Jeg sidder i skrivende stund i metroen mod lufthavnen. Om lidt står jeg med mine fire veninder og tjekker vores kufferter ind og går fem dage i møde i London, hvor overskriften er drinks, god mad, shopperi og muligvis en smule rødvin (læs: meget rødvin). Det var vist mere end én overskrift… Men I forstår budskabet.
Og gennem de sidste par dage, er jeg så åbenbart blevet forvandlet til den type kvinde, som jeg ellers generelt har haft lyst til at slå i hovedet med en tung og brugt tisse ble.
Jeg har nemlig forberedt min rejse. Altså på Lillefars vegne… Jeg har købt ekstra ind. Jeg har sørget for gave til fødselsdagen i weekenden. Jeg har fandenfiseme pakket Kummefryserens taske, til når hun skal til svømning på søndag!? Det var først da jeg var ved at lægge tøj frem til begge unger resten af ugen, at det slog mig… Jeg er jo blevet til en momzilla? En wifezilla! Kald det hvad du vil. Men det er fandenfiseme da uklædeligt. Arhmen styr dig lige Lillemor. Prøv lige at aflever nosserne tilbage til Lillefar og giv ham den credit han fortjener. For os kvinder har jo ikke nødvendigvis styr på alt!
Mon ikke han klarer ærterne selv? Mon ikke han vågner om morgenen og indser, at børnene ikke kan sendes i skole og børnehave uden tøj på? Mon ikke han formår at servere aftensmad resten af ugen, uden at konen har lavet udspecificeret madplan indpakket i vakum? Og mon ikke at mænd altid har kunne dette, men at nogle kvinder (inklusiv mig selv!) blot har et behov, et drive for at være den der har det fulde overblik i hjemmet? Og erklærer sig selv som familievirksomhedens bærende motor?
Hvad er det med (nogle af) os kvinder? (Bevares, det er jo ikke alle!) Hvorfor har vi et behov for at planlægge, tilrettelægge og i øvrigt hive alt manddom ud af vores mænd family-vise, fordi vi rejser væk i få dage? Mon ikke at de selv kan lægge to og to sammen? Lillefar har blot grinet af mig. Og sagt at alle nok skal overleve. Og at han tror han er nogenlunde klar over hvor køleskabet er, hvis børnene efter et par dage skulle gå hen og blive sultne. Så mon ikke jeg kan nyde mine London drinks i ro og mag 😉
Jeg skrev i øvrigt engang et indlæg med overskriften: “Derfor er fædre sejere end mødre”. Læs det HER.
6 Kommentarer
Nina
21. februar 2018 at 9:03Shit Hvor jeg kender det. Mindre projektledelse i hjemmet, tak – det er bare så meget nemmere at gøre det selv… Eller det bliver i hvert fald gjort på min måde, når jeg synes det skal gøres (indsæt selv abe med hænderne for øjnene). Jeg tager mig hermed sammen og giver min mand sine nosser tilbage.
God tur! Og husk det kun tæller som ét glas, hvis man ikke tømmer det, før det bliver fyldt igen.
Louise R
22. februar 2018 at 8:44OMG hvor har du ret!!! Jeg har lige været 3 dage i London uden mand og børn og jeg havde sørget for ALT derhjemme! Selv ungerne tasker var pakket til weekenden hos bedsteforældrene (inkl en lang seddel til svigermor om hvordan vitaminer og sådan skulle gives) og så snakker vi ikke om den fulde A4 side jeg havde skrevet til min mand og lagt på køkkenbordet over alle de ting han skulle huske. PINLIGT!!!! Det sker ikke næste gang!!!! Promise 😀
Anette
22. februar 2018 at 11:27Lillefar skal nok klare det
Kender dog til mænd som muligvis ville glemme at give børnene mad og helt glemme at hjælpe med tasker og ligne.
Men måske vi lige skulle give dem en chance.
M
22. februar 2018 at 18:24Jeg havde for nogle år siden en chef, hvis kone tog ud og rejse i nogle dage med arbejdet. Den eneste grund til at det lykkedes lillebror at komme i skole fuldt påklædt var, af storesøster skred ind. Han var mega dygtigt til sit job, men de ældste af børnene var gudskelov voksne nok til at sørge for de små, for der var deres far altså på dybt vand.
Louise overgaard
22. februar 2018 at 18:43Er rimelig sikker på at mine unger ville ankomme i institution med kammet hår og skinnende hvide tænder , men så muligvis i shorts og sommerkjole i de nuværende -10 grader 🙄 Han har fokus min mand, masser af fokus 😜
Sofie
22. februar 2018 at 18:43Jeg tror også det har noget at gøre med at kvinder langt hen af vejen er gode til at gove sig selv dårlig samvittighed. Så ved at have en komplet køreplan lapper vi lidt på den dårlige samvittighed over at tage væk.