“I dag måtte jeg fortælle en kvinde, at hun måtte trække i snoren når det pressede”
“Det var rent held, at der var god hjertelyd og at barnet havde det godt”
“Det kunne have været fatalt for det barn”
“…heldigvis hørte min kollega hende, ellers havde hun født alene, selvom hun var på hospitalet”
“I dag har jeg måtte sætte en patient, der havde åbnet sig 8 cm i venteværelset…der var hverken stue eller jordemoder til hende”
– Anonyme jordemødres udtalelser.
Kære dig.
Det er ikke meningen at min jordemoder-profession skal fylde denne blog. Faktisk er det dejligt at kunne dele den uprofessionelle (- og små-tossede) side af mig her, så det ikke kun er alt det alvorlige der skal fylde.
Dog vil jeg gerne opfordre dig til at se denne video. At se den til ende. Hvis du altså kan holde ud, at få den barske sandhed kastet i hovedet? Du har nemlig her en kærkommen mulighed for, at spendere ca. 16 minutter i jordemødrenes sko. Jeg har nemlig en masse dygtige og modige kollegaer, der anonymt træder frem og beretter om jordemødrenes hverdag og hvilken indflydelse travlheden har for jordemødrene – men i særdeleshed også for kvinderne.
Og børnene.
I dag får medierne også denne video tilsendt, lige som vores politikere også vågner op til videoen i deres indbakke. I morgen skal vores politikere nemlig forhandle Finanslov. Så vi håber at denne video vil gøre indtryk på politikerne, så vi forhåbentlig kan få de penge som er stærkt nødvendige.
Hvad kan du gøre?
Du kan være med til at sprede budskabet og råbe politikerne op! Jeg vil derfor gerne bede dig like og dele dette indlæg. Det vil være en stor hjælp! Du kan også følge Facebook støttegruppen Jordemødre For Livet hvis du lyster.
Jeg vil meget gerne høre hvad du synes om videoen! Så du den til ende? Og hvordan oplevede du selv din fødsel? Var jordemoderen ved din side hele tiden, eller var din fødsel også præget af travlhed?
Har du lyst kan du også læse:
Kære regering. Udregn dette regnestykke: Travlhed – hænder = ?
Kærlig hilsen
Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:
22 Kommentarer
Trine v
21. oktober 2015 at 11:25Jeg plejer ikke at kommentere. Jeg plejer ikke at dele ting på min Facebook.
I dag har gjort begge dele!
Jeg er så følelsesmæssigt rørt over hvor slemt det står til. Fordi jeg sidder med min 6 uger gamle datter som er sund og rask og frygter for næste gang jeg skal have barn. Pga. De rammer og forhold som beskrives i videoen. Ja jeg er faktisk bange!
Jeg havde en drømmefødsel og min jordemoder var til stede under hele fødslen. Ja på et tidspunkt var de faktisk tre – meget ukompliceret fødsel, men de hjalp hinanden og “hyggede” om mig. Fordi der lige præcis den dag var tid. Fordi der lige præcis det døgn kun blev født ét barn. Min datter. Og hvor er jeg glad for det. For vores skyld. Og for de jordemødre som havde vagt det døgn.
Men mon man har lov at være så heldig næste gang!?
Allerede dagen efter oplevede vi på barselsgangen den “normale” hverdag med alt for mange fødende til de alt for få jordemødre – hvor er jeg glad for at min datter kom dagen før!
Lillemor
21. oktober 2015 at 14:21Hej Trine
Der er heldigvis også stunder, hvor der er tid og ro. Men det er desværre mere reglen end undtagelsen, at der er så travlt, at vi må skynde os for meget. Og gå på kompromis med for mange ting. Og det er ikke fair og kan have konsekvenser. Tak fordi du tog dig tid til at dele og kommentere. Kh Lillemor
Camilla
21. oktober 2015 at 11:41Jeg så næsten filmen færdig. Men overvejede flere gange at slukke. Jeg fødte selv en dreng på Herlev for lige godt 4 måneder siden. Kompliceret fødsel med vand afgang, grønt fostervand, s drop, ve storm i 5 timer og antibiotika drop som blev lagt for sent og for hurtigt grundet travlhed at det ikke virkede. Der var rigtigt travlt og en masse forskellige mennesker som kom og gik. Til sidst lige inden jeg måtte presse fik jeg en jordemoder som heldigvis kunne Være der hele vejen igennem 🙂 og der kom en velskabt dreng ud af det.
Så jeg er enig i at problemet skal råbes op. Det ikke okay hverken for jer jordemødre, os fødende eller vores børn!! Så rigtig godt initiativ -har delt opslaget. Og tak for en fed blog
Lillemor
21. oktober 2015 at 14:19Kære Camilla. Tak for din ros! Og hold da op, det lyder som om at det har været en hård omgang. Dejligt at du har delt – du er med til at råbe op! Kh Lillemor
Anne
21. oktober 2015 at 11:48Puha.. Det lykkedes mig at høre 2 min.
Er første gangs gravid, med termin i februar. Håber at have fortrængt denne video til den tid. Det er intet mindre end skræmmende! Forestiller mig kun, at man som kvinde i fødsel har brug for tryghed. Håber meget på bedre forhold i en nær fremtid, det der kan ingen være tjent med, hverken jordmødre eller fødende.
Lillemor
21. oktober 2015 at 14:18Kære Anne. Lad os håbe at politikerne åbner øjnene og giver os (og jer!) de midler der er brug for! Og uanset hvad, skal du vide at det er kvinder der brænder for deres fag, der til februar vil tage imod dig. Kh Lillemor
Sarah
21. oktober 2015 at 12:20Jeg har set filmen helt færdig! Men det var ikke ligefrem en fornøjelse Det er så forfærdelige historier, de fortæller, og jeg er dybt berørt! Jeg fødte mit første barn i april 2011, en ret god oplevelse på trods af en hård igangsætning, vedrop og smertestillende der ikke virkede. Selvom der var mange ting, der ikke gik som de skulle – forsøg på at dreje ham lidt, da han stod skævt, epiduralblokader, der ikke virkede osv., så følte jeg mig tryg! Selv da de kaldte akut kejsersnit, fordi hjerterytmen faldt! Det var en voldsom fødsel, men der var hele tiden masser af personale, som overvågede og hjalp, og for det meste også fik fortalt mig, hvad der skete! Jeg tør ikke tænke på, hvor galt det kunne have gået, hvis jeg havde været udsat for den underbemanding, filmen viser Min søn fik en hård start med nedkøling, kramper i hjernen og alt muligt andet pis! Og det var det hårdeste jeg har prøvet i mit liv, ikke at vide, om han ville overleve og hvor hjerneskadet, han ville blive! Men jeg følte, der blev taget ret godt hånd om os under fødslen – og det er guld værd! Og min søn har heldigvis meget få mén i dag☺
Lillemor
21. oktober 2015 at 14:17Kære Sarah
Hold da op, hvor lyder det som en hård omgang. Og dejligt at I slap kun med få mén, om end det også må være ufatteligt hårdt. Jordemødrene vil altid gøre sit, for at skabe så trygge og gode fødsler som muligt. Men politikerne begynder at kræve umulige ting. Det er så vigtigt, at der ikke spares ydeligere på vores område. Det kan vi ikke bære. Tak fordi du delte din historie! Kh Lillemor
Mette
21. oktober 2015 at 14:30Jeg fødte på Skejby for lidt over et år siden og havde en rigtig god og tryg oplevelse. Der var en jordemoder ved min side under hele fødslen og det betød rigtig meget. Jeg ville ønske at alle kunne få en ligeså god oplevelse som jeg havde <3
Lillemor
21. oktober 2015 at 14:41Hej Mette! Lad os håbe at ALLE i fremtiden kan få samme oplevelse som dig! Kh Lillemor
Katrine
21. oktober 2015 at 16:03Jeg fødte mit andet barn for 8 dage siden på Hillerød Hospital. Jeg var indlagt i nogle dage inden fødslen da jeg havde en infektion de ikke kunne finde ud af hvor kom fra. De beslutter at det er bedst at jeg bliver sat i gang dagen efter og jeg får lov at sove hjemme. Jeg siger i sjov til min jordemoder at nu må vi håbe der er plads til mig på fødegangen når jeg kommer for at blive sat i gang, hvortil hun fortæller at hun har fået sat 3 i gang om aftenen i stedet for næste morgen og fået nogle til at tage hjem for at der blev plads til mig.
Jeg er naturligvis glad for at de gør noget for at få plads til mig men bliver samtidig chokeret over at nogle er blevet sendt hjem, og håber at der bliver taget hånd om dem.
Dagen efter kommer jeg ind og får taget vandet og får med det samme veer.
Jeg må desværre blive på min to-mands-stue med stærke veer da jordemødrene har for travlt til at føre mig hen på den ledige stue der er til mig på fødegangen. Meget ubehageligt både for mig og for den kvinde jeg lå sammen med som var 32 uger og meget bange for at føde.
Det var en hurtig fødsel på 3,5 time og alligevel måtte min jordemoder gå til og fra stuen. Hun blev dog på stuen da jeg fik pressetrang.
Lillemor
22. oktober 2015 at 12:29Hej Katrine.
Ja, man bliver – som du – overrasket, fordi man rent faktisk ikke er klar over, at det er sådan det forholder sig i vores danske velfærdssamfund. Men sandheden er, at vi virkelig har behov for flere hænder. Det gælder i øvrigt alle i sundhedssektoren. Alle de sundhedsfaglige personer, vil dog gøre alt hvad de kan, for at skabe så god en oplevelse og give så god en behandling som muligt. Jeg håber at du vil være med til at kæmpe sundhedssektorens kamp! Håber at du – trods endnu et bevis på travlhed – havde en god oplevelse. Kh Lillemor
Maria
21. oktober 2015 at 18:52Ved ikke om der var travlt den nat jeg fødte, men det var i hvert fald ikke overskud der prægede oplevelsen. Blev glemt i venteværelset, min fødsels plan var blevet væk, der blev ikke lyttet til hverken mig eller kæresten, ingen hjælp til min galoperende fødselsangst og en jordemoder der gik ud og ind hele tiden. Da den lille endelig kom til verden, blev hun taget med kop, var blå og kold, de løb med hende og der gik 5 timer før jeg så hende. Vi var indlagt i 4 dage, hvor jeg ikke talte med noget personale på barselsgangen, før jeg meddelte at nu tog jeg altså hjem! Nul hjælp til amning og nul søvn, da der lå 3 andre på stuen, Der var syge og havde helt nye børn. Og hele tiden tænkte jeg at jeg da var heldig i forhold til hende der lå på gangen! Jeg Skal ALDRIG føde ‘almindeligt’ igen. Frygteligt at vi har sådanne forhold i 2015. DER KAN IKKE SPARES MERE!
Lillemor
22. oktober 2015 at 12:32Du godeste Maria.. det lyder også som en fuldstændig vanvittig oplevelse. Jeg vil aldrig som jordemoder anbefale kejsersnit uden indikation – Men jeg er fuld af forståelse for, at du ikke har lyst til en gentagelse af den oplevelse. Jeg håber inderligt at du bruger din stemme og skriver til dine lokal politikere samt Sophie Løhde og måske endda også læserbreve til aviser! DU kan være med til at gøre en forskel! Kh Lillemor
Stine
21. oktober 2015 at 21:02Jeg kunne ik se den færdig, og jeg frygter for fremtiden, især hvis jeg skal føde under de vilkår… Jeg havde selv en perfekt fødsels for 2 år side, og det er på trods af en dyb angst for at føde, overvejede kejsersnit flere gange under min graviditet. Jeg havde v storm i ca 7 timer, med non stop smerter.. Problemer med at få lagt epiduralblokade, der skulle flere læger til at lægge den rigtigt.. Hjertelyd der ik var, som den skulle og de måtte tage prøver flere gange… På trods af alt havde jeg en fantastisk oplevelse, og er min jordemoder dybt taknemmelig, kan stadig blive helt rørt bare ved at tænke på hende.. Hun blev hos mig fra start til slut, på trods af, hun havde fri 2 timer før jeg fødte.. Hun sørgede for at berolige mig, hjalp mig igennem når jeg fik panikanfald.. Hun fik min kæreste med indover fødslen, han tog imod vores søn… Alt i alt er jeg hende dybt taknemmelig og føler mig,heldig
Lillemor
22. oktober 2015 at 12:34Kære Stine… jeg tror jeg ved hvem din jordemoder var 🙂 Vil du fortælle hvad hun hedder? Det lyder som om at du havde en rigtig tryg fødsel trods alt, med god sparring fra din jordemoder. Og sådanne fødsler er der heldigvis masser af. Desværre er der også for mange, hvor travlhed præger for meget. Og det er ikke fair.
Henriette
22. oktober 2015 at 7:19Hej. Jeg har født to gange.
Den første gang var der travlt og jordemoderen kiggede ind ganske kort indtil det var tid til at presse. Heldigvis var der en SSA som kunne tage lidt hånd om en førstegangsfødende.
Anden gang var der vagtskifte, men begge jordemødre havde tid til at være hos mig.
Det er bare så vigtigt at jordemødrene går hjem uden at tænke “heldigvis gik alt godt” og ligeledes er det vigtigt at forældrene føler sig trygge.
Lillemor
22. oktober 2015 at 12:35Prævis Henriette. Tryghed er vigtigt og bør være en selvfølge i et velfærdssamfund. Kh Lillemor
Anja Lykkeby
22. oktober 2015 at 18:54Kære Lillemor
Din video føles lidt for lang, man når at blive helt immun på trods af at jeg var ved at hulke de første 5-10 minutter. Især fordi jeg egentlig ikke kan forstå hvordan I kunne vente så længe med at råbe op. I 2013 fødte jeg en sommernat på Riget og jeg havde 5 forskellige jordemødre inde omkring på grund af vagtskifter, sommerferie, tilkalde, osv, osv, Det var en modbydelig omgang. Een af dem var pakket og klar til ferie og snakkede ikke om andet og mine smerter var uudholdelige. Jeg fik også der, på trods af antallet af jordemødre, fornemmelsen af kaos. Det er ufatteligt i et land hvor man mener at vi bør sætte gang i de unge menneskers reproduktion, fordi fødselsraten er for lav. Paradoks.
Lillemor
23. oktober 2015 at 9:48Kære Anja.
Ja, videoen er lang. Og denne kunne være meget længere…for faktum er, at vi næsten dagligt oplever episoder, som vist på videoen. Dog er det langt fra første gang vi råber op! Sidste år var vi ni jordemødre der stod frem på DR og berettede om livet på fødegangen, lige som landets aviser i en lang periode bragte historier fra jordemødrene. “Problemet” er at vores historier drukner i alt den anden ulykkelighed der er. For få pædagoger, for få reddere, syrierne m.v. Jeg håber dog at en vis Sophie Løhde åbner øjnene for vores områder og laver nogle ændringer. Kh Lillemor
Pia
23. oktober 2015 at 17:08Er en af dem der virkelig sidder i saksen – har termin på tirsdag (?!) og denne vigtige debat har altså også den sideeffekt at gøre mig pisse nervøs – mere end jeg var i forvejen.. øv altså Godt I råber op dog!!
Lillemor
24. oktober 2015 at 13:19Kære Pia
Du bør skrive om dine bekymringer til Sophie Løhde – hun er kæmpe årsag til, at du føler du sidder i “saksen”. Vi jordemødrene – råber op for din skyld! Men vi kan ikke kæmpe alene. Så jeg hpber du vil skrive til relevante politikere også! Kh Lillemor