Opdragelse gone bad…BIG time!

Trunten blev 3 år… og startede i børnehave. Hvad skete der lige?! Hun gik fra at være den sødeste, lille artige prinsesse, der (for det meste!!) lyttede efter hvad man sagde… til pludselig… at have en mening?!! At svare igen?!! At stille spørgsmålstegn til, hvad hendes Mor Den Almægtige befaler hende?!!

Ja, jeg indrømmer gerne, at jeg blev en lille smule frustreret. Søgte derfor råd hos en pædagog fra børnehaven der, ud over at give nogle gode råd, stak mig Lola Jensens (i øvrigt gode bog) “En håndsrækning til familien Danmark”. Jeg kluk-lo dog stille og kastede et blidt smil til pædagogen, mens jeg instinktivt rakte bogen tilbage og sagde stille men bestemt… “nej nej nej… jeg har ikke brug for Lola Jensen… Jeg har brug for en exorcist… forstår du det?”

Én af dagens ultimative udfordringer stod nu for døren. Vi skulle hjem fra børnehave og Trunten skulle have sko på.

Mor: “Tag dine sko på skat!”

Trunte-på-3: “…Nej!”

Frustreret-mor: “…øhm…altså joh, det skal du…?”

Stædig-trunte-på-3: “…Nix!”

Frustreret-og-forbløffet-mor: “…jamen man skal jo gøre hvad ens mor siger?!”

Stædig-trunte-på-3-med-teenage-tendenser ryster stille på hovedet, mens hun smiler et skævt smil og jeg SVÆRGER hun løftede det ene øjenbryn.

Selv samme pædagog kommer gående og har tydeligvis taget notits af situationen. Jeg kigger panisk på hende med det der “what-to-do” blik! Hun hvisker til mig: “Så siger du bare: så må du gå hjem uden sko på”. Jeg rømmer mig og siger overlegent og med jeg-har-styr-på-det-tone: “Nå, jamen så må du jo gå hjem uden sko på!” og går rask hen mod døren. Trunten siger: “Fint!”. Jeg svarer meget voksent tilbage: “Fint!”… hvortil hun svarer: “Fint!”. Og jeg nægter at give op, og siger naturligvis: “Fint!”. Da vi er ved udgangen går det pludselig op for Trunten at moderen mener det! (Og thank God for det, for hvad skulle næste træk have været?). Hun stak i et hyl og løb ned og tog sko på i en hulens fart. Jeg tænkte YES! Yes yes yes, jeg har endelig regnet den ud!! Juhuu!!

– Liiiiige ind til vi kommer hjem og hun nægter at tage tøjet af, da hun skal i bad. Jeg tænker: Mwuahahaaa, jeg har luret den!! Mig løber man ikke om hjørner med. Lola Jensen GO HOME!! Jeg vælger at trække det hemmelige mor-kort jeg har i lommen,  og siger: “Jamen så må du jo gå i bad uden tøj på!!”. Efter at have udvekslet sætningen “Fint!” et par gange, stiller hun sig trodsigt ind under bruseren. Med tøj på.

PIS!

Jeg tæller til 3 og får vist nok et par ‘halve’ og et par ‘kvarte’ og vist nok måske også nogle ‘ottende-dele’ med ind over. Til sidst tænder jeg vandet og trunten griner overlegent.

1-0 til Trunte.

Kh Lillemor

Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmeside, FACEBOOK eller Bloglovin’