Alt det der med nytårsforsæt er jo i virkeligheden ret kliché. Vi har det med at tage munden for fuld og liste en masse urealistiske nytårsforsæt op for os selv, som vi højst sandsynligt ikke kan overholde. Jeg har i hvert fald mere end én gang lovet mig selv 31/12, at jeg i det nye år ville løbe både halv- og helmarathon, læse flere bøger og nyde hver en bid af de gulerødder, som jeg ville indtage i hobetal. Man kan ikke andet end at blive skuffet over sig selv, hvis man sætter baren for højt. Og det gør man eksempelvis ved at love sig selv at løbe et halvmarathon, hvis man knap nok kan løbe ud på toilettet uden at blive forpustet.
Det er ikke fordi, at jeg ikke synes, at det er godt at have nytårsforsæt eller mål i livet. Det skal bare ikke være med henblik på at gøre sig selv til et nyt menneske. Man skal nyde det menneske, man er! For uanset hvordan vi vender og drejer det, så besidder vi jo alle en masse fede egenskaber. Men man kan godt kaste lidt ny krydderi over sig selv en gang imellem og skrue på nogle få knapper. I min optik er det præcis sådan, at et nytårsforsæt skal være.
Derfor er mine nytårsforsæt i år følgende: Brug tørretumbleren mindre og indfør flere kødfri dage. Så kan gulerødderne rende og hoppe de små svin. Men et nytårsforsæt som jeg også har, er følgende…
Jeg ser en tendens til, at vi tillægger os selv for lidt værdi. Jeg har set det hos andre, men jeg har i den grad også set det hos mig selv. Det er faktisk først de seneste år, at jeg har opbygget et selvværd, der tør sige til mig selv: “Du er fucking genial, og de er heldige at have dig i deres liv”. Det lyder måske lidt tough. Men før i tiden kunne jeg blive enormt usikker på andre mennesker og hade, hvis jeg fik en fornemmelse af, at nogen ikke brød sig om mig. Det er der vel i grunden ingen, der kan lide. Men i dag tænker jeg i langt højere grad, at det må være dem selv, den er gal med. Ikke mig! Og hvis nogle ikke kan lide mig, så er det skisme tough luck (for dem). Jeg har derfor hørt mig selv sige den her sætning til en del veninder det sidste års tid, og derfor vil jeg også gerne sige det til jer (udskift selv hende med ham):
Det er ikke kun hende, der har en værdi for DIG. DU har også en værdi for hende!
Det lyder måske simpelt…men er det noget, I siger til jer selv?
Jeg havde en snak med en veninde (lad os kalde hende Preben!). Preben fortalte mig, at hun havde en tæt veninde, som Preben hele tiden følte, at hun ikke “levede op til”. Som hele tiden lod til at være skuffet over Preben. Jeg er en meget “lige ud af posen” kind of garl, så jeg opfordrede Preben til at konfrontere veninden med det. Jeg sagde: “Husk lige, at det ikke kun er dig, der har været veninde med hende i 20 år. Hun har også været veninde med DIG i 20 år. DU har også en værdi for hende! Vid det! Og husk at handle på det. Man må gerne stille krav til sine veninder”.
Min anden veninde havde problemer i sit parforhold. Og især er det måske i parforhold, at vi føler os hjælpeløse uden partneren, hvis noget lugter af et brud (det ville jeg også gøre, jeg er bestemt ikke perfekt!). Men det er også vigtigt at huske på, at partneren har brugt X antal år sammen med én, netop fordi man har en høj værdi. Fordi man ER noget værd.
Lige præcis dét er mit aller vigtigste budskab til jer. I ER fandme noget værd! Vi kan altid skrue på nogle knapper, bevares. Der er altid ting, vi kan blive bedre til. Men i de relationer vi har, er det altså ikke kun den anden, der har en værdi. Jeg tror desværre, at vi er ret slemme til at glemme det. Men med dette skriv håber jeg, at I vil huske på det!
Forleden skrev jeg et lidt mere humoristisk indlæg om nytårsforsæt. Det kan I læse lige HER.
Nytårsklask fra Lillemor
2 Kommentarer
Maria Schjerning
3. januar 2020 at 19:05Det er SIMPELTHEN så spot on det der! Kæmpe tak for reminderen ❤️
Lillemor
4. januar 2020 at 19:56TAK for en dejlig kommentar 🙂 Godt nytår!