Ærlig snak

Min tur i Go’Morgen Danmark!

20170216_195220

Jeg vågnede i nat. Jeg havde drømt den her vanvittige drøm om, at et af de indlæg jeg havde skrevet, var kommet i medierne og at jeg var blevet inviteret i Go’Morgen Danmark. Skørt! – tænkte jeg og lagde mig om på den anden side. Slog dog øjnene op kort tid efter! Fuck! Det er jo IKKE en drøm? Og så begyndte nervøsiteten lidt at melde sin ankomst. For skal man forberede sig til sådan noget? Hvad skal jeg sige? Og hvad skal (læs: MÅ) jeg ikke sige? Jer der læser med på nogenlunde regelmæssig basis, ved nemlig godt, at jeg ret hurtigt kan komme til at kaste et skældsord eller en dårlig joke ind i en sætning #LillemorForbandelsen

Vækkeuret ringede 05.20. Jeg kunne måske godt lige have nappet 7-8 timer mere i sengen (man er jo ikke mor til en 2-årig for ingenting), men jeg måtte hellere op og kaste noget krigsmaling i hovedet. Derefter fandt jeg noget sort tøj, så jeg ville slippe for, at tage de der obligatoriske ekstra 10kg på i TV. Jeg kastede mig op på jernhesten og susede op mod stationen og steg på det første og bedste tog ind mod hovedbanegården.

Mødetiden var 06.25. Jeg nåede det på sekundet! Ret flot klaret af én, der normalt altid møder til direktørtid. (Igen: Børn, you know. De forstår sgu altid at skide igennem på de mest ubelejlige tidspunkter). Jeg blev mødt med åbne arme, en luksus kaffemaskine og et morgenbord der sparkede røv. Lækkert!

20170216_195349

Pludselig blev jeg kaldt i “sminken” og fik lidt ekstra maling i hovedet. Og så hørte jeg stemmen…den dér stemme fra min kassemand 😉 Og han kom traskende op i sminken til mig. Og så var det at jeg hilste på ham, for aller første gang.

20170216_195254

20170216_195317

Troels! Fandme en fin fyr og helt nede på jorden. Han var lidt overrasket over, at han også skulle have pudder i hovedet, men vi fik os en god sludder over en ostemad bagefter og blev så taget godt i mod at Ida Wohlert. Vi blev guidet ind i den fine røde sofa og fik os en lille sludder om forestående interview. Og så hørte man pludselig ordene:

“Vi er på om 5…4…3…2…”

Og ja, så begyndte Lillemors hænder og læber at ryste som et espeløv. Jeg prøvede at virke cool, men altså…JEG VAR I GO’MORGEN DANMARK FOR HELVEDE 🙂 Selvfølgelig dirrer man lidt! Jeg synes dog det gik godt og jeg synes specielt Troels var mega sej. Og vi fik stukket hinanden en highfive bagefter 😉

20170216_195129

Så gik turen ellers til storkenes landingsplads, hvor jeg atter iklædte mig jordemoderkitlen og de blå træsko og fik holdt fødselsdag for endnu en sød lille bebs.

Alt er godt – men nu er jeg træt. Og vil bruge aftenen hånd i hånd med Lillefar.

Tak for jeres søde beskeder! I er de sejeste! Og hey… Fik I set det? Hvad synes I?

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply
    Stine rasted
    16. februar 2017 at 20:32

    Du var så god! -det var i begge to. Min søn sked i bleen to minutter før i skulle på, men skyndte mig at skifte ham, alt imens mit ene øre vendte i retning mod tv’et, så jeg kunne være sikker på ikke at gå glip af the moment 😊men hey, jeg nåede hen til skærmen lige som i skulle på 😍

  • Reply
    www.skøreliv.dk
    16. februar 2017 at 20:47

    Ville SÅ gerne ha’ set det, men det dersens job man skal ta’ sig af kom lissom i vejen!…..Bugger. Men så vild en historie! Og hey; i mellemtiden gik Facebook da også lige helt amok med historien, hva’?! Er du da helt vimmer!!

  • Reply
    Randi
    16. februar 2017 at 21:07

    Nej, jeg så det ikke, men jeg hørte dig på P4 i eftermiddags, og det gik da rigtig godt 🙂

  • Reply
    Jannie
    16. februar 2017 at 22:23

    Så dig👏🏼 Du var så sød og fin at både se og høre på😊

  • Reply
    Anette
    16. februar 2017 at 22:45

    Så det I var så seje.😀
    egentlig lidt heldigt jeg nåede at se jer (fordi jeg sov længe, så så genudsendelsen) det passede lige med da jeg satte mig ned efter at have sørget for hund og køkken 👍
    ja de putter godt nok meget sminke på en, men det jo pga alt lyset.
    Det er nu smart de ligger på hovedbanegården nu, så det nemmere at komme der til.

  • Reply
    Tina KH
    16. februar 2017 at 22:55

    Hvor er du bare frisk, sød og smuk:-)
    Godt gået!

  • Reply
    Charlotte
    21. februar 2017 at 20:09

    Kan man kun se det hvis man har abonnement på TV2 play?

Svar