Ærlig snak Gode råd Jordemoder-ting Life of a mom

Hvad brugte I af smertelindring under Fødslen?

Skal vi lige tale lidt om smertelindring ved fødsler?

Billedet er fra 2014, få timer inden jeg fødte Mandlen (eller: smuttede ham ud. Det gik nemlig ret stærkt. Deraf navnet 😉. Stærkt gik det til gengæld ikke med Kummefryseren, som jeg fødte i 2011). Læs om Mandlens fødsel HER og om Kummefryserens fødsel HER.

I hånden har jeg en TENS maskine. TENS står for Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation. Med andre ord: Smertelindring gennem huden. Virkningen er, at kroppens eget smertestillende middel (endorfinerne) frigives. Det gør, at man som fødende vil opleve veerne anderledes. Helt praktisk foregår det sådan, at den fødende får nogle plastre på ryggen (typisk 2-4 stk). I de plastre er der nogle ledninger, som fører hen til en lille fjernbetjening, som den fødende eller partneren kan have i hånden. På fjernbetjeningen kan man styre hvor intenst man ønsker impulserne (den elektriske nervestimulation) og i hvilken rytme. Lidt lige som en massagestol. Nogle kan godt lide, at det bare er små cirkulære bevægelser, mens andre giver den fuld hammer! Jeg var VILD med den. Ikke så meget mens jeg sad på toilettet med et klyx, og den ene ledning røg ud, og den derfor kun virkede i den ene side 🤪, men ellers var den mega god. Har I prøvet TENS?

Generelt anbefaler jeg altid som jordemoder, at kvinderne tager smertelindring fra den “milde” ende først. Det KAN jo være, at et karbad virker fortrinligt ☺️. Mange kvinder træder ind på en fødestuen og vil gerne have en epidural med det samme. Højst sandsynligt fordi de har fået den anbefalet af nogle veninder, og fordi det måske er det eneste, de ved eksisterer. Og bevares, den er også effektiv! Men ikke uden chance for bivirkninger og risici. Så der sker jo INTET ved at prøve de milde skyts først, så som karbad, steriltvandspapler (som niver at få lagt, men som er fanden effektive!), chiliplaster, Rebozo og varmepude fx. Der er nemlig ingen bivirkninger 👌 Skulle man derefter alligevel få lyst til at høre mere om epidural, så tal med jeres jordemoder!

Fik I noget smertelindring?

I øvrigt: TENS er ikke på alle fødegange (desværre!!). Spørg jeres konsultationsjordemoder. Man kan vist også leje nogle på det store æn’dernet. Jeg har skrevet mere om ikke-medicinsk smertelindring lige HER og medicinsk smertelindring lige HER.

Klask fra Lillemor

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply
    Jóna Astrid
    3. oktober 2020 at 9:25

    Med min første fik jeg bistik, varmepude og ilt. Jeg havde ikke glæde af bistik.
    Jeg måtte ikke komme i karbad, da min datter var mindre end gennemsnittet og derfor skulle overvåges.

    Ved min næste, havde jeg glædet mig til karbad. Men da jeg blev kontrolleret på fødegangen, vidste det sig at min datter vendte med numsen nedad. Så ingen karbad til mig, til min store ærgrelse. Jeg fik kun ilt og vestimulerende mens jeg fødte hende.

  • Reply
    Sarah
    3. oktober 2020 at 9:33

    Jeg tog imod lattergas. Aldrig nogensinde om jeg havde klaret den uden, fordi shit altså. Det gør sgu alligevel naller at føde – uanset om fødslen tager 4 dage eller 4 timer 😬
    Dog skreg jeg efter epidural begge gange da jeg nåede 10 cm, men det var (heldigvis) for sent 😂

  • Reply
    Helle
    3. oktober 2020 at 10:49

    Jeg fødte for tidligt (27+2). Veerne startede 26+ 5, og vi blev indlagt, da jeg var 26+6, hvorefter jeg kun måtte ligge på ryggen – båndene sad ikke ordentligt, hvis jeg kom om på siden for at aflaste min lænd, som virkelig gjorde ondt. Vi startede ud med lattergas og varmepude, men det var bare først til sidst i veen, at lattergassen virkede… Efter næsten 2 døgn fik jeg lagt en epidural, og det var fantastisk! Endelig kunne jeg slappe lidt af. Veerne kom og gik gennem hele forløbet, og det skulle jo gerne trække ud så længe som muligt for den bette. Jeg kunne stadig mærke dem i venstre side, fordi epiduralen var “løbet” (?!) til højre, da jeg fik den lagt liggende på siden (måtte ikke sidde op). Jeg oplevede heldigvis ingen bivirkninger.
    Jeg havde ikke taget stilling til smertelindring inden fødslen – vi havde kun nået at købe autostol og ammepude og var jo bare slet ikke klar. Efter 54 timer kom han – fin og lille (1100 gram) og stærk.

  • Reply
    Helle Klitgaard
    3. oktober 2020 at 11:17

    Jeg har født 4 børn, første gang fik jeg lidt lattergas, men det gjorde mig bims og ør, så det stoppede jeg hurtigt med. Ellers ingenting.

  • Reply
    Matilde
    3. oktober 2020 at 11:18

    1. fødsel – 10 timers veer, så karbad og født på lejet.
    2. fødsel – smuttede ud i badekaret 3 timer efter vandet gik og første ve!

    Ingen anden smertelindring end god vejrtrækning 🙂

  • Reply
    Trine
    3. oktober 2020 at 11:29

    Første gang fik jeg epidural og lattergas.
    Planen var en fødsel i vand, men da jeg er overvægtig og havde svangerskabsforgiftning anbefalede de meget kraftigt at jeg fik lagt epidural.
    Anden gang var det af samme årsager anbefalet med epidural, fødslen gik dog så hurtigt at vi aldrig nåede epiduralen og selvom min jordemor havde sagt at lattergas ikke længere var en mulighed tilbød den jm jeg fødte med at jeg kunne få det og det var guld værd.
    Generelt kunne jeg klare meget med bare ilt i maske. Og gode vejrtrækninger.

  • Reply
    Helle
    3. oktober 2020 at 11:48

    Første gang startede jeg i den milde ende med et varmt bad, så blev det saltvands indsprøjtninger (som var helt forfærdelige at få lagt og ikke gav nogen lindring overhovedet), derefter morfin og til sidst en epidural som blev lagt forkert. Det endte i kejsersnit efter et døgn. Det meste effektive når jeg husker tilbage var den undervisning jeg havde fået på gravid yoga holdet. Med fokus på min vejrtrækning kæmpede jeg mig i gennem en ve af gangen.

  • Reply
    Katia
    3. oktober 2020 at 12:00

    1. fødsel (på hospital): Rebozo, lattergas og karbad. Jeg bad også om epidural, var pænt presset 😅 men min mand fik mig talt fra det, og jeg klarede det selv.
    2. fødsel (på klinik): Meyermetoden (særligt glabella) 🥰🥰🥰, chiliplastre og karbad.
    Helt anden oplevelse og mestring af veerne med Meyermetoden ❤️ Bedste fødsel 😍

  • Reply
    Mette Glerup Kristensen
    3. oktober 2020 at 12:59

    Absolut ingen smertelindring ved mine 2 fødsler, det var på ingen måde udelukket, det kom bare aldrig på tale og det gik jo også alligevel 🤷🏻‍♀️😊

  • Reply
    Marathonføderen
    3. oktober 2020 at 13:40

    Jeg vågnede med begyndende veer natten til fredag og fødte min datter tirsdag aften – med andre ord: det var en LANG og temmelig udmattende omgang uden noget, der ligner søvn. De første veer gik i sig selv om dagen og vendte retur om aftenen, hvor jeg klarede mig med god vejrtrækning natten igennem. Igen stilnede det af næste dag og vendte retur aften og nat. Søndag eftermiddag havde jeg en tid til igangsættelse, da jeg var gået næsten to uger over tid, og der kunne jordemoderen konstatere, at jeg stadig var så lukket, at hun ikke engang kunne lave en hindeløsning. Suk! Fik angustapiller med hjem, som virkelig speedede op for veerne, og hen mod midnat havde de været tilpas onde og regelmæssige til, at vi ringede til fødegangen. Her brugte jeg chiliplastre, som var virkelig rare, men slet ikke tog de dybe smerter. Fødegangen ville gerne se mig, men der var stadig ingen (!!!) fremgang forneden. Fik en “lille cocktail” med hjem, da jeg samtidig har en dårlig lænd, som absolut led ekstra under veerne. Det hjalp ikke en fis…
    Mandag eftermiddag til check-up på igangsættelsen, og jeg var kun lige knap ved at åbne mig en smule. Grundet min efterhånden udmattede og smerteplagede tilstand blev jeg tilbudt en “stor cocktail” og dermed en stue for aftenen og natten og nogle dejlige varmepuder. Stadig ingen mærkbar effekt, selvom varmen er rar, så en sød studerende hiver TENS frem, som jeg faktisk bliver meget glad for. De dybe jag er stadig markante, men den summende fornemmelse fra TENS har en behagelig afledende effekt. Nogle timer senere bliver jeg dog frygtelig træt af den og orker ikke at blive ved at trykke på den skide fjernbetjening, når det ikke hjælper så meget. I løbet af aftenen går mit vand også, hvilket i det mindste giver håb om, at der sker en smule. Lidt efter midnat kommer jeg i karbad med henblik på at få skabt en lidt mere afslappende stemning, da jeg på det tidspunkt ikke har lukket et øje i tre dage. Jeg arbejder med veerne i det lune vand indtil meget tidligt på morgenen – mærker ikke som sådan smertelindrende effekt, men nyder den vægtløse følelse og kan lettere slappe af mellem veerne. Meget tidlig morgen bliver jeg undersøgt og er fucking kun lige knap 3 cm åben. Jordemoderen og hendes studerende konfererer kort med nogle kollegaer og fortæller mig derefter, at de gerne vil have mig ned på en fødestue og lægge en epidural, så jeg kan få hvilet lidt og måske sove, nu hvor det går så langsomt. I min noget tågede tilstand nærmest løber jeg ned ad Hvidovres røvlange og mega upraktiske gang fra fødemodtagelse til fødegang med pauser hvert halve minut, hvor jeg pruster mig igennem de satans veer, men stadig temmelig motiveret for at nå frem, fordi nogen sagde noget med søvn! Epiduralen er ganske forfærdelig at få lagt – det viser sig et par timer senere, at den også ligger forkert, så de lægger den om. Anden gang mærkede jeg intet, og effekten var fantastisk! Jeg blev halvlam og sov i to timer! Ved middagstid vågner jeg og mærker så småt veerne igen – dog har de ændret karakter og føles mere trykkende end jagende. Der gives fortsat lidt i epiduralen, men kun så lidt, at jeg stadig mærker veerne og kan arbejde med dem. Har pressetrang, men er kun 5 cm åben, så jeg gisper de næste mange timer. Får at vide, at baby ligger lidt skævt, så der er ligesom en kant af livmodermunden, der ikke vil skride. Kl.17 får jeg omsider lov til at presse med, selvom den lille irriterende kant stadig ikke er væk, og 17.25 kommer min datter til verden. Den fødsel skulle kraftstejleme ikke trækkes længere, når jeg langt om længe selv kunne gøre noget, så jeg hentede nogle godt skjulte kræfter frem de sidste 25 minutter 😅🙈
    Wow, det blev langt. Men der var en hel del forskellige smertelindrende tiltag på banen, som hver især kunne lidt (undtagen medicinen i starten), men i sidste ende var det epiduralen, som fik mig igennem uden at dejse om undervejs ❤️

  • Reply
    Kristina
    3. oktober 2020 at 21:30

    Ved den første fødsel, af min datter, som varede 52 timer (første ve til hun var ude) fik jeg et skud morfin at sove på efter det første døgn, og så prøvede vi lattergas, det kastede jeg op af. Jeg kom i karbad i halvanden time, så tog de mit vand, det var grønt, så ikke mere bad til mig. De prøvede forgæves at ligge epidural 6 gange. Så varmepude og ilt for resten.

    Ved den anden fødsel, af min søn, som varede 5 1/2 time (første ve til han var ude), fik jeg varmepude og ilt.

  • Reply
    Gry
    4. oktober 2020 at 1:17

    2 hjemmefødsler…
    Nr.1: ingefærklude, akupunktur alle mulige og umulige steder (seriøst vi fandt nåle i stuen en uge efter) og zoneterapi. Kun kludene hjalp.
    Nr.2: ingenting, han smuttede ud på 10 min og jordemoderen nåede ikke at være med 😆

  • Reply
    Marie
    9. oktober 2020 at 19:46

    Jeg fik lattergas med min første, gik over tid og fik taget vandet, og så skal jeg da ellers lige love for, at det gik hurtigt med de veer der… Lattergas var vildt lækkert, jordemoderen måtte bede mig om liiiige at tage en slapper med den maske. Under pressefasen fik jeg bare ilt. Min anden fødsel var hjemme uden smertelindring, vi havde købt et kar, men jeg nåede ikke at bruge det.

Svar