Lillemors (let forsinkede) nytårstale!

Ak ja, så ramte vi atter et nyt år. Og I skal jo ikke snydes for endnu en nytårstale, som jeg i alt beskedenhed ved, at I har ventet længe og spændt på.

2017 var året hvor Lillemor introducerede jer for Den store mor-guide lektion 1. Selv tak i øvrigt. Når nu man som jeg besidder det sorte bælte i kategorien ‘mor’, så ville man da være et skarn, hvis ikke man delte ud af sine mangeårige erfaringer. Jeg har i øvrigt mange planer om både lektion 2, 3 og 4. Så stay tuned i 2018! 2017 startede dog lidt hårdt ud, i og med at vi måtte sige farvel til to af Kummefryserens højtelskede Barbie dukker, som Børge – vores dameglade og meget kåde engelske bulldog, en dag besluttede, skulle være på hans aftenssmadsmenu. Og som billederne viser, efterlod Børge altså de udvalgte (og naturligvis dyreste) Barbie dukker i en noget kritisk tilstand. De var ikke til at redde.

2017 var også året hvor Lillemor og Lillefar mange gange fik sagt både til sig selv og hinanden: “Det er bare en fase, det er bare en fase”, idet Kummefryseren og Mandlen har været igennem alle tænkelige faser, spring og deslige. Som skrevet i det indlæg, skal man ikke underkende lyden af en Barbie dukke, der bliver smasket ind i væggen af en 5 årig.

2017 bød på mange indkøbsture i de lokale supermarkeder. Blandt andet måtte Lillemor en dag et smut i Føtex – og man er vel blogger – så turen i Føtex skulle naturligvis foreviges her i blog-land. Og det lod til at samtlige danske medier også fandt Lillemors køb af mælk, Klovborg og spegepølse aldeles spændende. Lillemor endte i hvert fald på både forsider og i Go’morgen Danmark pga et enkelt indlæg. Ak ja, så ved man at der er lavvande i nyhedsverdenen 😉. Men med den (kortvarige) berømmelse, fulgte også stalking og ikke mindst ubehageligheder og tilsvininger. Heldigvis er Lillemor udstyret med nosser der nok er større end de der kastede dumme bemærkninger afsted, så Lillemor klarede det med et smil og en flaske rødvin.

I den mere tåreindbydende ende, var 2017 et år der bød på tre indlæg, der krævede mod og masser af tårer at udgive. Min meget gode veninde Anne Stine, valgte nemlig at fortælle om kærligheden til sin søn Noah og hvordan det er at være mor til en dreng, der kun nåede at være på denne jord i én måned og én dag. Anne Stine fortalte hele sin historie og jeg er stadig rørt når jeg læser hendes fortælling. Men den er vigtig og der fortælles bl.a. hvordan man bedst muligt kan hjælpe de der mister – både fra Anne Stines perspektiv og fra mit perspektiv som jordemoder.

På privat fronten valgte jeg at sige mit job som jordemoder op. En svær beslutning, men også den rette. Jeg fik et nyt job, men mavefornemmelsen var forkert. Så jeg sagde op…igen. Og pludselig var Lillemor arbejdsløs. Lykken varede dog kortvarigt 😉 og et nyt job dumpede ned i hovedet på Lillemor. Et job jeg trives i og som pludselig har åbnet mine øjne over for andre leveveje, men hvor baggrunden som jordemoder er uundværlig. For der er en bagside af jordemoder medaljen.

Lillemor præsenterede jer i 2017 for de (let reviderede) 10 kostråd til mødre (endnu engang: selv tak) og var heller ikke nærig med at dele ud af gode råd om, at man som forælder naturligvis skal lyve over for sine børn. Jeg præsenterede jer også for mor-fredagssangen og forklarede jer, at det ikke hedder at FLÆKKE sin tissekone. For “flække” er kun noget vi gør her på Vestegnen, når nogle springer over i køen. Så flækker vi dem én. Man flækker ikke sin tissekone. Punktum.

Lillemor har naturligvis (også) været pinlig i 2017. Husker I eksempelvis da det her skete? Men hey, man skal da ikke kimse af bar røv i net undertøj vel? Og ja, så er det jo blevet stadfæstet, at Lillemor er den pinlige mor. Hvilket jeg naturligvis sætter en ære i.

Nå, her kunne jeg fortsætte og fortsætte, men I har garanteret bedre ting at tage jer til, end at sidde her og fordrive tiden med at læse med her på bloggen (det ved vi godt alle sammen ikke er sandt, men det er mere for at give det en lidt glidende afslutning).

Så jeg vil bare sige tak til jer! Tak for 2017, fordi I gider læse med og fordi I bare er pisse herlige alle sammen.