Rødvins nissen har været på besøg hos Lillemor

Det er lidt sjovt at tænke på, at det er præcis fem år siden, at Lillefar og jeg var i tvivl om, hvad vi egentlig skulle kalde den der kødklump, der voksede inde i mig. Jeg var gravid i 6. måned, stor som et bjerg og lår på størrelse med træstammer (citat: Lillefar), og mange drengenavne havde været på tale. Vi grinte højt af den anden parts 1. og 2. prioritet af navne, men landede pudsigt nok på samme navn på vores begges 3. prioritet. ”Men vi tager ikke nogen beslutning nu!” befalede jeg, mens jeg lod alle mine graviditetshormoner gå ud over Lillefar, fordi han ikke syntes det var en god idé at køre på Mc.Donalds og købe (endnu) en McFlurry med Daim til mig sagde jeg stille, roligt og ydmygt til Lillefar, og aede ham blidt hen over ryggen, alt imens jeg smilede ydmygt og anerkendende (!)

Lillefar udfordrede dog skæbnen (utroligt at han turde, med et hormonelt 90kg tungt graviditets-monster i huset) og kreerede et lille udsmykket bræt, hvorpå vores Julesokker kunne hænge på fire knager, hvis nissen nu tilfældigvis skulle komme forbi.

På brættet havde han påført vores navne og også navnet (vores 3. prioritet!) på den skabning, der havde overtaget min krop og hvis yndlingsbeskæftigelse var, at se hvor mange gange daglig, man kunne sparke til min bi-nyre. ”Nu prøver vi bare lige at se, hvad vi synes om det navn”. Sagde han. ”Vi kan altid slette det igen…”. Og ja, så var det jo at vi vænnede os til navnet og da han kom flyvende 3 måneder senere, kunne han ikke hedde andet.

Fem år senere hænger sokkerne stadig (som man siger…) og min nisse må kende mig ret godt. Forleden lå der nemlig en flaske Zinfandel i min julesok og selvom det var på en høj hellig tirsdag, så ville man da være uhøflig, hvis ikke lige man tog en lille bitte tår.

Det er egentlig ret imponerende, at min nisse sådan flotter sig…den plejer ellers hvert år at skrive et brev midt i december, hvori der står, at den altså desværre har ligget med influenza eller skide-bræk syge. Og at den derfor ikke har haft mulighed for (om end den meget gerne havde villet), at komme med lidt godter til sokken.

Er mor-nissen hjemme ved jer også ofte syg her i december? Forleden udgav jeg i øvrigt et indlæg om Tips til nissedrillerier (læs det HER). Og hvis du vil (gen-)læse indlægget om dengang Mandlen kom til verden, kan det læses lige HER.