Mænd har godt af lidt barsel… Ik’?

Vi har jo fået et nyt firbenet kæledyr der hjemme. Efter at vi mistede vores pruttende kærlighedsmaskine Børge The Bulldog sidste år, har vi faktisk savnet den der ubetingede kærlighed, som sådan et bæst giver. Vi turde dog ikke kaste os ud i endnu en ”skrøbelig” hunderace og har derfor valgt en klassisk model, som statistisk set er lidt mere robust. Nemlig en hel klassisk labrador. I brun. Så nu har vi en lille kødklump, med alt for meget hud, rendende rundt der hjemme.

Jeg ville jo egentlig gerne have, at den skulle hedde Flemming. Men Lillefar, Kummefryseren og Mandlen kom med det ret gode argument, at det altså ikke passede til en pige. Så nu hedder hun Bertha. Hendes livret er planter, gulvtæpper, vores kat og knæhaser. Men vi arbejder på sagen, og forhåbentlig er vi snart ovre fasen, hvor hun skider og pisser inden for.

Jesus, det er jo lige som at have et spædbarn!! Der er altså knald på sådan en lille kødklump! Derfor kan I forestille jer, at det var en lidt sjov samtale, da Lillefar og jeg skulle finde ud af, hvordan ”barslen” skulle deles op. Lillefar tager den største del af hundebarslen. Og med to barsler på mit eget CV på samlet set 2 1/2 år kunne jeg ærligt ikke lade være at smile lidt for mig selv ved tanken om, at Lillefar nu (også!) står over for et ustyrligt og fuldstændig uforudsigeligt væsen, der tisser og skider på dig, når du mindst venter det. Og ikke mindst fucker med din nattesøvn.

Lillefar var en god mand og støtte, da jeg selv var på barsel. Vi havde dog den aftale, at jeg tog nætterne. For han skulle jo være frisk til at gå på arbejde. Det virkede også altid som en glimrende idé klokken 20 om aftenen men knap så god en idé klokken 3 om natten. Men det var aftalen. Altså med mindre jeg var nået der til, at jeg var parat til at ofre skidemaskinen til skraldespanden…så kunne jeg godt lige vække ham, så jeg kunne gå ud i haven og kaste besværgelser mod diverse guder og i øvrigt alle babyer i hele verden. Vi var lige meget ‘på’ i dagstiden (og i weekenderne), når ikke Lillefar var på arbejde.

Men så skete der dét at vi fik en Bertha The Beast. Og Lillefar skulle på barsel. Det var et priceless udtryk, han havde i ansigtet, da vi første aften skulle i seng, og jeg havde placeret en madras ved siden af hundehjørnet inde i stuen. ”Men hvad…hvad hvis den vågner? Eller hvad hvis den ikke vil sove?” spurgte han. Og ja, bedre menneske er man (læs: jeg) vel ikke, end at man (læs: jeg) så udtrykte en dyb ”nu overtager jeg verdensherredømmet” latter (go home Havheksen Ursula), alt imens man (læs: jeg) gik ind i soveværelset med et sæt ørepropper under armen og lukkede døren med sætningen: ”Figure it out, skatter! Godnat!”

Vi har så heldigvis fået en meget soveglad hvalp. Men jeg har da hørt Lillefar råbe ”AV!” inde fra stuen af en gang eller to…og undret mig over lugten af lort. Og derefter puttet mig tæt ind under dynen, naturligvis. Man skal jo have sin nattesøvn, når man skal op på arbejde…

ik’?

Jeg husker TYDELIGT en af de vildeste nætter i min barsel. Læs om den nat lige HER.