Derfor er det så svært at skille sig af med babytingene!

Det er helt åndssvagt. Vi har verdens grimmeste (og jeg mener oprigtigt verdens grimmeste!) pusletaske, som vi har brugt til Kummefryseren og Mandlen. Købt for 19kr i IKEA i 2011 ? Men mega handy! Jeg beholdte den af ren og skær stædighed, fordi den var så grim og fordi jeg nægtede at betale 500kr, for noget der med høj sandsynlighed ville blive smurt ind i babylort alligevel. Så hellere købe en dyr taske til mig selv som kompensation!

Nu er menneskeungerne for længst færdige med pusletasken, men alligevel kan jeg ikke få mig selv til at smide den sort/hvide rædsel ud. Der ligger endda stadig en ble i størrelse 4 der i, samt et par rene baby sokker og lidt andet tingel tangel.

Jeg har lige siddet og kigget kommentarerne igennem til det her indlæg, som jeg skrev for nylig. Der kom rigtig mange anerkendende kommentarer og mange kunne sætte sig ind i mit sted omkring det dér med flere børn/ikke flere børn. Der var eksempelvis én der skrev at dét at sætte barnevognen til salg, havde fyldt enormt meget på følelseskontoen. Hun havde endda fået bud på barnevognen, men valgt at ignorere dem. For den betød altså bare et eller andet! Som jeg svarede hende, så er det jo ikke bare en barnevogn. Det er ikke bare et par metalstænger, noget stof og en madras. Det er jo nærmest et symbol på hele ens forældreskab! En tingest der repræsenterer den kærlighed og nysgerrighed der ligger i at skulle have en baby. Nogle metalstænger der minder én om alt det spændende der var i vente – men som nu er “slut” (altså, det er jo ikke slut…men nu er der et nyt kapitel i vente, som ikke indeholder sutteflasker og skidebleer). Nogle metalstænger der minder én om den nyforelskelse man har som nybagte forældre og meget meget andet.

Kort sagt: Der ligger bunkevis af følelser og minder i sådan en tingest. Om det er en barnevogn, en kravlegård eller en pusletaske. Eller sågar en lille forvasket bodystocking. Og det kan føles helt skørt at skulle sælge de minder for nogle håndører på et loppemarked.

Som jeg skrev i indlægget, så var det simpelthen så hårdt at pakke gammelt tøj ned fra Kummefryseren og Mandlen. For alle små stykker klæder vækker jo minder!! Jeg har givet meget af det væk. Men altid med en klump i halsen. Dengang vi solgte barnevognen, var det også med en tåre trillende ned af kinden. Lige præcis af den grund, hænger verdens grimmeste pusletaske stadig blandt vores jakker og halstørklæder. Og jeg har ikke i sinde at fjerne den lige nu ? Jeg er ganske enkelt ikke parat til det! Jeg gruer lidt for den dag Lillefar åbner døren til vores “roderum” og får 54kg børnetøj lige i hovedet, fordi jeg ikke har kunne nænne at smide lige præcis dét stykke tøj ud. (Eller dét eller dét eller dét og SLET ikke dét!!)

Well well…sådan er livet jo. Men det er da lige noget der kan give én en lille klump i halsen, ik’?