Dette indlæg kræver ingen introduktion. Det taler for sig selv.
– Vise ord fra en 3-årig –
– Jeg startede på arbejde igen som jordemoder for nylig, efter 14 måneders barsel. Efter jeg havde afleveret min datter i børnehaven, sagde hun meget motiverende: “God dag på arbejde, du lugter af numse”. Der falder ens selvtillid og motivation altså en smule. Flere kollegaer sagde dog, at jeg ikke lugtede af numse. Og meget belejligt kom der også et par læger med ind over diskussionen. Så det tager jeg som et kompliment…at jeg ikke lugter af numse. Selvom det ikke var sådanne komplimenter jeg forventede at møde, efter at have været væk i 14 måneder.
– En dag havde jeg ikke taget make-up på. Jeg hentede min datter fra børnehaven og hun sagde HØJT og TYDELIGT: “Hvorfor ser du så mærkelig ud?”. Hvem lærer i grunden de børn, at de skal være så satans ærlige?
– Vi var i bad sammen en aften og jeg satte mig på hug for at vaske hendes hår, mens hun sad i badekarret. Hun stak sin finger nogle centimeter ind i min mave…okay mange centimeter…og siger “Hvorfor sidder din navle, heeeeeelt derinde?”. Man fristes til at svare “Tilsyneladende fordi ÉN eller FLERE her hjemme, IKKE har efterladt mors krop, i samme stand som de indtog den!!”
– Jeg havde lavet aftensmad og var egentlig ret godt tilfreds med aftenens udkomme. Stolt faktisk. Selvom Lillefar har lært at lyve lidt i ny og næ, såfremt han mener at min mad er for vandet eller…ja, lad os bare sige det som det er…uden smag!! Så besidder min datter altså endnu ikke den fantastiske egenskab. Kunsten af lyve. Så hun sagde: “Adr…hvorfor smager din mad så mærkeligt?”
– Min datter spørger om mange tossede ting i øjeblikket. Om vi ikke skal gå i svømmehallen om aftenen eksempelvis. Og siden hun fik en lille model af Eiffeltårnet for noget tid siden af en bekendt, som hun lystigt leger med her hjemme, insisterer hun eksempelvis ofte på, at vi da lige skal slå et smut forbi Paris. Altså som i lige nu…inden aftensmaden. Så vi lige kan se Eiffeltårnet. Hun bliver stik tosset naturligvis, fordi det ikke kan lade sig gøre. Tydeligvis fordi hun helt ind i sin grundvold IKKE FORSTÅR, hvorfor filan vi dog ikke lige kan det. Ravne-forældre!! En dag ved middagsbordet spurgte min datter så, om hun måtte et eller andet tosset. Svaret var fra både Lillefar og jeg “Nej”. Hendes svar var: “I ødelægger mit liv”. Vi var naturligvis ved at tabe både næse og mund…og kunne ikke lade være at grine en lille smule af det. “Jah, joh, altså det er jo ikke meningen! Tværtimod faktisk!”. Vi kunne ikke forstå, hvor hun mon havde fået lige dén sætning fra…men så en dag så hun og jeg en Barbie-film…og Barbie, den uopdragne skøge, siger til sine forældre, fordi hun ikke må komme ud at skøjte: “I ødelægger mit liv!!”. Tak fordi du lærer mit barn sådan noget Barbie. Din kælling.
Og nu kommer den sætning, som ingen mor i hele universet har lyst til at høre:
En anden gang, hvor jeg desværre heller ikke kunne imødekomme Hendes højheds ønsker (læs: befalinger), blev jeg også mødt med sætningen: “Nå, men så har du bare lange bryster”. Av av, den gjorde naller!!
Hun har i øvrigt tidligere kommet med lidt mere voldsomme udtalelser. Dem kan du læse ved at klikke HER.
Men måske alt ovenstående blot er en del af “mor-pakken”? Du kan læse mere om “Man ved man er blevet mor når…” ved at klikke HER.
Kh Lillemor
Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
(bare tryk synes godt om)
5 Kommentarer
superheltemor/kim
1. april 2015 at 21:24Oh de er grove! 😀
Det er ikke længe siden jeg blev krammet goddag af min fireårige i børnehaven, hvor efter hun råbte højt:”jeg kan lugte din tissekone når jeg krammer dig!”
Tåkrummende…
Lillemor
1. april 2015 at 21:34Ha ha ha ha!! ELSKER det! Der skal meget til før jeg griner højlydt, men det gjorde jeg altså lige…og tror måske også jeg lige tissede lidt i bukserne. Skide bækkenbund!
Tanja
17. april 2015 at 9:27TAK for en SKØN!! blog!
Er netop hoppet ind idag og sidder med tårerne trillende ned af kinder efter at have læst dette indlæg!!
Herhjemme er det generalen der udsteder ordrer med trusler som – hvis jeg ikke får en ostehaps så vil jeg aldrig mere lege med LEGO! Tror ikke helt han har fanget ideen med ‘enten/eller’ princippet!
Lillemor
17. april 2015 at 14:21Ha ha Tanja, du har ret!! De kommer med ikke-særlige-farlige-trusler-og-i-øvrigt-i-mors-favør!! Dejligt du smiler, det er det der er hensigten med bloggen 🙂
Trine
20. marts 2017 at 19:26Fantastisk blog!
Min dreng siger ret ofte “mor, du har lange bryster”, hvortil jeg bare har lyst til at sige (men dog ikke gør): “og hvorfor tror du de er så lange, unge mand? Du kan spørge din søster om hun har et bud. Hun brugte mig også som sut som baby…”
Jeg elsker din måde at skrive på!