…med at melde sig til programmet Alene i Vildmarken. ”Men er du en Vildmarks-kind-of-garl?” tænker du nok. Og svaret er selvfølgelig…nej. På ingen som helst måde. I lang tid troede jeg faktisk at jeg var allergisk over for græs. Altså at træde på det. Jeg har aldrig været en have-pige, og jeg er fortsat ret overbevist om, at jeg har en helt speciel allergi over for havearbejde. Altså, jeg går gerne i haven, hvis en liggestol og en Gin & Tonic akkompagnerer mig. Det skal ikke hedde sig at jeg er sart! Men jeg bliver aldrig hende mutteren der står med røven i vejret og luer ukrudt.
For noget tid siden, sagde Lillefar sådan her til mig: ”Jeg går lige ud i haven…og hvis du er i tvivl om hvor dét er, så er det dét der store grønne areal, der ligger bag huset”. Jeg er altså (med rette!) blevet drillet af Lillefar i mange år, med at jeg ikke er særlig off-road. Jeg har også sagt til ham at han har fundet den forkerte kone. Til gengæld er jeg mega god til at vaske tøj. Og drikke rødvin.
Engang spurgte han mig fandme, om jeg ville med på vandretur til Lapland…..
”Skat…have we met? Ligner jeg én der vandrer? I think not. Og stik mig så rødvinen”.
Dog har vi altid set Alene i Vildmarken sammen. Både den amerikanske og den danske version. Alle sæsoner. Jeg synes at det er ret interessant… for jeg har lagt mærke til at dét der slår folk ud, for det meste, er længslen til hjemmet. Men jeg tror faktisk at jeg ville klare det ret godt. Jeg mener… man kan sove længe hver dag! Man skal ikke smøre madpakker og man kan ligge og brede sig alene i sin grannåle-dobbeltseng. What’s not to like!! Og så er det da en mega god slankekur. Jeg har før været på kålsuppe kuren, så kan jeg vel også klare en vildmarks-kur, hvor jeg spiser bær til morgenmad, bark til frokost og luft til aftensmad. Jeg kan ikke se problemet.
Hov for søren… nu skal jeg jo vare mine ord, så jeg ikke (også) bliver meldt til kommunen for omsorgssvigt og får en paragraf et-eller-andet smækket i nakken. Det er jo enormt populært i øjeblikket, at læsere melder mor-bloggere til kommunen. Men hvis I alligevel ringer til dem og melder mig, fordi jeg mener at jeg godt kan undvære dem i X antal dage, kan I så ikke lige høre dem, hvor lang ventetiden er på bestilling af pas? Så slipper jeg for at google.
Nå, men jeg har sådan (helt ærligt!) tænkt at det kunne være ret sjovt at udfordre sig selv. Lillefar, som sagtens kan begå sig i øde områder og synes at det er sjovt og hyggeligt at vandre, ryster på hovedet af mig, alt imens han tager sig til hovedet. Jeg tror faktisk at han sagde: ”…det værste er bare at du garanteret kommer med i programmet”. Han har så samtidigt også sagt, at han bare har tænkt sig at vente ude i lufthavnen, når han har sagt farvel til mig. Han mener åbenbart ikke at det tidsmæssigt kan betale sig at køre hjem, da jeg nok giver op samme dag. Mine kollegaer sagde også meget motiverende, at jeg da godt kunne flexe halvanden dags tid.
Well well… det er nu fristende! Havde det ikke været fordi at jeg netop har bestilt en forlænget weekendtur til Paris med Migogmintinderbaby og Sydhavnsmor i september, så kan det skisme godt være at jeg havde taget Vildmarks-kuren. Nå. Næste år måske.
Har de mon WiFi i Vildmarken??
Ingen kommentarer