Jeg får sådan lidt murren i maven en sen onsdag aften i marts 2014. Skide fedt tænker jeg! Nu sker der snart noget. Saftsuseme også på tide, termin var for 4 dage siden!! Lillefar og jeg sidder og ser film. Jeg beslutter mig for ikke at sige noget, for at undgå eventuelle kommende-far-går-i-panik-og-vil-begynde-at-desinficere-puslebord-m.v-reaktioner. Han skuler dog til mig fra den anden ende af sofaen. Jeg får en lidt grim plukkeve samtidig, men prøver at lades som ingenting, mens jeg smiler tilbage – hensigten var at kaste et vaskeægte Colgate-smil til ham, men kan godt mærke at det mest af alt ligner “Shrek-har-røget-en-ordentlig-bønne-grimasse” Han siger: “Du har veer….!!?” Jeg prøver at snige mig udenom spørgsmålet, men han opdager åbenbart at mine fingernegle borer sig ned i låret på ham. Anyways, går i seng tidligt, så jeg er frisk til eventuelle rigtige veer den kommende nat. Kl. 7 vågner jeg uden så meget som en lillebitte vandafang. Hvad fanden er nu det for noget? Hallo livmoder, gør nu dit job! Hvor svært kan det være? Jeg vælger at straffe mig selv og min efterhånden stigende fedtprocent med Ben&Jerrys is (så kan den lære det kan den, mwuahaahaaaarh) i frederiksberg centeret med svigermor. Men pludselig, ved en 15-tiden, lige som jeg er ved at hugge tænderne i chokolate fudge brownie iskugken (…….tror lige jeg savlede lidt ned i tastaturet?), kommer veerne igen. Og de har åbenbart tænkt sig at blive. De næste timer tager de stille og roligt til. Os jordemødre har jo det privilege, at vi kan lave nogle ‘lokums-aftaler’ med en jordemoder veninde, som så vil bistå fødslen. Det er jo trods alt ikke alle man indvilliger i sit allerhelligste! Jeg tænkte denne gang: “vi tager den sku helt au naturale”. Vi snakker massage, akupunktur, varmt vand og berøring. Hvad bedre smertelindring findes der? Nå ja, måske lige en kold tuborg. På flaske vel at mærke!! Det var omtrent det eneste jeg havde lyst til, da jeg fødte første gang. Så den dag der var to streger på graviditets testen, susede jeg til nærmeste købmand og købte en Tuborg. Den og jeg har i laaang tid udvekslet lange kærlige blikke, for hver gang køleskabet blev åbnet.
Blandt kollegaerne på fødegangen var det blevet lidt en joke – de vidste godt at jeg ville blæse på al etik og moral ift alkoholindtag på fødestuen. Anyhow, jeg havde aftalt med en jordemoder veninde at hun skulle gribe afkommet. Tina Winther er den måske mest økologiske jordemoder jeg kender – det er i øvrigt hende der blandt andre underviser til det populære fødselsforberedelse I garanteret har hørt om, der hedder Mamaprofylax! Mega godt til både mor og far. Tjek det lige ud! – Men hov, hvad var det nu hun havde sagt: “fød på alle tidspunkter, bare ikke torsdag eftermiddag/aften”, hvor hun underviser i Mamaprofylax. PIS!!! Viseren tikkede hen på kl 18. Og det var torsdag! FOR HELVEDE LIVMODER!!? ALLE DAGE UNDTAGEN TORSDAG, hvor svært kan det være?? Jeg ringede til hende. Hun bad mig ligge helt stille og vente på hun kom kl. 21 ca. Jeg fortalte hende at veerne var helt stille og rolige. Lillefar var på vej op for at købe nogle pizzaer, så vi kunne få et godt, sundt og nærende måltid, inden jeg ramte den aktive fase, hvor fødslen for alvor ville være i gang…….30 minutter efter råber jeg med hawaii-ånde til lillefar at han skal MASSERE HÅRDERE på lænden! Veerne kommer som perler på en snor – måske med et interval på lige knap 2 minutter. Og det blir ved…og ved…og ved… Lillefar spørger om det er normalt? Jeg råber “det ved jeg sku da ikke!!!” (?). (Havde lidt glemt mit eget jordemodervirke…). Sørens… Kan ikke få fat på Tina. Vi beslutter at tage ud og blive undersøgt på hvidovre hospital. Spotter en jordemoder kollega der undersøgte mig ved min første fødsel. Hun kigger skræmt op på mig, da jeg i rask trav marcherer hen og med store øjne og dyb Darth Vader stemme siger: “undersøg mig!!!”. “Du er lige knap 2 cm åben” fremstammer hun.
Say WHAT?! It’s all comming back to me! Det var SÅDAN det føltes at have veer. Hvad helvede tænkte jeg på? Hvor dum har man lov at være, at gøre det her én gang til? Jeg chantede i mit hovede på repeat: “Veer er en god ting, der er ikke noget der hedder dårlige veer, det er en fantastisk kraft der suser gennem min krop (…)”. Men så var det lige jeg hørte mig selv sige til stakkels jordemoder kollega: “ved du hvad, jeg tager én for holdet….lad os lave det kejsersnit”. Jordemoderen grinte. Dobbelt op på pis!! Hun hoppede ikke på den. Og om lidt kommer øko-Tina. Nej nej nej, hvad har jeg gjort!? Hende får jeg jo aldrig lokket et kejsersnit eller en epidural blokade ud af. Det her gør jo meget mere ondt, end når alle andre kvinder har veer…….(?).
Det bankede på døren. Pludselig stod hun der – Tina. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Men så var det hun lagde en hånd på mig. Hov…hvad skete der? Veerne blev pludselig mere udholdelige! Hendes stemme var som at høre englene synge. Hun guidede mig gennem veerne på aller bedste vis. Før jeg vidste af det, lå jeg og flød i et kar med dejlig varmt vand og mine to elskede: Lillefar og Tuborg. Der var helt stille. Jeg blev 7 cm åben. Jeg blev 9 cm åben. Man kunne se hovedet. Jeg blev guidet igennem hver eneste ve. Jeg tænkte: “jeg kan godt det her – nu er der én ve mindre. Snart er det ovre”. Jeg kunne mærke at jeg bød hver enkelt ve velkommen i mit sind, i stedet for at råbe af den mentalt, allerede inden den kom. Sikken forskel det gjorde! Jeg hørte Lillefar og Tina aftale, at han skulle tage imod baby. Og så skete det. Ud kom verdens lækreste lille hankønsvæsen, der på vej op til vandets overflade, kiggede mig i øjnene. Så blev man lige mor for anden gang. Vildt!
Okay, jeg skal ikke sidder her og opfordre nogen som helst til at indtage hverken øl, long islands eller andet under fødslen. Vi er alle forskellige. Nogle har røgelses pinde og yoga musik med på fødestuen, andre råber på epidural blokader med det samme. Og jeg – ja, jeg skulle bare have en øl.
Står du og skal føde? Så vil mit bedste råd være, at forsøge dig med smertelindring i den milde ende og derefter tale med jordemoderen om, hvilke muligheder der er. Massage og vand kan rent faktisk have bedre virkning end en epiduralblokade. Og tro det eller lad vær’ men en simpel ting som vejrtrækning, er faktisk den ALLER vigtigste smertelindring. Derfor er det en fantastisk ting at gå til noget fødselsforberedelse, så du er så godt rustet som muligt til fødslen.
Tjek evt. www.mamaprofylax.dk
Kh Lillemor
Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:
Min hjemmeside, FACEBOOK eller Bloglovin’
21 Kommentarer
Stina
10. november 2014 at 16:36Fantastisk historie lillemor:)! Glæder mig til flere gode af sin slags- så kan de ikke fortælles bedre!
Jubiii for din blog!
Stina
10. november 2014 at 16:38Fantastisk historie lillemor!
Glæder mig til flere af den slags- så kan de ikke fortælles bedre!
Vala
10. november 2014 at 18:34Super sjov blog. Godt ikke øko-Tina var til stede når jeg skulle føde, ville ikke kunne stå til ansvar for hvad ville ha sket, havde nogen prøvet at tage min epidural blokade fra mig! For som du selv siger, det var jo meget værre end når andre kvinder føder! ;D
Katrine A
11. november 2014 at 15:03Tina Winther tog også imod vores søn for lidt over 1 år siden. Jeg havde aftalt med min mand, at han måtte stå for diverse kommunikation med jordemoderen – blandt andet skulle han være min fortaler for smertestillende, hvis det kom dertil! Jeg husker tydeligt min mand nævne flere gange “hvilke muligheder der mon var for smertestillende”, mens Tina (bevidst?) overhører det og siger “at det kan hun da sagtens finde ud af!” I dag er jeg glad for at jeg tog den au naturale, selvom det holdt hårdt i situationen. Jeg husker også hendes blide stemme og afslappende hovedbundsmassage, der faktisk fik mig til at falde i søvn mellem veerne til sidst! Trods smertehelvedet var det en fantastisk oplevelse, som Tina helt klart havde en stor fortjeneste i og hos os håber vi meget på, at Tina også er på arbejde den dag vi (engang) skal have nr. 2 🙂
Dejlig indlæg og halleluja for øko-Tina! 🙂
Lillemor
11. november 2014 at 19:55Ja hun kan altså nogen hende Tina 🙂 Godt at du havde en dejlig oplevelse.
superheltemor
17. november 2014 at 21:03Fantastisk beretning!
Lillemor
18. november 2014 at 9:37Tak! Har netop lige læst et par af dine blogs også 🙂
superheltemor
19. november 2014 at 10:07Om fødsler? Har ikke skrevet alle mine fødsler ned, men her er nogle af dem: http://superheltemor.dk/tag/fodsel/
Hvis du er nysgerrig;)
Lillemor
19. november 2014 at 10:19Bare generelt nogle af dine blogs 🙂 Er fan af den om kugler 🙂
Helen
15. marts 2015 at 21:15Ejjj det er altså lidt sjovt.. Jeg er SIKKER på at det var dig der tog imod min mand og jeg lørdag d 4 januar 2014 kl 21 på Hvidovre
Lillemor
15. marts 2015 at 21:18Ha ha Helen tror du det? Altså tog jeg imod jeres barn?
Helen
15. marts 2015 at 23:41Ja sku!
Lillemor
16. marts 2015 at 13:57Gud hvor skægt 🙂 Lille verden! Håber I var tilfredse…? Hvis altså det var mig 🙂
Helen
16. marts 2015 at 14:09Prøver lige her . Der bliver åbenbart slettet :/
Iiih hvor irriterende. Har skrevet en lang forklaring to gange. Men den vil ikke gemme det.
* ja sku!
Vi kom ind for at blive sat igang ved at vandet skulle tages. Du stod for klyx og tog vandet omkring kl 23. (Og der var rigeligt! ) Jeg havde både bestilt epidural samt pudendus blokade ( stavet? ) For JEG skulle smerte dækkes 😀 Du fortalte os at du var gravid og at du regnede med blot at skulle have en øl , som ved første fødsel.
Pga. Vagtskifte blev det ikke dig som tog imod. Tilgengæld efterlod du mig med en sindsyg omgang vestorm og fire timer senere kom bebbis
Lillemor
16. marts 2015 at 18:37Tror faktisk godt at jeg kan huske jer 🙂 Det med rigeligt vand, mindes jeg. Kan det passe at jeg opfordrede til at afvente lidt med epiduralen? Men at du vist hurtigt fik overtalt den nye jordemoder til, at du skulle have den i en vis fart? 🙂 Øv med ve-storm – men godt at det i det mindste var dine egne veer!! Og også dejligt at I ikke havde en laaaang fødsel. Hvordan er du mon faldet over min blog?
Helen
16. marts 2015 at 19:12Ja lige præcis! 😀 Ren swimmingpool
Det passer helt bestemt at du sagde det ! Ja det er rigtigt 🙂
Jamen det er simpelthen fordi at jeg kender Tina -fitlivin (igennem en anden veninde) og hun inviterede mig til din side.
Så sad jeg og læste dine forskellige indlæg og faldt og det med øllen
Og dér ringede klokken! 😀
Lillemor
16. marts 2015 at 21:04Ha ha hvor skægt! Jamen så kan jeg tydeligt huske jer. Håber alt er vel – og håber at du bliver hængende på bloggen 🙂
Helen
16. marts 2015 at 21:10Det er mega skægt altså
Gry
16. februar 2017 at 0:57Jeg har været igennem to følelser som var et hævle på hver sin måde den første der lander vi på Rønne sygehus kl 0015 den 22/04-06 og er to finger åben får afvide at jeg først føder efter vagt skiftet kl 0800 kl 0334 får jeg morfin det lort rykkede bare mine veer ned i låret men maven livmoren fik lidt ro så kl 0434 tages vandet da jeg er kommet til pressefasen kl 0444 er lille pigen født men hun er dopet med morfin og er der for blå og lilla over det hele og jeg er blevet skæv af det først to timer efter kommer jeg ned på indensiv til min skat hvor hun ligger på en varme plade og får ilt kl 8 bliver vi kørt op på en stue hvor vi får lov til at være en lille ny familie med nummer 2 går det lidt bedre jeg vil ikke morfin da jeg er bange for hvad der sker når dette er også en pige hun kom den 14/07-14 jeg får veer kl 4 kl 6 står jeg op og gør den store klar til sfo taxaen kommer kl 7 da hun er sendt afsted tager jeg telefon og ringer til Bornholms hospital og får en jordemor der påstår at jeg ikke har veer da jeg kan snakke om lige da hun siger det kommer der en ve hvor min kæreste får telefonen han er ret forvirret da han tror at han bare skal i seng igen jeg siger så da veen er slut at vi køre og det er nu der er kl 730 jeg får skrevet til alle der skal vide at vi er på vej til hospitalet vi lander der ude kl ca 800 bliver henvist til et opholdsrum fordi der har været mange følelser de sidste par dage kl ca 10 tages vandet så jeg kan komme i badekar da jeg sætter mig i vandet får jeg en ve og den vil ikke stoppe igen før 10 minutter efter hvor jeg vælger at stå af det der er kl vel 11 og jeg er 7 cm åben bliver 8 og 9 men den 10 vil ikke nu er vi så langst at jeg får lattergas da jeg ikke må presse selvom at jeg har presse veer kl 12 må jordemor og graviditet skannings person til kalde en sygeplejerske og en læge studerende til at holde mine ben for nu må jeg presse selvom jeg kun er 9 cm åben hun kommer ud og skriger og kommer op på min mave der er ikke noget galt med hende tror vi så trækker hun ligepudserlig ikke vejert men det kommer igen hun skulle bare lige nives lidt kl var 1207 da hun blev født jeg har så fået afvide at bliver jeg gravid igen og vandet selv går så når vi ikke ud til Rønne/Bornholms hospital
Tina
1. oktober 2019 at 9:06Tog dem i omvendt rækkefølge – mandlen var nr.1 og kummefryseren nr.2
Lillesøster vil altid blive mødt med kommentaren – hvis du bare have været lidt mere som din storesøster ……
For øvrigt ikke så meget at brokke sig over – nr.1 tog 6 timer fra første ve til første skrig – nr.2 to 3 timer – men hun kunne ha’ været to timer tidligere på den hvis hun bare havde gjort som sin søster !!!!! Født med en skideballe !!!! To super kompetente jordmødre beroligede hystaden (mig) under nr.2 og stod klar med psykologisk førstehjælp til kummefryseren
Tina
17. marts 2020 at 21:511.gang tog det 6 timer – pressefasen var under 15 min. 2.gang var det 3 timer fra første ve til første skrig – snothvalpen ville ha’ været ude 45min tidligere hvis hun bare havde ligget ordenligt (stjernekigger) – pressefasen tog 1 time og ungen er født med en kæmpe skideballe.
Da jordemoderen sagde farvel var det med et kækt – Næste gang gang kommer du nok til at føde hurtigere …….
Nej tak, det var 2 timers ve storm, hvor jeg nærmest ikke kan huske at jeg trak vejret og vist fik truet ægtemanden med mord, kasteration uden bedøvelse og div voldsomme ting (han turde ikke være på samme side af sengen som jeg var).
Jeg snupper gerne 8-12 timer hvor jeg kan følge med og har tid til at prøve lidt smertelindring.