I morgen er det 12 år siden, at Lillefar og jeg var på vores første date. Jeg havde i noget tid datet lidt på hjemmesider som dating.dk, love.dk osv. Der var sgutte æk noget, der hed Tinder dengang. Der var det noget med brevduer, røgsignaler eller at tænde modemmet, vente 40 minutter, og så gå ind på dating.dk. Og det var jo smart! For der kunne man jo bare liste alle sine mange krav op om den perfekte mand, og så kom han belejligt nok bare selv og bankede på døren. Smart, ik’?
NEJ… For sådan er virkeligheden jo ikke!
Jeg datede faktisk nogle “perfekte” fyre. Men fårk nu af hvor var de kedelige! De kunne måske opfylde mine krav på min liste, men en ret vigtig og fundamental ting manglede lissom’. Nemlig følelser. Og her taler jeg ikke om følelsen af at have lyst til at kaste op i sin egen mund, som jeg ofte følte, når jeg sad med nogle af de angiveligt “perfekte” fyre.
Det var først da jeg stregede følgende punkter, at jeg fandt Lillefar:
Du skal have en hvid hest
Jeg skal have minimum det halve kongerige
Du skal trykke NEDEFRA på tandpastatuben
Du skal synes, at det er mega hyggeligt, at se mig prøve tøj, når jeg er ude at shoppe
Lillefar trykker MEGA forkert på tandpastatuben, og jeg tror, at han vil skide højt og flot på min holdning til det ha ha! Han gjorde det også klart, i starten af vores forhold, at shopping og kaffe på café er noget, han helst ser, at jeg gør med mine veninder.
Men fuck hvor er jeg vild med ham. Og jeg har ingen intentioner om at stoppe med at være vild med ham.
For nyligt så jeg et opslag på instagram, hvor der blev nævnt en række krav/ønsker om en kommende partner. Selvom jeg egentlig godt forstår tankegangen bag (og tror, at det er en fase, vi alle sammen skal igennem), så har jeg også bare erfaret, at den perfekte mand ikke nødvendigvis findes i en række punkter. For nyligt var jeg eksempelvis ude at shoppe (uden Lillefar, ha ha!) og selvom jeg da gerne ville have haft ham med, så sneg jeg mig ind på ham, da jeg kom hjem. Han sad og malede med en kop kaffe ved sin side og lyden af stilhed. Jeg stod og observerede ham og fandt ud af, at det var præcis dét, der var med til at forme ham. Præcis dét, som jeg er så skide vild med. Netop at vi ikke er ens. At vi ikke nødvendigvis har samme præferencer. Men én ting har vi altså til fælles! Og det er kærligheden (…er der en eller anden der hiver en violin frem?)
Nå, men hvis I vil læse historien om Lillemor, Lillefar, Kummefryseren og Mandlen, så kan I klikke lige HER og få et hurtigt resumé! På lørdag skal vi på date! Vi skal ud at spise, men vil også gerne lave noget hyggeligt inden da. Har I nogle forslag, så hold jer endelig ikke tilbage!
Klask fra Lillemor
6 Kommentarer
Inni
5. marts 2020 at 20:23HAHA! Jeg prøvede engang at lave en liste: Det blev mest til “han skal ønske at få børn” og “han skal få mig til at føle mig speciel”. Og hvad endte jeg med? En fyr, der skulle overtales i fire år, før vi kom i gang med projekt barn, og som ganske vist spurgte pænt om lov til at tage til gameraften hos naboen (i hvert fald i starten af vores forhold – nu gør han det bare), men som glemte at spørge mig, om det var OK, at hans mor kom og boede hos os i fire dage. Men han er nu ret sød alligevel. Jeg skal i hvert fald ingen steder. <3
Kirstine
6. marts 2020 at 8:08Mine krav til en kæreste ser nogenlunde ud som følger:
Han skal respektere mine værdier og min personlighed. Eksempelvis at jeg er veganer. Han vælger, hvad han spiser, jeg vælger hvem jeg ikke spiser, og man respekterer hinandens valg. Man kan tale om det, men man skal ikke være dømmende og ubehagelig.
Vi skal kunne grine sammen, når vi har lært hinanden at kende.
Jeg skal kunne forelske mig i ham og omvendt. Stormende eller stille og roligt.
Disse tre krav er ufravigelige, men jeg synes heller ikke, de er urimelige.
Julie
6. marts 2020 at 10:33Det er virkelig et fint indlæg, jeg har altid sagt at jeg skulle have en høj, mørkhåret, brunøjet mand. Han måtte ikke være ældre end min bror som er 4 år ældre end mig, han måtte ikke have børn..
Altså udover at min mand er høj- såååå er han intet af overståede, blå øje, lyst hår, bleg, har tre børn og er 8 år ældre… og jeg kunne ikke ønske mig noget bedre.. så jeg er meget enig med dig
Lillemor
11. marts 2020 at 14:30Hvor er det bare dejligt at høre!! Kærlighed kan ikke gøres op på den måde nemlig. Selvfølgelig vil vi jo gerne have, at de grundlæggende er nogle gode mennesker. Men det kan man altså også godt være, selvom man ikke kan lde at gå på café 🙂
The one in love
6. marts 2020 at 13:53Du har så evigt ret. Jeg har egentlig altid synes, at de der krav var lidt noget pjat, men da jeg så begyndte at lede mere seriøst, kunne jeg straks se en masse krav poppe op helt per refleks. Nu er jeg blevet lidt vild med en, der på ingen måder ser ud eller er, som jeg forestillede mig. Han har (verdens dejligste) farkrop, fuldskæg (havde en idé om, at jeg ikke skulle have en med skæg), er ti år ældre end mig og følsom, frisk, intelligent og top-humoristisk, han er bare helt perfekt. Skid hul i krav og lister, de fører som regel ikke en frem til den store kærlighed alligevel ❤️
Lillemor
11. marts 2020 at 14:29Åh hvor lyder det bare mega dejligt!! Kæmpe tillykke til dig 🙂 Og det er helt rigtigt – kærlighed kan ikke gøres op i ét specifikt udseende eller en masse dumme punkter på en liste. Skal der være et punkt, skal det være: “Vil elske mig ubetinget og altid”. Ikke alt det andet pjat