Mor med blævrende underlæbe OG et 11-tal dinglende ud af næsen

I morgen er det sidste dag i børnehaven for Mandlen. Det er jeg slet slet ikke parat til.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville have to børn. Jeg har heller aldrig været i tvivl om, at jeg ikke skulle have flere end to. Men på en måde er i morgen et definitivt tegn på, at jeg ikke længere har små (altså sådan rigtig små) børn. Nu er de for alvor ved at blive store. Det er jeg ikke parat til.

Vi har aftalt, at det er Lillefar, der henter Mandlen i morgen, når børnehavedagen slutter. For det bliver bare en pinlig affære med mig. Der bliver nemlig både blævrende underlæbe og et 11-tal dinglende ud af næsen, og det er vist bedst at skåne både voksne og børn for den slags! Det giver vist ikke skide meget credit på legepladsen, at ens mor går i mor-kramper af sorg, og at pædagogerne som følge heraf må ringe 1813. Så den tar’ Lillefar.

Hvis jeg kunne have en 6 årig (i børnehave) og en 8 årig for evigt, ville det være fint for mig. Kender I det?

Klask fra Lillemor