Historien om Dillerbanden

Fra venstre: Meyermor, Abudhabihausfrau, Lillemor og Miriam (indsæt selv billeder af Karmamilli, Fyrstenogfruen og Migogmintinderbaby)

Der var engang en pige. Hun havde ben så lange som storebælt og havde erhvervet sig to styks børn, en mand, et totalkreditlån og en rusten Mazda. Hun syntes, at det der instagram var lidt for proppet med palietter, ferskenfarvede cardigans og hjemmebagte boller. Så hun oprettede en blog ved navn Lillemor. Her skrev hun om alt det uperfekte, men som i hendes øjne egentlig også var ret perfekt. Hun skrev om børn der sked igennem (alting), om at man aldrig kunne gå på toilettet i fred, om lange bryster og meget andet. Men selvom hendes børn brugte hendes bukseben som lommetørklæde, var der masser af kærlighed (og vin).

En dag mødte Lillemor en anden blogger til et arrangement. Hun hed Karmamilli. Hun havde et smil på størrelse med Lolland Falster. Da Lillemor forlod arrangementet, var hun slet ikke klar over, at Karmamilli skulle vise sig at få en kæmpe betydning i Lillemors liv.

Noget tid senere sad Lillemor og scrollede igennem Instagram. Pludselig så hun et mærkeligt hus. Sådan et slags hus som Pippi ville have elsket at bo i. Sådan et hus der skriger langt væk af kærlighed og overskud. Lillemor skrev som en kommentar på billedet, at det var et sødt hus, og at der pudsigt nok lå ét lige rundt om hjørnet der vist nok lignede det ret meget. FyrstenogFruen der var ejeren af huset svarede, at det jo så nok var hendes. For der fandtes ikke mange af den slags huse. Lillemor foreslog at de diskuterede det over en kop kaffe. Det var FyrstenogFruen med på. At det skulle vise sig, at der hang et par trusser på Lillemors dørhåndtag, da FyrstenogFruen trådte ind i Lillemors hjem, er en helt anden (pinlig) historie. Men hey, de manglede da ikke samtaleemner!

Pludselig en dag blev Lillemor inviteret til gallafest med en masse andre bloggere, som Lillemor ikke kendte. Lillemor var ret nervøs, da hun drog mod det store palads (læs: SAS hotellet). Men før hun vidste af det, var der en kvinde med gyldent og glinsende hår, der råbte Lillemors navn: ”Hey, hva’ så Lillemor! Er du klar til fest?”. Det var Meyermor der sagde disse ord. Sammen fulgtes de op til festen og mødte en anden vildfaren blogger uden følgeskab. Nemlig Karmamilli – du ved, hende med Lolland Falster smilet. Efter festen, begyndte Lillemor, Karmamilli, Meyermor og FyrstenogFruen at skrive lidt sammen. De besluttede sig for, at de da skulle lære hinanden bedre at kende. Så de holdte en fest! De syntes, at det var en god idé at invitere nogle gæster med. De havde alle sammen hørt ret godt om hende der Abudhabihausfrau. Hun skrev meget om tissemænd på sin blog. Og let’s face it. Det er da et sprog, som os mødre kan forstå! Så hun var oplagt at invitere med.

For at der skulle være lidt sjov i gaden, fik alle nogle små opgaver. Abudhabihausfrau fik eksempelvis til opgave at lave noget sjov hovedbeklædning. Så vi endte alle sammen med en diller på hovedet. Ja, man kunne jo gå så langt som at kalde os for en lille Dillerbande efter den aften.

De fortsatte med at ses; Lillemor, Karmamilli, FyrstenogFruen, Meyermor og nu også Abudhabihausfrau.

Pludselig en dag så Lillemor, at én ved navn Migogmintinderbaby havde skrevet en kommentar til et af Lillemors Instagramopslag. ”Det var da et mærkeligt navn” tænkte Lillemor. Lillemor klikkede ind på Migogmintinderbabys profil og så, at der også var en blog og ikke mindst en masse bandeord. ”Det er jo uperfekt, så det er helt perfekt!” tænkte hun.

Efteråret nærmede sig og Dillerbanden havde besluttet sig for, at holde en vaskeægte Oktoberfest. Lillemor foreslog de andre medLEMmer af Dillerbanden, at hende dersens Tindertrunten kunne komme med. Det syntes de heldigvis var en god idé, og før de vidste af det, var Migogmintinderbaby en fasttømret del af Dillerbanden.

Hun var dog ikke den eneste, der var blevet inviteret med til den fest. En anden skønhed fra Østerbro, havde nemlig også fået en invitation. Hun var modsat os andre både single og havde ingen børn. Så vi besluttede os for at leve vores liv gennem hende af og til. Nemlig Miriam.

Hende dersens Lillemor var ret glad for, at hun havde mødt de dejlige damer og havde sin Dillerbande. Også selvom det altid var et lidt akavet øjeblik, når Lillemors datter på 8 år spurgte sine veninder fra 2. klasse, om deres mødre også havde en Dillerbande! Så vidste Lillemor ikke helt, hvad hun skulle sige.

The end