Status på livet som gift

Jeg kan ikke helt forstå, at det nu er to år siden, at jeg stod og smæskede kold pizza i mig, alt imens jeg ventede på min kommende husbond (man kan jo lige så godt bruge tiden fornuftigt). Jeg var iført en råhvid Ganni kjole og brude sko, som jeg bestemt skulle have haft købt i et nummer større. (Og må jeg i øvrigt benytte lejligheden til at takke skabningen: Alkohol, der gjorde at jeg kunne ignorere de lidt for små sko, hele aftenen).

Aftenen forinden havde jeg haft fire gode veninder til vin, pizza og overnatning, alt i mens Lillefar havde taget begge krapyler med hjem til svigermor. Så sørgede veninderne og jeg for opdækning, i det der skulle vise sig, at blive verdens bedste have fest. Altså hvis jeg selv skal sige det, bevares 😉 Det kan altså godt anbefales at blive gift i egen have. Og selvom vejrguderne var nogle røvhuller, så husker jeg faktisk hverken bulder, brag eller store regnskyl. Jeg husker bare hvor fantastisk det var at have Askepot status for en aften.

Nu er der så gået to år. To freaking år! Det føles lidt som om at det var i forgårs at vi blev gift. Men tiden går jo som bekendt hurtigt, når man har det sjovt! For Guderne skal vide at vi har det sjovt! Det er nu meget rart at have fundet en mand, der kan rumme mig og min enormt dårlig humor. Eksempelvis er en af mine hobbyer, at smide Lillefars pude væk fra sengen, lige når han skal til at lægge sig på hovedpuden.

Det er lidt som om at den joke bare aldrig bliver gammel (for mig altså). Eller når jeg står i et afsidigt rum og sætter hans yndlingsserie på TV’et på pause gentagende gange, med hjælp fra min telefon. Alt imens jeg griner verdensherredømmegrinet så stille som overhovedet muligt, naturligvis! Mwuaharha

(Ja, jeg ved godt at jeg i stedet bør få mig en hobby.)

Men altså hvad vil han gøre? Nu hænger han lissom på mig, efter to børn og et huslån. Good luck siger jeg bare!

Men vi har det sgu godt. Og nu tænker du sikkert; jeg gider ikke læse alt det rosenrøde pis. Det er lissom ikke derfor jeg læser med hos dig Lillemor! MEN – der er en grund til at vi har det godt! Vi har det godt, fordi at vi lader hinanden trykke forkert på tandpastatuben og bærer over med, at den anden får en hjerneblødning i ny og næ. Bevares, vi kan også sagtens skændtes! Vi startede ud som Alpha-hanner begge to og skulle pisse vores territorium af. Men vi har efterhånden erhvervet os det sorte bælte i parforhold og kan derfor godt bukke os i støvet nogle gange og sige: ”Hey, jeg tog fejl”. ”Det kan godt være vi er uenige, men skal vi ikke lade være at være uvenner” osv. Muuuuuligvis er Lillefar bedst til sidstnævnte, men alt i alt har vi uppet os begge to. Det er jo dét man lærer, når man er i parforhold, ik’? Eller det man SKAL lære. Man skal lade være med at være (for) kostbar. I sidste ende, ender man måske bare med at sidde alene, i selskab med 18 katte. Så kan det være lidt ligemeget med at være kostbar, ik’?

Nå, det var bare lige lidt mund-diarré her fra. Græsset er grønt hvor man vander det og alt det der… Glædelig Bomuldsdag til mig!!

Og hvis du er nysgerrig på lidt billeder fra dagen, så kan du finde dem HER