Ærlig snak Life of a mom

En date i torturens navn!

Lillefar og jeg var i aftes på date…og lad os nu bare være ærlige! Det er ikke fordi, det sker så super tit! Vi har jo en god gang familiefabrik kørende, hvor snot og madpakker kører på samlebånd, og vi løber afsted for at følge med. Som om det ikke var nok, besluttede vi os jo pludselig for at få en hundehvalp i efteråret. Bare fordi vi ikke syntes, at vi havde travlt nok i forvejen (indsæt valgfri smiley…gerne én med desperation i øjnene!)

Kummefryseren og Mandlen er endelig stoppet med at have ufrivillige vandladninger og bruge os som omvandrende lomeletter. Men det blev åbenbart lidt kedeligt for Lillefar og jeg, så derfor fik vi en hund, der beriger vores trægulv med pis og lorte, der er en smed værdig!

Nå, det var slet ikke dét, det skulle handle om. Ud over at købe en hundehvalp i efteråret, købte jeg nemlig også billetter til et foredrag med Daniel Rye. Den danske fotograf, der for nogle år tilbage, rejste til Syrien og blev taget til fange af Islamisk Stat. Så i aftes smuttede Lillefar og jeg på romantisk date og lod os indlulle i fortællinger om tortur, desperation og ondskab. Dét er da noget, der kan pifte et ægteskab op! Faktisk sluttede Daniel Rye foredraget af med at sige (noget a la:): “Nu er jeg blevet far. Jeg har ét barn der hjemme og ét på vej. De islamister der tog mig til fange er nogle vatpikke…for jeg har fundet ud af, at børn har endnu mere magt og kan gøre mig endnu mere bange end nogle skide islamister”.

Jeg inviterede jo engang Lillefar på en date, der ikke heeeeeelt gik efter planen! Læs om den date HER. Billedet ovenfor er i øvrigt fra i sommer. Det er taget foran Kathult, hvor Kummefryseren og hendes veninde Uma kom til at skide i et udstillingstoilet i Alfreds hus. Hovsa! Det var pinligt. Læs mere om det lige HER.

Klask fra Lillemor

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Svar