Der er 2 år og 10 måneder mellem Kummefryseren og Mandlen. De første par år vi holdte ferie sammen, syntes jeg var vildt energikrævende og grænsende til det ikke-sjove. Det var satme hårdt at være sammen med et spædbarn og en 2 årig og at skulle underholde dem en hel dag. Lige som man troede at klokken var ved at være 16, fandt man til sin gru ud af at klokken kun var 9.20. Nogle synes måske det er nemt at jonglere med to småbørn, men jeg syntes det var hårdt.
Af og til tænkte jeg på, om det mon bare var mig der ikke mestrede den dersens mor opgave. Men nu er de blevet 5 og 7 år og jeg elsker vitterligt hvert et øjeblik af den her påskeferie og ville ønske at den fortsatte i al uendelighed. Børn har altså deres øjeblikke… Jeg ved ikke om det bare er mig der er blevet en bedre mor, eller om det er børnenes hjernehalvdele der bare er vokset sammen ?. Men lige nu er alt altså ret perfekt!
Jeg ville ønske at jeg “dengang” lige kunne få et kig ud i fremtiden og se at det hele nok skulle gå. At jeg en dag ville kunne kigge mig selv i spejlet og sige: Lillemor… Du er sgu en god mor! Det er meget normalt at synes det er hårdt med småbørn!
Apropos at være en god mor, så synes jeg at du lige skal kigge med HER ?
5 Kommentarer
Nina
19. april 2019 at 17:22Elsker når du laver disse “kommet ud på den anden side”-opslag! Vil sige, at lige denne påskeferie spiller ret godt indtil videre, men ellers synes jeg også, at to små børn er tough business, så glæder mig til, at de bliver lidt større. Du hjælper på usikkerheden, når du siger, at det faktisk bare har noget med deres alder at gøre 🙂
Lillemor
20. april 2019 at 15:57Hvor er du sød! Dejligt at du synes om det og din kommentar varmer, kan du tro! Dejligt at I har haft en god påskeferie!! Det er nogle gange sådan lidt “enten/eller” når de er så små 🙂
Pernille
19. april 2019 at 20:38Tak! Fra moren med 2 år og 9 måneder mellem de små monstre, som er træt af tre-årige og babyer.
Lillemor
20. april 2019 at 15:55Kærlighed til dig! ALLE aldre er jo dejlige. Men jeg tror altså også at det er ganske naturligt, at man craver lidt “alene” tid i ny og næ. Og det er bare ikke altid at børn på tre år (og slet ikke babyer!!) tillader den slags. Klask fra Lillemor
Pernille
20. april 2019 at 23:49Det er derfor, det er så rart at høre fra en på “den anden side”, når man overvejer at sælge to for ens pris. Tre år er en sjov alder, men hold nu kæft, hvor bliver jeg skør i hovedet nogen gange.