Ærlig snak

Ved I hvad det (aller!) bedste er ved at blogge?

20190504-214634.jpg

For nogle år tilbage modtog jeg en mail fra en læser, som jeg aldrig har kunne slippe. En mail der virkelig bekræfter mig i, hvorfor det er at jeg sætter mig ned og skribler ved tastaturet. Det er faktisk ret få røvhuls-agtige beskeder jeg får, om end der naturligvis af og til kommer nogle sure beskeder i min retning. Mest af alt er I bare skide søde til at smække dejlige virtuelle high-fives.

Men – der var dog alligevel lige den her læser, der skrev en mail til mig, som virkelig gav mig en (positiv) klump i halsen. Hun havde nemlig kræft og var i gang med en ret voldsom kræftbehandling. Hun skrev at hun havde mange søvnløse nætter, hvor kræften og kræftbehandlingen holdte hende vågen. Én af de ting hun gjorde for at slippe for tankerne omkring sygdom, var at gå ind og læse mine blogindlæg. Jeg husker tydeligt at hun skrev, at det for en stund fjernede alle tanker om sygdom og gav hende et smil på læben. Dét mine damer og herrer…dét er satme det største skulderklap man kan få som blogger.

Jeg er faktisk ret overrasket over at langt de fleste, når de spørger ind til min funktion som blogger, som det første spørger til de materielle goder. “Er det ikke fedt at modtage spons gaver?”. “Hvor meget tjener du egentlig?”. “Det må da være super fedt med invitationer til dit og dat”. Og jo, bevares, dengang jeg satte mig ned og skriblede mit aller første blog indlæg, havde jeg da ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville bringe mig der til, hvor jeg er i dag. Men at tro at gratis spegepølse (som jeg skal betale skat af) og forpremiere invitationer, er dét som bloggere anser som værende det fedeste, er altså misforstået. Og vil I høre hvad jeg har tjent på bloggen i hele april måned? 161,03kr. I know, crazy ik’? ? Så tro det eller lad være…men at vide at jeg kan bringe et smil på andres læber, er hele lønnen i sig selv. Og kan ikke gøres op i kroner.

Det er virkelig sjældent at jeg laver kampagner for firmaer. Jeg siger nej til ret mange henvendelser, da jeg ikke lige tænker at det afspejler Lillemor. Da børnene var yngre, blev jeg eksempelvis tilbudt lækkert børnetøj til Kummefryseren og Mandlen. Men hvad skal jeg med børnebukser til 600kr, når de alligevel bare skider det igennem alligevel? Ellers tak ?. For nyligt blev jeg også tilbudt sexlegetøj fra en unavngiven sexshop…men for faen’, jeg har da nok at se til som mor til to små børn, jeg har da ikke også overskud til at blogge om små kugler, som jeg ikke aner hvor skal op!

Kort sagt: Det er dejligt at få en kampagne af og til, som jeg tænker at I som læsere også kan få gavn af. Men Lillemor er altså ikke til salg! For mig er det ultimativ fedeste, og lønnen i sig selv, når trætte mødre skriver: ”Du er så befriende at følge! Du bekræfter mig i at jeg gør det godt nok som mor, selvom jeg af og til har lyst til at kaste babyen i skraldespanden”. Dét alene er jo den største cadeau man (jeg!) kan få som blogger. Så tak for jer, der skriver så søde beskeder! Det varmer mit (ellers iskolde) hjerte ❤️

Jeg har helt glemt at fortælle jer det aller fedeste!! For en måneds tid siden, var jeg på et kursus. Vi var vist tolv kursister. Da jeg stod og prøvede at fikse mig selv en kop kaffe i pausen, kom den her kvinde hen til mig og sagde: “Hej Lillemor…vi skrev faktisk sammen for nogle år siden. Jeg havde kræft. Kan du huske mig?”. Prøv lige a’hør’her…JA! Jeg kan huske dig. Du er grunden til at jeg er stolt af det jeg gør. Dig og alle jer andre, der sidder med et smil på læben lige nu. Tak. Bare tak!

Hvis I vil se nogle “gode” eksempler på, hvad jeg har måtte høre af lort igennem tiden, så vil jeg anbefale jer at læse med lige HER. Og hvis der er nogle trætte mødre med på linjen, der trænger til et lille smil på læben, der bekræfter jer i, at I ikke er alene, så vil jeg på det kraftigste anbefale jer at kigge med HER ?

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply
    Cathrine
    8. maj 2019 at 20:07

    Tak for dig ❤️! Du kan virkelig altid bringe et smil frem på mine læber uanset, hvor træt jeg er! Ja okay, det lød lidt som om jeg er forelsket i dag, måske jeg er? 😂 ej, men du er simpelthen så sjov!

  • Reply
    Ulla
    8. maj 2019 at 20:19

    Åhr lillemor, jeg er en halvgammel mor, som egentlig har alderen til at være bedstemor😳men som har været gravid í virkelig mange år, haft babes ved brystet í lige så mange år, og som endelig er kommet í overgangsalderen som 48 årig, den yngste 6 år.. Og jeg er vel egentlig for gammel til at fölge din blog, men jeg gör det alligevel og gnægger í skægget (jo, man får lidt dun í ansigtet með alderen) når jeg genkender al det, du skriver om, og ved at man overlever, at det går over, og ungerne bliver voksne! Og jeg har jó mödt virkelig mange jordemödre, först var de helgener, så blev de lissom yngre og.. Jaaaah altså, jeg ku sætte dagsordenen til sidst sådan lidt bedrevidende😂, men din blog altså, tak, den viser, at vi alle er temmelig ens í bund og grund, og kærligheden til vin er universal (hvid í stedet for röd med alderen) og man skal så virkelig í gang með at röre sig í mín alder, så de flydende kalorier ikke sætter sig!

  • Reply
    Nadja
    8. maj 2019 at 22:36

    Sikke et fantastisk indlæg! Bliver helt rørt over, at du mødte kvinden, som havde skrevet til dig ❤️ Det er da intet mindre end helt FANTASTISK og kan aldrig gøres op i penge!

  • Reply
    Lone / DoodleMor
    10. maj 2019 at 19:40

    Tusind tak for skøn og hudærlig læsning 😘
    At blogge skal komme fra hjertet, og forbi man elsker at skrive. Indtjening er selvfølgelig en bonus, men jeg holder mig også mest til at skrive for min egen og læsernes skyld, og går ikke op i at tjene penge.
    Der følger altid deadlines og forventninger med, når indlæg er sponsorede, og hos mig skaber det mere stress end glæde.
    Så elsker at høre om, at andre også blogger fordi det er fedt, og ikke for at blive rig og kendt 😉
    Den bedste kommentar jeg har fået er; “Når jeg bliver nogens mor, så vil jeg være lige som dig” ❤️ Glemmer det aldrig.
    Møs fra DoodleMor / Lone

Svar