, hele vejen igennem. En lang fødsel på over to døgn, men intet negativt at sige overhovedet.. fik det mest fantastiske ud af det, og er sikker på hendes hjælp og ord var det der ikke fik mig til at tabe fatningen 100 gange.

Fru Blumensaadt: Ved begge fødsler var det FANTASTISK at mærke hovedet, da det var på vej ud. Jeg tror jordemoderen ved første fødsel førte min hånd derned og mærke, for at “få mig med” på, at lige nu var hun der altså. Det var så fantastisk og gav styrke til det sidste pres. Jeg huskede ved anden fødsel at bede om, at de gjorde det samme inden vi “gik rigtigt i gang”. Absolut det bedste ved begge fødsler – altså ud over at få børnene op, da de var helt ude.

Carina: Jeg havde lavet en hel liste af ting jeg ønskede til fødslen, men de fleste blev skrottet, fordi det blev en ret lang oplevelse, men virkelig god! Vi hørte musik på stuen og fik nogle gode samtaler med den jordemoder vi havde gennem en hel vagt. Jeg var i kontrol hele vejen og husker det hele. Da presseveerne endelig kom, så kunne jeg mærke, hvordan det bare virkede det jeg gjorde! Det var fedt! Og føler, at jeg kan gøre det igen – endnu bedre ?

Ida: Davs! Jeg fik at vide til min efterfødselssamtale, at jeg havde haft en hård fødsel. Men det syntes jeg ærlig talt ikke selv. Bevares…det tog 22 timer fra vandet gik og i lang tid skete der bare NADA!! Jordemoderen foreslog efter lang tid en epidural, fordi jeg havde temmelig mange veer uden effekt. Den blev lagt (under stort skænderi mellem narkoselæge og jordemoderen om noget med nålestørrelse)….og så virkede lortet kun i den ene side?. Den blev lagt om med samme resultat. Så kom en “gammel i gårde”-gut og hev den ud og jeg fik i stedet en spinal (tror jeg det hed). Så var han da lige min nye bedste ven ?. Da den ikke duede mere, var jeg klar til pressefasen og vupti…vi var i mål. Hele vejen igennem havde både min mand og jeg en god fornemmelse. Vi hyggesnakkede med vores megasøde jordemoder, som virkelig bare skal have 17 guldstjerner med glimmer på. Vores udgangspunkt var, at tage tingene som de kom. Man kan ikke planlægge en fødsel (og jeg er mega kontrolfreak!!!), så vi bevarede roen og stolede på, at de yderst kompetente mennesker nok skulle hjælp os. Jeg har egentlig altid været bange for at føde, men det afskrækkede mig ikke mere, end at jeg nu er halvvejs i graviditeten med næste vidunder, og hvis bare den fødsel bliver tilnærmelsesvis lige så god som den første, kan jeg på ingen måde klage ?

Rikke: Jeg har født to gange. Første gang gik jeg 11 dage over tid og var lykkelig da der endelig skete noget. Vi var på fødegangen kl 7.30, efter timer med veer, da min jordmoder tjekkede var jeg 7 cm åben – verdens bedste følelse og tre timer efter kom min lille dreng endelig. Jeg var så mega stolt over at jeg klarede det uden smertelindring og følte, at jeg var med i det hele. Min næste fødsel var en tvillingefødsel og virkelig fyldt med taknemmelighed. Jeg var taknemmelig over at der var to, at de begge lå i hovedstilling, at jeg var nået til uge 38 og at jeg var begyndt at åbne mig, så jeg ikke skulle have piller. Da de tog vandet begyndte mine veer, efter et par timer satte de et ve drop i gang, da veerne var gået lidt i stå. 45 min efter var begge mine piger ude. Det var den fedeste oplevelse og slet ikke som alle de skræmmehistorier, jeg havde googlet mig til. Igen var jeg fyldt med taknemmelighed over at de var kommet så nemt til verden og jeg var var SÅ stolt over, at jeg havde båret dem til termin og bragt dem sikkert til verden.

Astrid: Da min yngste datter blev født, havde hun ikke sat sig fast i mit bækken ved jordemodertjek om formiddagen. Det gjorde hun kl 16.30 – ingen tvivl om det – kom på sygehuset kl 17, og hun blev født kl 19. En dejlig basse på 5030 g., ingen bristninger, og vi var hjemme et par timer senere. Det var en fed oplevelse!!

Lene: At det gjorde knaldhamrende ondt at føde min søn, har jeg aldrig tænkt som værende negativt. Tværtimod‼️ Bare en realitet når jeg fortæller om min fødsel.
Jeg mener selv, at min smertetærskel (undskyld ordbruget) er høj og “piver” sjældent, men Oh My Lord‼️ Mine veninder der venter deres første børn, kan ligeså godt være kampklædte. Klar til kamp, have fyldt depoterne op med både energi og fightervilje. Dem der har født, nikker genkende med en skævt anerkende smil. At jeg havde den mest fantastiske jordemoder der var med til at gøre mig stærk, give mig gå-påmod, troen på en fødsel uden smertelindring og guide mig igennem fødslen – det var og er ?????? Jeg gør det gerne igen‼️

Pernille: Yess… endelig en der vil høre om min kanon fede 2. gangs overskudsfødsel, der var gennemsyret af kvindepower, kærlighed og sejhed! Manden var sendt 5 uger på kursus i østen og jeg flyttede uofficielt hjem til min mor i det jyske med førstefødte under armen. Da tiden kom hvor nr. 2 skulle til verden, blev jeg modtaget af det bedste sygehuspersonale i Randers. Veerne blev sat i gang med en pille og efter en gang aftensmad begyndte veerne at melde sin ankomst, alt i mens jeg travede gangene tynde med min mor og søster. Vi grinede en masse husker jeg, imens vi var spændte! Da veerne for alvor tog til, lå jeg i en seng med total overskud til at benytte de yoga og vejrtrækningsteknikker som total glibbede første gang. Jeg var i balance og følte jeg til dels styrede veerne. Jeg “gik ind i smerten og mærkede den” kan man sige.. Da det blev tid til finalen, var jeg 100% tryg i jordemoderens hænder og særligt da hun skulle bruge hele sin kropsvægt, for at flytte baby korrekt ned i bækkenet. Kl. 04 kunne jeg ringe til min mand og vække ham på hotelværelset og fortælle, at vi havde fået den søn vi havde ønsket os. Vi fik serveret ristet brød med nutella på en bakke. Jeg var høj på den fedeste og sejeste oplevelse EVER! Jeg kunne ikke have gjort det uden min mor og søster og særligt den skønneste jordmoder og hendes studerende ❤️ Tak for den oplevelse. Jeg gjorde det gerne igen, selvom det gjorde hammer nas!

H: Jeg har tænkt de samme tanker omkring tendensen til de negative historier. Særligt da jeg var gravid første gang generede det mig. Nu har jeg to gode fødsler bag mig og tøver selv med at fortælle de gode oplevelser, da jeg kan være bange for at “prale” i forhold til kvinder der har haft mere komplicerede fødsler. Fødsel 1: 6 timer. Effektiv udvidelsesfase. 8cm ved undersøgelse – 10cm da vi fik en stue. Fik aldrig presseveer, men da jordemoderen vurderede sønnike til 1kg under hans reelle vægt, fik jeg lov at forsøge at presse alligevel. Hørte ordet “sugekop” og fandt ud af hvor meget ekstra jeg havde at give af, når jeg er motiveret for at undgå (eller opnå) noget. 2. Fødsel. 2 timer (fra jeg var i tvivl om jeg havde veer). Yderst positivt at det ikke var myldretid. Fik oplevet presseveer, og hvor er de bare fede og en kæmpe hjælp. Det er så imponerende hvordan kroppen kan arbejde. 3??? Vil rigtig gerne opleve endnu en fødsel, men jeg skal lige overtale gemalen til en hjemmefødsel, da jeg gerne vil undgå at føde i en bil midt i myldretiden. Kan du ikke lave et indlæg med gode argumenter for hjemmefødsler?

Anja: Jeg har Augusta fra 2015 som er født på ca 4 timer, en fantastisk hurtig fødsel og ikke så forfærdelig mange sting! Jeg følte mig som en superkvinde i løbet af natten. Jeg var nogens mor!? Frederikke, lillesøster til Augusta valgte at komme 11 mdr senere. Jeg vågnede med veer kl. 3.30, gik i bad, havde fuld kontrol over min krop (MEGA fed følelse) twerkede igennem ve-STORMEN. Jeg fik taget mig sammen til at komme ud på forsædet af bilen, men inden da siger jeg til min kæreste at jeg kan mærke hovedet. Han begynder at presse mit hoved og min tykke krop ind i bilen. Det var bare ikke dét hoved som var “problemet”. Jeg hiver mine våde bukser af ude midt på fortorvet, med den ene røvballe på forsædet og svup, så var Frederikke født! Jeg har født min datter på forsædet af bilen, jeg har selv taget imod hende! Det synes jeg er sejt ???

Anne-Sofie: Jeg har kun gode minder fra min søns fødsel. Vi havde den bedste jordemoder, der mærkede mit overskud og fik mig til at mærke hans hoved, da han var på vej ud og til sidst tog jeg selv imod ham. ❤️ Det var den vildeste oplevelse og jeg havde overskud hele vejen i gennem og endte med at føde helt uden smertelindrende uden jeg på noget tidspunkt var overvældet af smerten. Jeg glæder mig virkelig til at skulle gøre det snart igen og håber, at jeg får lige så god en oplevelse.

Malene: Jeg har født 3 gange og haft 3 meget forskellige oplevelser, nr 1 oplevelse alle tre gange har været, at vi ikke vidste kønnet, den elektriske spænding vi begge havde hver gang var for fed. Jeg elsker at være gravid og selve fødslen. Syntes det er for flippet hvad kroppen kan. Jeg er skrup hysterisk osv. under veer og fødsel, men syntes det er fedt. Gjorde det gerne igen men manden VIL IKKE?

Louise: Jeg fødte vores anden søn for 2 uger siden. Det var intet mindre end en fantastisk oplevelse – En drømmefødsel. Mit vand gik midt under aftensmaden, og vores store søn på 3 syntes det var SÅ sjovt, at mor tissede i bukserne. Første rigtige ve kom efter en time til halvanden og derefter gik det stærkt. Vores lille dreng kom til verden ca. 8 timer efter vandet gik og kun de knap tre af dem blev tilbragt på sygehuset, hvor vi kun var på fødestue i halvdelen af tiden. Jeg var selv med til at tage imod vores søn og alt dette skete uden nogen form for bedøvelse, kun vejrtrækningen og et par mandehænder at støtte mig til. Det er den vildeste oplevelse i mit liv, og jeg er ærligt talt pisse stolt over hvordan min krop og sind samarbejdede.

Pernille: Da vandet gik, ringede min far (som er gynækolog) og ønskede mig held og lykke. Og jeg GLÆDEDE mig! Jeg var SÅ klar og glædede mig helt vildt meget til fødslen og til at opleve min krop arbejde og til det øjeblik jeg skulle se min datter for første gang. Jeg havde en røv hård fødsel, men hver gang jeg snakker med veninder om deres forestående fødsler prøver jeg at få dem til at glæde sig! For kroppen er røv sej! Fødslen er en sindssyg oplevelse! Og at glæde sig er det fedeste udgangspunkt! -no matter what happens!

Mia: Jeg havde to ønskefødsler, de startede begge to med veer. Den ene måtte de tage vandet og den anden kom med efterfølgende presseveer. Begge var ude på under 3 timer på fødestue, og er som en jordmoder måske ville formulere – smuttet ud! Jeg fortæller altid mænd der skal have børn og deres kærester/koner at jeg ingen skrækhistorier har, for begge mine forløb uden problemer, hurtigt og med kontrolleret veer. Så for filan det fedt at føde, og endnu bedre at ligge med resultatet af det hårde arbejde i armene bagefter ❤️

Pernille: Jeg havde den fedeste fødsel for præcist et år siden (på klokkeslettet endda!). Havde gode veer derhjemme fra kl 06-22:30, hvor vi så blev indlagt. Kom direkte i dejlig varmt vand, fik taget vandet kl 02 og præcist kl 03 kom han svømmende. Total drømmefødsel, hvor jeg hele tiden følte mig i kontrol, veerne blev aldrig uoverskuelige og min mand og jordemoder var pisse seje!
Jeg glæder mig allerede til vi begynder at lave en toer ❤️

Linette: Min anden fødsel var en igangsættelse. Det trak ud, men så passede det med at jeg fik lov at føde med min favorit jordemoder. Hun er så fantastisk. Det var virkelig en god oplevelse, selv om fødslen bød på udfordringer. Jeg følte mig tryk ved min jordemoder. Og jeg har vist aldrig været så god til at adlyde nogen, som jeg var med hende under fødslen. ? Og hun tog det ret pænt, at jeg sparkede hende undervejs ? Hun læste min mand (som ikke er så vild med det der føde-sjov) helt fantastisk og sendte ham på gåture/efter kaffe på de helt rette tidspunkter. Efter fødslen blødte jeg en del (det gjorde jeg også første gang, så de vidste det var en risiko), så det sprang ind med mennesker på stuen, jeg var nærmest helt fascineret over det ‘beredskab’, der lige startede der. Og som fik styr på det, så jeg ikke endte på operationsgangen igen. Hvilket var temmelig vigtigt for mig. For så fik jeg lov at være en del af de første undersøgelser, hud til hud kontakten, og jeg kunne selv ringe og fortælle min mor, de gode nyheder. ? Men det overskygger virkelig alt, at jeg fik lov at føde med denne fantastiske jordemoder. Bliver stadig glad ved tanken, selv om det er næsten 8 mdr siden.

Joan: Det mest positive som jeg kan huske fra min første fødsel af min søn, er at jeg tudbrølede og tænkte fuck hvor er han lækker, han var alt smerten værd. Min datters fødsel et par år senere bragte de mest fantastiske følelser op i mig da så jeg havde min bedste veninde med som selv var højgravid. Det gjorde noget helt utroligt for vores venskab, det bandt os på en måde tættere sammen. At jeg så var ved at føde min datter i toilettet, og klemte sammen alt hvad jeg kunne af stædighed, (da jeg ikke mente det var det mest praktiske sted at føde) til jeg lå på briksen igen og i én ve kunne spytte hende ud, det var virkelig en fed følelse. Og at jeg ydermere selv fik lov selv at klippe navlesnoren, var en dejlig afslutning ❤ Og så havde jeg den skønneste jordemoder…

Emma: Min søns fødsel var på mange måder en fantastisk oplevelse! Selvom pressefasen ikke for mig var lutter lagkage (beklager hvis det klinger negativt), så var fødslen i det hele taget rigtig, rigtig god. Jeg var faktisk i kontrol. Jeg havde øvet teknikkerne fra smertefri fødsel, og det fungerede bare for mig. Vandet gik, veerne (som jeg var virkelig spændte på om ville komme naturligt, da jeg aldrig havde haft en plukkeve) kom fint af sig selv, jeg kunne arbejde med dem og mig selv, og min mand (da kæreste) var “med i det” hele vejen. Jeg var pisse positivt overrasket over, hvordan jeg kunne være i det hele, selvom jeg normalt vil betegne mig som en pivskid med rimelig lav smertetærskel. Jeg blev også positivt overrasket over, at jeg ikke døde af at skulle sys en lille smule – noget jeg havde FRYGTET. Bevares, det havde da været federe ikke at få nogle revner overhovedet, men det hele gik jo fint, også med et par sting! Og så var det den vildeste følelse at få ham op til mig. Som du skriver – den bedste dag i mit liv. Og ikke mindst den dag, der har gjort mit liv lige siden så dejligt! Noget af det der siden har fyldt for mig, er følelsen af at være skidesej. En følelse af at verden fandme bare kan komme an, for jeg har klaret noget så vildt!

Anni: Jeg tager ofte mig selv i ikke at fortælle mine fødselshistorier, fordi jeg føler at det lyder som pral. Men jeg har haft to fantastiske og hurtige fødsler og jeg kunne gøre det igen, dagen efter, hvis det skulle være. Jeg er begge gange total høj på oplevelsen, at det overskygger alt andet og synes bare at det er for vildt at opleve hvad vores kroppe kan! Min første fødsel tog 10 min på fødestuen og min søn kom 20 min efter vi havde betalt taxaen på fødegangen på Riget. Anede ikke at det var presseveer jeg havde da jeg ankom (efter kun at have haft veer i tre timer) og ud kom han – sund, rask og jeg var totalt ovenpå. 2. fødsel tog vi afsted til fødegangen på Hvidovre efter jeg havde haft et par småveer (men manden var bange for at skulle ende op som fødselshjælper hjemme på stuegulvet pga tidligere lynfødsel). Vi fik overtalt fødegangen til at vi måtte komme, selvom jeg på vejen dertil helt ikke havde veer og på ingen måde følte at jeg var i fødsel. Det var jeg så heller ikke, men der var god tid på fødegangen og jeg fik hindeløsning akupunktur af den rareste jordemoder. Efter 40 min, hvor den eneste reelle smerte jeg oplevede, var da min mand kom til at ramme akupunkturnålen, blev vi sendt hjem med beskeden om at få noget at spise og se tiden an. Men med det samme jeg rejste mig fra biksen startede veerne for alvor. Nåede at gå 5 meter, men måtte vende om og så blev lillesøster født 40 min senere. I vand og jeg og min mand tog selv i mod. Kæft det var vildt og fantastisk stort at opleve. Jeg gjorde det gerne igen!!!

Camilla: Min fødsel med lillebror startede med at jeg åbenbart havde gået rundt med uregelmæssige veer en hel dag uden af vide det. Havde været ude og handle stort ind og senere på dagen været til sommerfest med storebror. Om natten begyndte de at vokse i styrke og synes ligesom jeg begyndte at kunne mærke noget der nede af, så ringende ind på fødestuen og jeg kunne jo liiiige hurtig komme til tjek. Så vi kørte fra Islands brygge til Herlev og ramte alle de grønne lys, nok det min kæreste er mest stolt over i dag ? Vi havde ingenting med, da jeg regnede med det bare var plukveer og jeg desuden kun var i uge 35. Ind kom vi og jeg var 3 cm åben, så kunne jeg få noget morfin til at sove lidt på, men da jeg en halvtime senere skulle have det, var jeg 6 cm åben, så over på fødestuen med os, hvor min mor og svigermor joinede min kæreste og jeg. Jeg fik en masse lattergas, Guds gave til en fødende kvinde, og lige pludselig skulle jeg presse efter et par veer kom lillebror til verden. Og jordemoderen sagde “Camilla du har lige født en stjernekigger” så blev jeg sgu så stolt, for storebror var også stjernekigger, men ham kunne jeg sgu ikke få ud, så det blev akut kejsersnit.

Charlotte: Jeg synes faktisk at hele min fødsel af min søn var en god oplevelse. Det tog kun 12 timer, der var hele tiden fremgang, min kæreste var en fantastisk støtte, jeg havde en jordmoder hele tiden som var opmærksom og rar, min søn kom ud på to presseveer og tog godt fast ved brystet med det samme. Jeg bristede kun en grad 2 og da vi kom over på Vuggen (OUH) var vi de eneste derovre, så der var god tid og rigeligt med personale til os. Bagefter fik jeg at vide at jeg var utroligt høflig trods veer, og det klapper jeg altså mig selv på skulderen over! Jeg prøver altid at sige til mine gravide veninder, at ja, der er mange skrækhistorier, men min fødsel gik så tæt på perfekt som muligt, så hvorfor skulle deres ikke også gøre det?

Kirsten: Jeg har haft tre rigtig gode fødsler. Tredje barn fødte jeg hjemme i vores køkken og det var en stor oplevelse. Følte mig urkvinde sej, da jeg et par timer efter, selv hejste flaget ude i haven. Jeg synes at det er fantastisk at opleve kroppens kræfter under en fødsel. Tænk at vi kan! Og jeg synes det er meget spændende hvor meget kvindens indstilling, tanker om fødslen, fødselsforberedelse, fødselsomgivelserne og den støtte kvinden får under fødslen kan påvirke fødselsforløbet.

Randi: Jeg havde en lang fødsel, som så mange andre. Jeg svor undervejs, at jeg ikke skulle have flere børn, men det øjeblik min søn lå hos mig, sagde jeg til min mand, at nu var jeg parat til en mere! Jeg griner i dag, når jeg tænker på alle de sjove stillinger, jeg blev lagt i. Den sjoveste var nok, da jeg sad som en frø på lejet. Jeg kunne hverken fragte mig selv frem eller tilbage, men der var heldigvis masser af hjælp. Det var spændende at følge med i et spejl undervejs, for sikke vidunderlig og magisk en fødsel er.

Helle: Jeg har haft fire gode fødsler, selv om kun den ene var uden komplikationer. Jeg har aldrig været bange for at føde. Jeg har på forhånd lavet min liste med ønsker – som jordemødrene har været lydhøre for. De to ting, tror jeg, har skabt ro for mig og min mand. – og så synes jeg ikke, det gør vildt ondt at føde (hellere det end tandlæge) ?

Louise: Min 2. fødsel, fødslen af min datter, var længe ventet. Så da jeg en uge over termin kl. 23 om aftenen mærkede den første spæde ve, var jeg mere end klar til at byde hende velkommen og glædede mig over at det endelig var nu. Den velkendte følelse af veen, der spredte sig og strålede ud i mit højre lår, huskede jeg lige så tydeligt, som da jeg havde mærket den 2 år forinden med storebror. Jeg havde på fornemmelsen at det ville gå stærkt, og da vi landede på fødegangen kl. 00.30, var jeg 6 cm åben, men følte allerede pressetrangen trænge sig på. Jeg kunne ikke forstå at det kunne gå så stærkt, at det var nu. Min krop arbejdede godt med veerne – jeg kunne det her. Jeg vidste hvad jeg skulle gøre. Kroppen skulle gøre sit arbejde og jeg gav slip. En halv time senere var jeg fuldt åben og vandet gik, da jordemoderen tjekkede mig. 10 minutter senere kl. 01.10 fløj lille Ida ud i én presseve. Min mand sagde, at det lignede jordemoderen greb en amerikansk fodbold! Hun var så lille og fin, og jeg var vildt overrasket over, at hun allerede var her. Min krop havde gjort det ‘umulige’, og slet ikke opdaget at jeg havde født; ingen hævelse, ingen bristninger. Bare klar til at gå fra fødestuen og hjem 3 timer senere. Dét var fantastisk. En fantastisk fødsel!

Kathrine: Jeg gik 12 dage over og fødte 7 t før planlagt igangsættelsessamtale. Da jeg mærkede første spæde ve og det gik op for mig, at det denne gang ikke bare var regelmæssige plukkeveer, var smilet ikke til at pille af mig. Jeg var ovenud lykkelig over, at min lille fyr ville komme ud uden tvang og elskede at min krop bare vidste hvad den skulle. Jeg fulgte bare med, og hvilken fantastisk følelse var det ikke lige, at hver ve bragte os tættere på at se vores baby for første gang. Jeg arbejde med det, og det var skønt (og selvfølgelig hårdt og smertefuldt, men på den gode måde). Da jeg fik lillemanden i armene første gang var alt endnu bedre, og så skide være med de sting der ventede. Jeg sprang endda op til jordemoderens forbavselse da han skulle måles og vejes – skulle ikke gå glip af noget. Alt var perfekt!

Randi: Fin udfordring, husker tit tilbage på min fødsel som slem… men i virkeligheden var det jo helt fantastisk! SÅ stolt af min krop som knoklede igennem 2 døgn med veer uden smertestillende, at jeg kunne tage det så relativt roligt og bevare kontrollen. Den helt vanvittige følelse af tomhed i maven og varm våd baby på brystet. Det helt fantastiske første blik fra min helt perfekte lille bitte datter. Ja så fantastisk at jeg GLÆDER mig til at gøre det igen om 5 mdr. Jeg vil virkelig øve mig i at tænke og tale godt om min fødsel, mest for min egen skyld men også for andres ?

Anne: Jeg tænker stadig tit på min seneste fødsel, her 1 år efter. Og tankerne bliver mere og mere positive. Jeg havde stor ro på, da der begyndte at være optræk til fødsel. Jeg prøvede at skyde det lidt hen, så jeg ikke blev helt udtrættet før det endnu rigtigt var begyndt. Det er jeg stolt af, for det gjorde mig mentalt klar. Jeg husker spændingen og længslen for fødslen. Jeg havde svært ved at mestre veerne, da de var så intensive. Men jeg fik fantastisk hjælp af en SoSu assistent. Og jeg er glad og stolt over at kunne give mig hen til hendes viden og tryghed. Det gjorde mig tryg. Jeg var hammer god til at presse og det tog kun et par minutter. Jordemoderen nåede lige at få handskerne på ? Følelsen af at have gjort det, at have overvundet, hvad jeg troede var umuligt og få den oplevelse efter et kejsersnit, gør mig helt vildt lykkelig. Ville gerne igen, men skal sgu ikke have flere børn. ?

Mette: Jeg nåede det hele: s-drop og epidural, fordi jeg stoppede med at udvide mig fra 5 cm., “trussel” om kop, hvis ikke jeg fik presset hende ud selv. 13 timers veer hjemme og 12 timer på Herlev. Men ud kom hun, uden kop, og det var verdens bedste fødsel! Roligt forløb, dejlige veer og en ubeskrivelig indre kontrol. Jeg gør det gerne 100 gange igen.